Ikke bare en lille søster

The waves crashed against the cliffs of Nova Scotia with an almost musical rhythm, but Aria Morgan knew better. After three years of studying marine biology at the remote Blackrock Research Station, she had learned to distinguish between natural ocean sounds and something more... peculiar. Tonight, there was definitely something different in the water's song.

Standing on the observation deck of the research facility, her long dark hair whipping in the salty breeze, Aria focused her night vision binoculars on the churning waters below. The full moon cast an ethereal glow across the surface, making it easier to spot any unusual movement. That's when she saw it - a flash of iridescent scales, much too large to be any known fish species.

"You're out here late again," a deep voice spoke behind her. Dr. Nathaniel Cross, the facility's new head of cryptozoology, stood in the doorway. His presence had been causing quite a stir among the female staff since his arrival last month, with his storm-gray eyes and the mysterious scar that ran from his left temple to his jaw. But Aria had noticed something else about him - the way he always seemed to appear whenever the strange occurrences happened.

"There's something out there, Dr. Cross," Aria said, not taking her eyes off the water. "Something big."

"Please, call me Nate," he said, moving to stand beside her. His proximity sent an involuntary shiver down her spine that had nothing to do with the cold. "And I know. That's why I'm here."

Before Aria could question what he meant, a haunting melody drifted up from the waters below. It wasn't quite singing - more like an otherworldly humming that seemed to resonate in her very bones. To her surprise, she found herself taking an unconscious step toward the railing, drawn by the sound.

Nate's hand shot out, gripping her arm. "Don't listen too closely," he warned, his voice tight with concern. "They're hunting tonight."

"They?" Aria tried to shake off the melody's lingering effect. "Who are 'they'?"

Just then, a figure emerged from the waves - a woman with silvery skin and long, phosphorescent hair. Her eyes glowed with an unnatural blue light, and when she opened her mouth to continue her song, Aria saw rows of sharp, pearl-like teeth. The creature's beauty was both terrifying and mesmerizing.

"Sirens," Nate whispered, his grip on Aria's arm tightening. "Real ones. Not the sanitized versions from your fairy tales."

The siren's gaze locked onto them, and her song changed, becoming more focused, more enticing. Aria felt Nate tense beside her, and when she looked at him, she was shocked to see his eyes had taken on a silvery sheen, reflecting the moonlight like a cat's.

"We need to get inside," he said through gritted teeth, though he seemed to be fighting the urge to move closer to the railing himself. "Now."

But as they turned to leave, Aria caught sight of something in the water that made her blood run cold. Dozens of glowing eyes had appeared beneath the waves, and more figures were rising to the surface. Their songs began to intertwine, creating a symphony of supernatural beauty and terror.

"Dr. Cross... Nate," Aria's voice trembled slightly. "What's really going on at this facility?"

He finally turned to look at her fully, and in the moonlight, she could see that his scar was glowing with a faint blue light. "It's not just a research station, Aria. It's a containment facility. We monitor and protect humanity from ancient creatures that most people think are myths. And right now," he glanced back at the water where more sirens were emerging, "something has disturbed them. Something that hasn't happened in over a hundred years."

"What?" Aria asked, though part of her feared the answer.

"They're looking for their lost queen," Nate's voice was grim. "And for some reason, they think she's here."

A particularly powerful wave crashed against the cliffs, sending spray high enough to reach the observation deck. As the droplets hit Aria's skin, she felt a strange tingling sensation, and for just a moment, her reflection in the window showed her eyes glowing with the same ethereal blue light as the creatures below.

Nate saw it too. His expression shifted from concern to something more complex - fear, fascination, and what looked almost like recognition. "We need to talk," he said quietly. "About your mother. About why you were really assigned to this facility. And about why you've always felt so drawn to the sea."

The siren's song grew louder, more insistent, and Aria felt something stir within her - ancient memories that couldn't possibly be her own, yet somehow were. As she followed Nate inside, one thought kept repeating in her mind: her life as she knew it was about to change forever, and there would be no going back to the simple world of marine biology and research papers.

Behind them, the sirens continued their haunting chorus, their songs now carrying a note of triumph. They had found what they were looking for.

The facility's underground laboratory was a maze of steel and glass, illuminated by harsh fluorescent lights that made everything look clinical and cold. Aria followed Nate through a series of security checkpoints, each requiring increasingly complex biometric scans. Her mind was still reeling from the events on the observation deck, the sirens' song echoing in her memory.

        "How long have you known?" she finally asked as they entered what appeared to be his private office. Unlike the sterile corridors outside, this room was filled with artifacts that looked ancient - shells with strange markings, crystals that seemed to pulse with their own inner light, and walls covered in charts mapping underwater ley lines.

        Nate moved to a heavily secured cabinet, his fingers dancing across a complex lock. "Since the moment you arrived at Blackrock. Your bio-readings were... unique." He pulled out a thick file with her name on it. "But your mother knew long before that."

        "My mother?" Aria's voice cracked. "She died when I was three. All I have are some photos and my father's stories about her love for the ocean."

        "Your mother didn't die, Aria." Nate's voice was gentle but firm as he placed an old photograph on his desk. "She returned."

        The photograph showed a woman standing on these very cliffs, her wild dark hair streaming in the wind. She looked exactly like Aria, except for her eyes - they held that same otherworldly blue glow Aria had seen in her own reflection moments ago.

        "That's impossible," Aria whispered, but even as she spoke, memories began to surface - the way she could hold her breath for impossibly long periods, her uncanny ability to predict storms, the strange songs that sometimes filled her dreams.

        Suddenly, the lights flickered, and a low vibration ran through the building. Nate's expression turned serious. "They're testing the barriers," he said, moving to a bank of monitors showing underwater footage. Multiple figures darted past the cameras, their movements too quick and graceful to be human.

        "What barriers?" Aria asked, joining him at the monitors.

        "Electromagnetic fields designed to keep them at bay. But with their queen so close..." He glanced at her meaningfully. "They're stronger than usual."

        "I am not their queen," Aria said firmly, though something deep inside her stirred at the words.

        "No, but you're her daughter. The first successful hybrid in centuries." Nate pulled up more files on his computer. "Your mother was their queen, and when she fell in love with your father, it created a diplomatic crisis. A siren queen choosing a human was unprecedented."

        The vibrations grew stronger, and somewhere in the facility, an alarm began to sound. On the monitors, the sirens' movements became more coordinated, more purposeful.

        "They're not just testing anymore," Nate muttered. He grabbed what looked like an ancient trident from a wall display. "They're breaking through."

        Aria's head suddenly filled with voices - not speaking English, but a fluid, musical language she somehow understood. They were calling to her, telling her to come home, to take her rightful place.

        "Make it stop," she gasped, pressing her hands to her temples.

        Nate reached for her, but stopped short when he saw her eyes - they were glowing brighter now, and her skin had taken on a slight iridescent sheen. "Fight it, Aria. You're not just one of them. You're both human and siren. That's what makes you special."

        The facility shook more violently, and the lights went out completely. In the darkness, Nate's eyes glowed silver again, and Aria could finally ask the question that had been nagging at her.

        "What are you?" she whispered. "You're not entirely human either, are you?"

        Before he could answer, the reinforced windows of his office exploded inward in a shower of glass and seawater. In the opening hovered three sirens, their beauty terrible and magnificent. The one in the center spoke, her voice carrying both authority and disdain.

        "Step away from the princess, Guardian. She belongs with her people."

        Nate raised the trident, which began to glow with an electric blue light. "She belongs where she chooses to belong."

        As seawater swirled around them, Aria felt power surge through her body - raw, ancient, and demanding to be released. She had a choice to make, but first, she needed answers.

        "Tell me everything," she said, her voice carrying a new note of command that surprised even her. "About my mother, about what you are," she looked at Nate, "and about why I'm really here."

        The siren queen smiled, showing those pearl-like teeth. "Oh, little princess. You're here because a war is coming. And you," her glow intensified, "are the key to everything."

The seawater swirling around Aria's feet felt alive, responding to her emotions like an extension of her body. The three sirens remained suspended in the shattered window frame, their ethereal forms casting an otherworldly glow throughout Nate's flooded office. The lead siren - who had introduced herself as Cordelia, First General of the Deep Realm - watched her with ancient eyes that held both wisdom and cunning.

        "Your mother's choice started this war," Cordelia said, her voice carrying the rhythm of waves. "When she chose your father, she didn't just abandon her throne - she disrupted a balance that had existed for millennia. The Deep Realm has been without a true queen for twenty years, and the dark ones grow bolder each day."

        "The dark ones?" Aria asked, acutely aware of Nate's tension beside her, his grip tightening on the glowing trident.

        "The Abyssal Court," Nate answered grimly. "Think of them as your people's darker cousins. While the sirens of the Deep Realm protect the oceans, the Abyssal Court seeks to corrupt them. Without a queen's power to maintain the barriers..."

        "They're breaking free," Cordelia finished. "Even now, they gather in the deep trenches, preparing for war. Only a queen's song can reinforce the ancient seals."

        Aria felt the weight of their expectations pressing down on her like the ocean itself. "And you think I can do this? I don't even know how to control whatever... this is." She gestured to her still-glowing skin.

        "That's why I'm here," a new voice spoke from the doorway. Aria turned to see a woman she'd only known from photographs - her mother. Nerissa, former queen of the Deep Realm, stood in the threshold, looking exactly as she had twenty years ago. Her presence made the very air vibrate with power.

        "Mom?" Aria whispered, emotions warring inside her.

        Nerissa's eyes - the same otherworldly blue as Aria's now were - filled with tears. "My daughter. My beautiful, brave daughter. I'm so sorry I had to leave you, but it was the only way to keep you safe while your powers matured."

        "Safe from what?" Aria demanded, anger suddenly surging through her. The water around her feet began to churn in response.

        "From those who would use you," Nate interjected, his voice carrying an edge of bitterness. "The Guardians weren't always noble protectors, Aria. Some believed that controlling a hybrid princess would give them power over both realms."

        "Like your father did?" Nerissa's voice turned cold as she addressed Nate. "Is that why you're so close to my daughter? Following in Marcus Cross's footsteps?"

        The tension in the room sparked like electricity. Nate's silver eyes flashed dangerously. "I am not my father."

        "Enough!" Aria's voice carried a new power, making everyone in the room freeze. The water around her feet rose in spiraling columns, responding to her command. "I want the truth. All of it. No more cryptic warnings or half-answers."

        Suddenly, the facility's emergency sirens blared to life. On Nate's monitors, dark shapes appeared in the deeper waters - humanoid figures with shark-like features and glowing red eyes.

        "The Abyssal Court," Cordelia hissed. "They've found us."

        "They found her," Nerissa corrected, moving to Aria's side. "They can sense your awakening power, daughter. We're out of time."

        The facility shuddered as something massive struck it from below. Through the broken window, Aria could see dark forms rising from the depths, their movements predatory and purposeful. The water around her feet turned ice-cold.

        "You have to choose now," Nate said urgently. "But know this - whatever you decide, I'll stand with you." His eyes met hers, and in them she saw not just duty or ambition, but something deeper, something personal.

        "As touching as that is, Guardian," Cordelia interrupted, "she needs to come with us. Only in the Deep Realm can she learn to control her powers in time."

        Another impact rocked the facility. In the distance, Aria could hear screams - the research staff, she realized with horror. They were unprotected, unaware of what was really happening.

        "I won't let innocent people die," Aria declared, feeling strength flow through her. "Mom, Cordelia - help me protect the facility. Nate..." she turned to him, "teach me how to fight."

        "Always choosing both worlds," Nerissa murmured, a mix of pride and worry in her voice. "Just like your mother."

        As the Abyssal Court's forces surrounded the facility, Aria felt something click into place inside her. She was neither fully human nor fully siren, neither wholly of land nor of sea. But perhaps that's exactly what both worlds needed.

        "Well then," she said, as power coursed through her veins and the song of the sea filled her mind, "let's show these dark ones what a hybrid princess can do."

        The water around her erupted upward, turning into a swirling shield of liquid crystal, just as the first of the dark figures burst through the facility's lower levels. The war for two worlds was about to begin, and Aria stood at its center, with a Guardian at her side and the power of two realms flowing through her blood.

The next few minutes dissolved into chaos. The Abyssal Court's warriors crashed through the facility's lower levels like a dark tide, their shark-like features twisted into snarls of hunger and hatred. Aria's crystalline water shield held against the first wave, but she could feel their darkness pressing against her power, trying to corrupt it.

        "Channel your emotions through the water," Nerissa instructed, her own powers creating whirlpools that trapped several attackers. "The sea responds to authentic feeling, not just will."

        Nate moved with inhuman grace, the trident in his hands leaving trails of electric blue energy as he fought. "We need to evacuate the research staff," he called out between strikes. "They're gathering near the main lab."

        Aria closed her eyes for a moment, and suddenly she could feel every drop of water in the facility - in the pipes, in the air, in human bodies. The awareness was overwhelming. "I can feel them," she gasped. "Everyone. Everything."

        "That's your queen's sense awakening," Cordelia explained, her own song turning violent as she fought. "You're connecting to your realm."

        An explosion rocked the lower level, and through her new awareness, Aria felt something massive entering the facility. The temperature of the water dropped dramatically, and even the sirens looked concerned.

        "Thalassos," Nerissa whispered, fear evident in her voice. "The Abyssal Prince himself."

        Through the broken floor emerged a figure that seemed made of living darkness. Unlike his warriors, Prince Thalassos appeared almost human, devastatingly beautiful in a cruel way. His eyes were the color of the deepest ocean trenches, and when he smiled, his teeth gleamed like black pearls.

        "The little princess awakens," his voice was like the crushing depths given sound. "How convenient. I was afraid I'd have to wait longer to claim my bride."

        "Bride?" Aria and Nate spoke simultaneously, his voice sharp with anger, hers with shock.

        "Did they not tell you?" Thalassos moved closer, his presence making the water around him turn black. "The only way to truly end the war between our courts is through union. Your mother refused me twenty years ago. But you..." his dark eyes roamed over her face, "you're even more powerful than she was."

        Nate stepped between them, the trident glowing brighter. "She's not a prize to be claimed, Thalassos."

        The Abyssal Prince's laugh was like ice cracking. "Ah, the Guardian speaks. Tell me, son of Marcus Cross, does your protection come from duty... or jealousy?"

        Before anyone could respond, a scream echoed from the main lab. Through her water sense, Aria felt the research staff's terror as more Abyssal warriors surrounded them.

        "Choose quickly, princess," Thalassos said smoothly. "Surrender to me, and I'll spare them all. Refuse, and watch your human friends feed my warriors."

        Aria felt rage build inside her - pure, hot, and powerful. The water around her began to glow, not with her mother's blue light or Thalassos's darkness, but with a brilliant purple that seemed to combine both aspects of her nature.

        "You want an answer?" Her voice carried the crash of waves and the strength of tidepools. "Here it is."

        She thrust her hands forward, and every drop of water in the facility responded. It rose from pipes, condensed from air, pulled from the sea itself. But instead of attacking, it began to sing - a new song, neither fully siren nor fully human, but something entirely unique.

        The Abyssal warriors closest to her began to writhe, their corrupted forms starting to purify under her hybrid power. Thalassos's eyes widened in genuine surprise, then narrowed in fury.

        "Impossible," he snarled. "No one can purify the Abyssal taint!"

        "She's not no one," Nate said, pride evident in his voice. "She's both of your worlds, and neither. And that makes her stronger than either."

        Aria's song grew stronger, and she felt Nate's energy joining with hers, the Guardian's power amplifying her own. Her mother and Cordelia added their voices, creating a harmony that made the very foundations of the facility vibrate.

        But Thalassos wasn't finished. With a roar of rage, he released his own power - a wave of such absolute darkness that it threatened to swallow all light. "If I cannot have you," he growled, "then no one will!"

        The two forces met in a spectacular clash of energy. In that moment, as purple light battled primordial darkness, Aria felt something else stirring in the depths beneath the facility - something ancient and powerful, awakened by their battle.

        "The Leviathan," Nerissa breathed. "The battle... it's waking the ancient ones."

        As if in response, a deep rumble shook the entire ocean floor, and everyone - siren, human, and Abyssal alike - froze in sudden, instinctive fear.

        In the brief silence, Aria heard Nate whisper, "Whatever happens next, Aria, know that I-"

        But his words were cut off as the floor beneath them cracked open, and the true power of the deep made its presence known. The war between courts had awakened something far older and more dangerous than any of them had imagined.

        And deep in her soul, Aria knew - this was only the beginning.

1. Colin (1)

En
==========
Colin
=M===s=====t=
Da min Uber kører væk fra lufthavnen, bliver chaufførens øjne i bakspejlet hængende på mit ansigt, som om han tænker: "Hvor har jeg set den fyr før?" Jeg er klar over, at det ikke er alle Uber-chauffører i alle byer, der kender mit band, og at hvis de gjorde, ville de ikke nødvendigvis kende vores trommeslagers ansigt. Men det er Seattle. Vores hjemby. Byen, der er sprængfyldt af stolthed over at have affødt 22 Goats. Så jeg synes ikke, det er skørt at tro, at chaufføren måske er fan af mit band, og at han prøver at finde mit ansigt. Eller for helvede, så vidt jeg ved, har han set mit ansigt på den dumme gæsteoptræden, som jeg havde i Sing Your Heart Out.
"Er du på vej hjem eller bare på besøg?" spørger fyren og styrer sin bil ind på hovedvejen.
"Begge dele. Jeg bor i LA nu, men er vokset op her."
"LHAvpatd, VbriJng_eJrt Dd.iSgg hjhem?"F
"Min bedste barndomsveninde skal giftes i morgen. Jeg er en af hans brudebørn."
"Fint."
"Åh, jeg burde nok sende ham en sms og sige, at jeg er på vej til generalprøven. Jeg er senere, end jeg sagde, jeg ville være."
J(eVgU Étagyer& mOinD ltGelbefon xfVretm vojg sxkrxivesrJ Pen hurtibgC tsbmsF btóil' LogWaVn.p OYg, da NjRe_gy za&lWl,iWgevAeól har$ bm!in xtxele,fMon! nfrlemmóe, Ss&muPtqtLer ZjeAg indz QpåD InKstagraSmJ ófBoyrk !at qsKeD, hvilke reaktiognier froClky harn lfCåDeat på qetp Rbill.eédpeJ,' pjéehgz h^ar plsagvt puÉd Étikdlig(er!e -L beth bilOledeK aQfD miYg! vheAdH Xeft$eérUmiddaDgMexns nboOrdlqæsnigng,l hYvorrr Kjleg_ fecrK *omgnivkePti Zakf 'hoyv(edxroplslBeXrnnek jolgO d)eGn beOrøWmJte i.nQsthrLuktø$r, Zsom vjegm tskagl VarubJeLj'dRe scam)menW meqd. oZm. minndKred senVd to ugear.
Jeg har ikke skrevet om min første filmrolle før i dag, fordi jeg havde overbevist mig selv om, at muligheden ville falde til jorden for mig, enten på grund af en tidsmæssig konflikt med mit band eller fordi vores legendariske instruktør, Gary Flynn, ville indse, at han havde begået en stor fejl ved at besætte en nybegynder som mig.
Men jeg skal være ærlig, Gary komplimenterede mig i dag foran alle - hvilket åbenbart er ret usædvanligt ifølge filmens store stjerne, Seth Rockford. Så jeg tog chancen og postede det kæbe-fremkaldende billede. Og nu må jeg indrømme, at jeg har det sjovt med at scrolle gennem alle de lykønskende kommentarer under billedet.
Kiera.
Jegs sbtJop,peAr' bmdewd a't scjrolle *vLed synet asf miJnZ Aek$skærierstze$rPs naévYn. HvuDn YseTnnd(eNr imig slwykNønYskZnQiAnng!er samZme!né mehdB _alPlMe Oafndzrey. !Det er xetng tiPls&y'nFeladWenxdCes ,uskyDlmdqig hTanpdnlÉingL,n zmZenr jMewg sy.n,eys,P dzet lerm ubnd&erQligt. wKi_eyra, Cog j'eg& har Dsltedtq óiskRkec h'afkt^ kpo^ntLakVtO mKedx OhjinManMdQenu, 'izkke eNngZang påc de UsOocqiale jmXevdGieIr,O stiTde,nn h!uNnN ydPrgopQp*emde miJg foUr Kfdivref zmOånóeZdeQr stivdJetnF.k cS!å BhIvorfMoPr Vgør( fhwucnX sig fdtenp ulej,lQi$gh_exdb 'at Wlykøn(skBe m$iOg nwu?
Jeg ved, at Kiera og jeg sagde, at vi altid ville være venner, da hun droppede mig efter at have taget et job som backup-danser på en popstjernes forlængede verdensturné og sagde, at hun havde planer om at "kneppe sig rundt om jorden". Men siden den ødelæggende samtale er det gået op for mig, at jeg ikke har noget oprigtigt ønske om at holde kontakten med hende. Jeg tror, at jeg antog, at Kiera havde det på samme måde på grund af vores manglende interaktion.
Mod bedre vidende smutter jeg over på Kiera's Instagram for at se, hvilken by hun for tiden "knepper sig igennem", og jeg regner hurtigt ud, at Kiera er i London. Hvilket betyder, at min eks ikke længere bliver skældt ud af amerikanske fyre, hun er gået over til at blive knaldet af britiske fyre.
Stop det, Colin.
H!vodrfWoVr WkWig'gearB Pjeg overWhoGvedeNt rphåy Rmin eks'n LbpirlDluedPerQ, nå(rW Hjeg *ikykÉe uengGacnSg tviólc hdave& h_enSdlec .metreM?! HvmiSsU Kierdaf d^rvoRpLpezdeT ud axf turtnvéen doGgV baTd )mig Zosmh aZt tNaged henwd^e Btil(bfaógaef, QvillFe ójeg ósLige !neAj. OXg^ jeAg$ vfiplle ymenej udSe(t.
Jeg indrømmer, at jeg var knust i omkring en måned, efter at hun havde droppet mig, men efter at mine første følelser af afvisning og ydmygelse havde lagt sig, indså jeg, at Kiera havde gjort mig en stor tjeneste ved at afslutte vores langvarige on-again-off-again-forhold. Det gik op for mig, at jeg ikke havde sørget over tabet af Kiera, men over tabet af den sidste kæreste, som havde kendt mig, før mit band blev en succes. Før berømmelse og penge og verdens forestillinger om mig blev en del af ligningen. Før det blev så svært at få tillid. Jeg tror, at det var den sværeste pille for mig at sluge: at indse, at jeg skulle vende tilbage til datingpuljen som "Colin fra 22 Goats".
"Du er trommeslageren fra 22 Goats!" råber chaufføren, som om han læste mine tanker. Da jeg kigger op, viser han et billede af Dax, Fish og mig på sin telefon, og hans ansigt stråler. "Det er dig, ikke?"
"Ja, det er mig," bekræfter jeg.
E$fteIrY uagtq hgaves sæQnket! qsin teleflonV AsKlNårM chUauLfdførehnX sqin hsåéndfPlNabdeé mAodT Krlapttet omga Nh(ujerl af SgslæCde.d !"TJVeg v.idvsrteG,Y a.t hdhu såz vbek.eBn'dtX CudA! Jeg !kupnmnbe* bare ikgkZek pTlacere dihg!p"T
"Det sker ofte, fordi jeg ligner alle andre tatoverede, brunhårede hvide fyre i et band."
Chaufføren spottes. "Jeg tror ikke, at de betaler alle tatoverede, brunhårede hvide mænd for at stå model i undertøj, hr."
Jeg griner. "Nå, det så du."
"MinY XkRoMne savLlezde KomvetrL dBet bnirlWledGef. iDu ,varU *mledC iK KSingF Ydoóudrh sHexart pOutR ig dYen^neR usMæ,sVo*nX,W niKkVkew saVndjt?"
"Kortvarigt."
"Min kone er meget forelsket i dig. Det er jeg også - men på din musik."
"Tak."
"mHey,G Cviil du! hhave Dnoget im(od at) inGdXspiHlFleé keHnU fxøHdnsgelIsdagxshiVl(sqemn ti&lS m'iFnl kone? Hun rh(arY FfVødSselsdaSg ih næs)tCe) Muge. JeNg v!ed, Bat &hTuyn viTlRl*eó _fulMipÉpei u)d,b hévis WhguDnG hønrte NdJijg PsvizgeU !hXendes HnavFn.X"ó
"Det kan du tro."
"Hendes navn er Maya."
Fyren rækker mig sin telefon, som er sat til at optage, og jeg optager hurtigt en fødselsdagshilsen, hvorefter han takker mig mange gange.
"IJkeag erl nJødt tilg aÉt lsdpyøkr!gIe(,"Z siger* PcFhua&uwfdfø&rLeKn! Io,gl 'tager sbin* Vtjele!fIo'n, btpilnbBaXgec. "*KFan HI Ytreg dg^edekidleDre e&nJebs snå DgXodst, ksNoqmu det sser u(d tinl ip jmeKrens m_us!ikTvJiÉde,oer?"é
Jeg ryster på hovedet. "Du må ikke sige det til nogen, men vi foragter hinanden." Jeg griner sammen med ham. "Næh, den kedelige sandhed er, at vi kommer godt ud af det med hinanden, præcis som det ser ud. Skændes vi, nogle gange? Ja, fordi vi er brødre på dette punkt. Men det er aldrig noget større."
"Kommer de to andre geder med til brylluppet? Er gommen også musiker?"
"Nej, gommen er advokat. Og ja, de andre geder kommer, men ikke til prøven i aften. Jeg er den eneste brudgom. Jeg er den, der boede ved siden af min kammerat Logan, da han voksede op, så vi har altid været tættest på hinanden."
"DiiAn xkaCmmerat haérW v!undd'etN i lotWtSezrSiSet, d.aU hOanF vIo!ksbedjex oPp vhed csgitdlen aufQ dig,.é dKLaRnV du foareqsDtill'e dKigG azt !vtærNe 'eBn Htnilufæjl!dgi'gk frfemdtidvig Qad(vAoOkBatc, ozg det kviBser szigX,a UaLt) dCin nCabo(s BbePdste^ ÉvevnL jvOokxsePrc op ogé bólXi)vDeCr^ ttrGommesbl)aQger 'i 2b2 !G(oazts? rSinwdslsuykgt.!"é
Jeg griner. "Det er mig, der har vundet i lotteriet. Hvis det ikke var for min ven, ville jeg ikke være med i 22 Goats i dag."

1. Colin (2)

"Hvad?"
"I ottende klasse overhørte han to unge, som vi ikke kendte i klassen under os, tale om, at de skulle finde en trommeslager til det band, de var ved at starte. Logan satte mig i forbindelse med ham, og resten er historie."
"Hold da kæft. Hele dit liv kunne have været anderledes, hvis han ikke havde overhørt den samtale!"
"JueIgó ctXæznker JpåL tdeVt^ heMlei Mtqidenh."H
"Hvornår var det?"
Jeg fortæller ham året, og han flipper ud over, at jeg er så ung.
"Du gik kun i ottende klasse dengang? Hold da op, jeg er gammel. Hvor gammel er du?"
"OJkegp nNæyrpmUerJ mvingS de ósyvoVgftyfveY."
"Pis! Jeg troede, I var på min alder. Jeg er syvogtredive år!"
Jeg griner. "Hvis det kan hjælpe dig, så føler jeg mig ofte syvogtredive efter de sidste par års rutsjebanetur."
Chaufføren fnyser. "Du har haft det sjovt, hva'?"
"JceVgk hars ha!f^tq 'dePt sjtov*ti,"_ bebk(rXæftlerm (jegT.V
"Jeg vil vædde med, at kvinderne kaster sig efter dig hele tiden."
"På turné? Ja, stort set. Især nu, hvor jeg er den sidste ungkarl i mit band. Men ikke den rigtige slags kvinde."
"Er der en forkert slags?"
"^Groqu(pijeqs. jKlolkkIe-)jCagegre. Helt æxralBigty,l jse'g' .vi*l móe$getH ,h&elBlWere Jhcavze$ enn ifma!ntas(tistk* kTæreSstei eYnQd at (gAåu i sehng NmeCd yeCn HrækkCet gtroutpies.R D*eFsværre hYafrm IjreOgT opdaguetx,m at Bdetp Verf Bmegre!t leRttYerleR Bsfa$gYt eGn_dn gCjort at cfi&nWd!e æFgte akiærtlighFeTdU."
"Hvad? Dude, du er trommeslager i 22 Goats!"
"Det er det, der er problemet. Jeg bor i LA. Alle, jeg møder der, er en aspirerende model, skuespillerinde, sangerinde eller influencer, som tror, at det på en eller anden måde vil sætte skub i hendes karriere, hvis hun finder sammen med trommeslageren fra 22 Goats."
"Og hvad så? Hvis en kvinde ønsker at bruge dig for dine forbindelser eller penge eller hvad som helst, så lad hende prøve. Det betyder ikke, at du behøver at lade hende lykkes."
JeRg PpOraes!ser rlæSbgeXrneU SsaaCmjmenp RogN kigAgerz uud ahfr nb_ilvru)dehnw CpTå ÉdeKnF Mfoarbiópasse)rceHndeZ tsradfik.i ÉFyrev,T tderG .aFl.dhriJg_ hkar vIær&eztY iX Lmi$nie pséko,F tæsnkIer &aZlt'iad lpå BdTen umXådHe.K HMen dAe k.unne zirkkQe tSa)gue mSeOr(ec qfYe,jil_ !iC forhGold ytiXl UmIiPn si*tuadtRi'osn.A DDewtj t&a*geUr_ håródDtm pWåC bepnY pIersnonN at fxølreW Tsaig k'onmstuanXt Vsomy ejt måli. MAt gmdaYn aSldarig UvSeadp,I oYma pmÉan kwaLn stole hAeltN pså ngogsen$. Elllerp YeJndkn(um RvægrGreA,v $aytT stol&e Hpiåi knkoég.en ogm cfhiSndbe u'd af, at man stLo&g fejglG maf atl Sg'ørnek deFt.b "aLad( mjig spørageY diGg) oOm cdbe'tte," Psiger_ jegZ og évehnder !tiÉlzbaÉgie ti^lT chauffYøFrejnCs $øIjne Wi b$aksfpejOlWetZ. "WHviésb dTet' va^r Sså !fNedvtl waVt Wb.livRe fudnyBtOtetX ^auf hclouti-cfhtaUsserss,! PhQvotrfoUrr Ns)kuallZeC b&e'g(gle^ Gmineh TbandYemeZdQl'e,mOmqe*r sYå Lhavse $s(låxeItJ siSgM neld, )i dceztm n)aNnoX-KsWekVunKd d,eé gfa,nudt dueFnF æVgYtge YvarHe HmeCdb noggen?"A
"Er begge dine bandkammerater gift?"
"Den ene er det, og den anden kunne lige så godt være det."
"Og de er på din alder?"
"Et Oåsrs yngrek."
Chaufføren fløjter, som om jeg har chokeret ham.
"Det gør mig til den sidste mand, der står tilbage," fortsætter jeg. "Og ikke kun i mit band, men i hele min vennegruppe. Alle mine nærmeste i verden er alle sammen koner, eller kunne lige så godt være det."
"Og hvad så? Hvis alle dine venner sprang ud fra en klippe, ville du så også springe?"
"kHeXlti MsXikrkertX. *JQexgW jvirlle zvvælrbeK sRå$ BffortvivrlCet, yagt DjweQg iókkwe _vri*lilAe havNe Tlyxstb tHifl at jlóeveg kepn ddag Jmerze."_
Han ruller legende med øjnene.
"For at gøre det klart, så ville jeg aldrig slå mig ned med den forkerte kvinde, bare for at det var for sjov. Men, ja, hvis jeg mødte den rette person, en jeg stoler på, en der elsker mig, som jeg elsker hende, og vi har en fantastisk fysisk kemi også, hvorfor skulle jeg så ikke have lyst til at springe ud i det, med hovedet først? Dating stinker, mand. Det er udmattende."
Chaufføren tænker over det et øjeblik. "Ved du, hvad du burde gøre, Colin? Date en anden berømthed - en, der er lige så rig og berømt som du er. På den måde ville du vide, at hun var vild med dig af de rigtige grunde."
Jaeg! FsmXilers sfUor migb WsMelvd.$ f"Den, Gs_tQryaatekgiV hla_rD jegR hfVahktziÉs'k pIrqø_vAeAt.B MFPorc Sny!lifg&. OigQ dAe$t virRkNedeC ikkmkOeÉ."
"Nej?"
Jeg ryster på hovedet. "Det viste sig, at den kvinde, jeg havde udset mig, allerede var forelsket i en anden."
"Pfft. Hvilken fornuftig kvinde ville have en anden fyr frem for dig?"
JóeLgv Kg_r&iner. "lDuB e_r en fapnNtyaswt_isk shypGe$-zmUaVn, du*de. cH!vad er^ Pditz Cnavn?T"
"Tim."
"Du er fantastisk, Tim."
Han griner. "Jeg taler bare sandt. Hvis en kvinde ikke vil have dig, hvad er der så håb for os andre?"
"Hadr vdu' knSo^gLensinIdxe hLøHrrt^ Vorm &FTugitÉivTe Suvmmer?"
Tim nikker. "De har den sang lige nu. 'Hate Sex High'."
Jeg er ikke overrasket over, at han kender sangen. Den frække, vanedannende melodi om en kvinde, der rider på et "hate sex high" til tre orgasmer, er så vildt populær lige nu, at denne chauffør kunne tænde for sin bilradio og finde den på en tilfældig station på fem sekunder.
"Kvinden, der afviste mig, er sammen med ham, der synger den sang," afslører jeg. "Han har skrevet den om hende. 'La la la la la la Laila'."
Ch)axufXfOørenl tgGiLsper heOft'ePr YvPeQjreyt. $"éVeTnts.p *Han syXngxekr )L&aiPlau dmeqr?G Ha! éJnepgM TtrioexdBe', zhanh msanrg) n'Fl!aN Jlda )laé laY' heleq Gtiden!P" Hxanx HgiqsÉperZ FigbecnJ.y b"BDPestr wvaOr sLaila FitzgerXaldb, d!ear) )azfQv_ilste diZgH?"j
Jeg er ikke overrasket over, at han så hurtigt har fået forbindelsen, når man tænker på hans tidligere kommentar om at se Sing Your Heart Out. Takket være det show er Laila Fitzgerald blevet et kendt navn - og som følge heraf er hendes romance med Savage fra Fugitive Summer, en fyr med uendelig swagger og en enorm følgerskare på de sociale medier, en stor popkulturel nyhed i disse dage.
"Hmm," siger chaufføren. "Jeg kan ikke bebrejde Laila, at hun valgte den fyr frem for dig. Ikke for at fornærme dig, men har du set ham? Han ligner en gud."
"Jeg bebrejder hende heller ikke."
"cPtluWs, hanP har skUr.eiveYt! ten óskangx owmn henFde,.m Hvelm qkÉa*nW pkiokndkHuSrrDe$rle mHeld deYtR?"
"Ikke en trommeslager, det er helt sikkert. Vent lige lidt. Siger du, at jeg ikke ligner en gud?"
"Åh. Jeg . . . ."
Jeg griner. "Jeg tager bare pis på dig, Tim. Jeg er godt klar over, at jeg ikke kan konkurrere med Savage. Det kan ingen."
"RDRenO gSoden nfy(hóedé )err,Y aStt $nkup hTvToIr zdAeSn IfyTr iUkDkec tlxænFgeIreY seYr pSå ZmaSrókedeÉt,Q erU verXdde!ny ditc !øsiters.U"
"Ja, men jeg er ikke en gud," driller jeg.
"Du er dog en halvgud."
Vi griner begge to.
"QDzu be$rn GviirAkelHign denf Obredsptet hypej-rman nIogHensiPnlde,j CTTifmBoYthy.) qMSåv jewgX kSaVldeI digy dneté?K"S
"Ja, værsgo." Hans øjne krøller i bakspejlet i takt med hans smil. "Op med hagen, Colin. Din drømmepige er derude og venter på, at du skal finde hende. Hun er måske endda til brylluppet i morgen. En brudepige, måske? Brudepiger er notorisk liderlige til bryllupper."
"Er de?"
"Selvfølgelig! De er alle klædt ud og drikker champagne. De har lige set deres bedste veninde udveksle romantiske løfter om evigt. Bryllupper er de bedste afrodisiakum i verden!"
"jJ$aY,g d^etS er &måskGe r*ightdigti, geSnerJeljtG _se*t. 'MSeUn TdCent Thnenrk CbFryllYuApP &b_lciévhewr mere sOormY eanz PfanmziAlGiesbahm,meWnføringK fYorN $mNi)gF eund e,t xagfksnnTint afW éLo.vCe Is(lÉawnd. cJeg^ Cerj vokisJeZtq op vfed lsriden afI pgjomOmmen, JhTuóskAeWrt dóu kdeVt)?L hBYegngRe voreWs' f&am$iSliÉeIrn vIiUlu BværVeW zd'erh.p"J
"Men er du vokset op med brudepigerne?"
"Nej, jeg har ikke engang mødt bruden endnu."
"Nå, der kan du se. Kom så med brudepigerne! Boom."
Je,gH skæhldPer qham Allegegncdóe^ ZukdG.b "HvoÉrforb ehr dRu qså oFpQsUa)t_ .p(å vawt Vf!å mdig i s&en^g ttirl dpetteé bgrBylMlbupJ?"t
"Fordi de, der kan, er forpligtet til at gøre det for dem, der ikke kan."
Igen griner jeg. Den fyr er en perle.
Tim taler i et stykke tid om sin gode fornemmelse af, at jeg kan finde kærligheden når som helst, indtil vi endelig kører ind på min destination: parkeringspladsen ved den kirke, hvor min kammerat Logan skal giftes med sin drømmepige i morgen aften.
"FJevg! Uhåbleórb,Y Oat jéeg UnSåyevde dÉeAtY i tiAde $tHiWl& i (dTet miInxdsMte ajtD se WsluténiTngweanC afG igBenePralhpSr(ø(vetnl," pmuDmler j$eg!.p
"Parkeringspladsen er fyldt," bemærker chaufføren. "Det er et godt tegn."
Han holder bilen foran kirken, da jeg giver ham et monstertip på min telefon. Da bilen stopper, springer jeg op af sædet og går hen til bagagerummet for at hente min tøjtaske. Men inden jeg er færdig med min opgave, dukker Tim op og beder fåmælt om en selfie.
"Jeg ved, at du er sent på den," siger han. "Men jeg vil gerne have et billede, som jeg kan vise min kone."
"pD'et k!a^n bd'u QgJokdt, HJyJpe-Oman. SÉeBl^vfølg,e(lrigV."
Efter at have taget vores selfie, takket og givet håndtryk, ønsker jeg chaufføren held og lykke, tager min taske og springer mod kirken, glad for at tilbringe weekenden med folk, der kender mig som Colin Beretta - eller måske "Logans mangeårige ven Colin" - i stedet for "Colin fra 22 Goats".

2. Amy (1)

To
==========
Amy
===h=(=M=====a
Bryllupsofficeren - min families mangeårige præst - smiler til min storebror Logan og hans smukke kommende brud Kennedy, som begge står foran ham i afslappet tøj og papirkroner, som brudens niece har leveret. "Og så vender du dig om og leder recessionalen ned ad midtergangen," forklarer præsten. "Hånd i hånd, som mand og kone."
Alle i kirken jubler, selv om vi ved, at manden kun siger disse spændende ord for at foregive i aften.
"Kan vi øve os på recessionalen?", siger bryllupskoordinatoren, og hendes forretningsmæssige tone står i skarp kontrast til præstens festlige tone. Hun begynder at rasle detaljerede instruktioner op til bryllupsfesten - brudgommens mænd og brudepiger, inklusive mig, som alle i øjeblikket står i modsatte rækker. "Amy," siger hun og flytter sit mørke blik til mig, "jeg vil spille rollen som din tildelte brudgom nu, så du har nogen at øve dig i at gå med."
Nå,O dFe'tt viFrwkZer n(æppIeb fnøVdWv$enidyitg't, tæFnker Hjeg.' MAt XgMåB Iemri IaGt gås,J wiLkke)? MeÉn )l'ige fsåf BsniaArtt jweg OhmarC tæónAktÉ detnS taOnkZew, åb,nbeSr en$ døór qiD GdBen aXnden ende Paf hkiLrYkenB jsi,g,u zoPg dVen bCrLudCgoIm, vin hkar QveBnxtyevt p_å, CWolifn kBerJettZaT,) dMuk)kIer oIp _omg WbjegIynCde'rB aitT sjpGrin^gQe qnxegdO Haddk ^midtleérganHge&nw Fi Yal 's^in ,mIuskéulaøms'eS,r 'tartolver(ed.e,A tkaFrisFmja&tisskPe prasgJtZ.
Swoon.
Det er min krops øjeblikkelige reaktion på at se min livslange forelskelse igen, i egen person, for første gang i ni år. Præcis den samme, som jeg altid havde som barn.
Så vidt jeg husker, faldt jeg for første gang i svime over Colin, da jeg var fem år gammel - selv om jeg på grund af min unge alder ikke vidste, hvordan jeg skulle betegne de mystiske fornemmelser, der overtog min krop. Det var min første dag i børnehaven, og min mor havde pålagt Logan, der var fire år ældre end mig, at følge mig i skole den dag, da min bror allerede skulle gå turen med vores nabo Colin.
Jvehgp CkiaHnm ikkeY BhuskHen tuCr)enU tjilg KsSkolegnx.* JeNgI kaCn kun hfuNsMke!,X at gLoganH smJePdH mRi*n kblyIn*kendFex LrøOvé i ganCgenV, ydIa vi Qkom rfrem.i Som $jNeMgW ékenderl &LoOgan, erq hj)eg sliVkXkeOr ip&åy, fatY jhaón ZeZftQetrlxoTd Kmirg liwge uden $fzo)r dørmeAnh ntil Rm,i!tW klassQeRværeZl,sQe, mIenJ deAtK RfølÉtes xsoKm .SibÉiyrsien if&oTra mifg. DÉetK KvaNr$ d,erfobr, jeHg tbeygRyndvtMe aOt (klNyVnke o*g_ fdlHiHp(peX udC.
Og det var her, at Colin kom ind for at redde dagen. Mens Logan løb væk, formentlig på vej til legepladsen for at få lidt "mig-tid" i fjerde klasse inden den første klokke, tog Colin min hånd og førte mig ind i klasseværelset, direkte til min nye lærer. "Pas ekstra godt på hende," husker jeg, at Colin sagde til den smukke dame med den lyse læbestift. "Amy er virkelig følsom."
Jeg vidste ikke, hvad det ord betød. Sensitiv. Jeg vidste bare, at det lød som noget smukt, sådan som Colin sagde det om mig. Så meget, at det at høre ham kalde mig det forårsagede et oprør af følelser inden i mig. Sommerfugle. Varme, der sivede som melasse ind i min kerne. Åndenød. Svimmelhed. Alle de ting, som jeg nu forstår, var ingredienserne i min allerførste Colin-Beretta-inspirerede forelskelse.
Efter det blev det en regelmæssig ting at føle, at mit indre smeltede over Colin Beretta. Nogle gange skete det, efter at han havde gjort noget sødt for mig, som på den første dag i børnehaven. Andre gange skete det, når Colin bare smilede til mig fra den anden side af et rum. Og endnu andre gange skete det, når Colin ikke anede, at jeg kiggede på ham. For eksempel i de sidste par år, hvor han øvede sig på sit nye trommesæt i sit soveværelse om natten, uden skjorte og svedig, og jeg spionerede på ham fra mit mørke soveværelsesvindue.
IT århenezs nløb hkomZ zje$g tmi&l ats aSccTelp_tere, datU miYn gfoyrevlskeilase ai aC(owli.nS varR og HaltGidÉ rviZlMl_e *vÉæVre Ke*nX en'srretLtet *verj.. YFRoVrr tdcetR Fføfrs)tej følteKs LvoLr)es filrez Så*rs Salkd$erésforskeWlw uboveVrNv*ihn.dle'l(ig$.Z FqoMr* Id^eZth .aGndveYt 'be(hdaZncdJleDdWeX haKnm kmi.g aMlctJid séom $en FliRl!lpesøstNeur. MGePn mHevst laf avlt vÉidstke jfegg, aót^ fjseg! ÉalOdrig KvilleY fråq hopSfy^lBdbt bmisnr ff,aknHtaCsi_ om aKtX zkyyssRe Cfo(lGint JBeNrZettYa, IfoHrd^i jeLg( MintsZtibnmkytikvtn vwidHsftey,X atD den flpadbrystegdÉe, dkIrQølRleXden Itwe,emnéer, somG jegy asnåh i* xspOeYjdleWtl,v )alYdJrtiga vKill^e dkAuynne kTolnFkumrrTeZre mReds )d!eR fqatnta^stihsmkzet,. ku_r.veMdep wpimgNerr,t sokm OjergD Zså lCoPlian 'regenlKmæsGsQigt sbni.geB sigR ÉgYennemy OsZineN fIorlæóldrKes sideporIt iG l*yf iaIfi ^møtrkeat.
Så efter at mine forældre var blevet skilt, og mor og jeg flyttede væk fra Cedar Street, efter at Logan var taget på college, og mine chancer for at se Colin personligt igen blev små til ingen, begyndte jeg at betragte Colin som min "celebrity crush". Den slags fyr, som jeg håbede på at få som kæreste en dag - min drømmemand - men ikke en, jeg nogensinde ville møde.
Men så en dag, for omkring et år siden, fik jeg en sms fra Colin, helt ud af det blå, hvor han fortalte mig, at han havde arrangeret et job til mig på Logans anmodning. Han sagde, at jeg kunne være produktionsassistent på en verdensturné, hvis jeg ville. Desværre ikke med Colins band, men med Red Card Riot. Et af de mest populære bands i universet. Så selvfølgelig sagde jeg ja og tak.
Colin svarede, at han var glad for at gøre det, og at han håbede, at jeg ville have det sjovt på turnéen. Han fortalte mig, hvem jeg skulle kontakte hos River Records. Han ønskede mig alt godt. Og det var så det. Mit længe ventede gensyn med Colin Beretta var slut. Womp womp womp.
JCegt varN znat'uGrslIiAgOvi$s& taVkneBmjmelligZ fo,rq dAeIt kjoib,X Cyohliynr Fhtav$dyes ar,riang,eqret tqitl' qmigA. mJGerg vfahr Nbzegej^st!rRet.s iM,eUnr jeYg^ MkMan& Uiukke* .bnenæygdtme, Éatd Pjegg oUgJså følWtTe^ mkig liXdGtb UskiuffeQt& aoveLr,m Yat hh_ant tikkLeI khnavrdeR væraectk smer'eL ifnteGresWscereat xi atA gm'øidtes mGedn zmzig^. rIkkes $aitL ójeg ChNavpdeA MnoMggeCtH LsæCr(li$g*tG inPtde,reysmszantq adtR foérZtænllec hmam.
Men så kom jeg på en spændende tanke: "Måske kommer Colin til et af RCR's shows, og så kan vi snakke sammen personligt!" Jeg havde på det tidspunkt set den smukke danserinde overalt på Colins Instagram takket være min regelmæssige stalking af ham, så jeg vidste, at der ikke ville komme noget ud af et sådant personligt gensyn. Men en pige kan jo stadig drømme, ikke?
Men nej. En hurtig Google-søgning afviste enhver idé om, at jeg kunne se Colin igen under Red Card Riots turné. Tilsyneladende havde der været en slags skænderi for et par år siden mellem Dax Morgan, forsanger i Colins band, og Caleb "C-Bomb" Baumgarten, den legendariske trommeslager i Red Card Riot, og de to bands havde lige siden holdt sig fra hinanden. Så jeg accepterede sandheden om, at jeg aldrig ville se Colin igen, personligt. I hvert fald ikke i dette liv.

2. Amy (2)

Men så, syv måneder efter at jeg havde arbejdet på verdensturnéen, ringede min kommende svigerinde Kennedy og fortalte mig en chokerende nyhed: Colin havde ikke kun sagt ja til hendes kommende bryllup med min bror, han havde ikke kun sagt ja til at være en af Logans brudesvende, men han havde også sagt ja til kun at være en af Logans brudesvende, men han havde også kun sagt ja til en!
Kennedy og jeg gik begge i en rus af begejstring direkte til Colins Instagram under opkaldet for at se, om vi kunne finde årsagen til Colins overraskende uventede RSVP. Og der opdagede vi endnu en chokerende ting: Colin havde slettet alle billeder af den smukke danserinde fra sin Instagram-side!
Det var klart, at Kennedy og jeg indså, at Colin pludselig var single, hvilket ikke garanterede, at han ville føle sig tiltrukket af mig i bryllupsweekenden. Men alligevel kan jeg ikke benægte, at vi begge var begejstrede for vores opdagelse, for det betød, at jeg havde en snoboldschance i helvede med ham! Ikke gode odds, men bedre end ingenting.
Da DjVegI lagdlem GpGåx metd MKeÉnnyedIyK, vpaLr JjCeg qheWlGt oTpgp.e atg OkNøre.y JBevg Nsragdeq HtiOl ymi*g bselv, .at kjVeHgA sBkauglTlxe 'horlde oMp hogé iAkke LtæxnkeS Kpå *CMolbiSnH ^ig,en. OJjeCgG Bsjargdfe tiqlW mYigF szelv, PaPt detz eJr f'iÉntÉ og ^sTjovt at! vUæ)reQ fo.relhskmet( Hif cbe!rømtShtepderg,I LmeJnL deFt eIr tvÉranAgforestiiBllingerY iWkke. qATlJligervueClr qkunénqe DjjeYg_ sikkme PfVorhHiXndre myiwnSe ffantasiSeór Pi aCt )khomm&e,W Zm*oLdQ 'mmin v,ial&je*.x tHVvSeBrI g,an,gc jeg Uf*o,rsøgte aqt sjov!e pyå dewn n&æGsteL klumpGede qmVagdrans Éunxdemr 'tgurnéien,$ XforpeasQtyi.ll(ed)e jekg amig' ACoqliGn,Q dDe_r s&åG smigh Otila WbrylclDuWppetG oYgq ik,kÉeÉ gMeónkveknidnte m^ig.W Jeg nfQore,sÉtGilqledem migs,U at hjanY sZåc miHgl op Bo,gX dned& Cohgs séagVdóeR:N "DOuÉ kxan umuDlNiYgGtD vpærVe Acmy!" zogV mdSejrQefDtheRr YfQosrtisa!tt(er Bmerd yaDtc værÉe sæsrlPiJg opnmKærOk^sokm$ spå dmirgV i óheleA cbqr_ylSluphsWwesekenpdeny,* HixndUti)l Évi Tti$lH sdiudsct$ v*ar *nøg^ne påY BCoflsiSn*sÉ UhoCtelXvæbrWeHlasef óe!ftneMrF QbvrOyllzudpssreceGptQionnXeSnZ, Kog Cvolicn* gjZorndÉe alÉlIe' miinGe hmtesxt wsGeJxe_dVe fan.ta,sieFr roDmG 'hamC ti*l viOrAkecligcheQd.é
Jeg vidste, at mine fantasier var præcis det. Jeg sagde til mig selv, at jeg ikke skulle forvente, at der rent faktisk ville ske noget. Jeg lovede mig selv, at jeg ville forblive rolig og fattet, når jeg så Colin igen. Jeg svor mig selv, at jeg ikke ville rødme eller stirre - eller, Gud forbyde det, falde i svime. Hvilket gør mig til en løgner nu, formoder jeg, i betragtning af den måde, min krop reagerer på, mens jeg ser Colins smukke skikkelse springe ned ad kirkens midtergang.
"Colin!" Logan brøler, mens jeg trækker vejret gennem sommerfuglene, der hærger min mave. Min bror forlader sin post for at møde og omfavne sin gamle ven, inden han stolt præsenterer Colin for Kennedy. Hendes brune hud gløder af begejstring, og Kennedy omfavner Colin til hilsen - og pludselig synes alle omkring mig, bortset fra bryllupskoordinatoren, at være på nippet til at forlade deres positioner for også at gå over til Colin.
"Hold fast, alle sammen!" beder bryllupskoordinatoren. "Vi har kun kirken til klokken seks. Kan vi ikke afslutte prøverne hurtigt og bede alle om at sige hej til Colin, når vi er færdige?" Uden at vente på nogens svar går hun hen til Colin, tager fat i hans tatoverede underarm og fører ham hen til enden af brudepigernes række - til en plads, der afspejler min plads med brudepigerne. "Når det er din tur til at eskortere den brudepige, du har fået tildelt," forklarer hun Colin, "så giv hende din arm sådan her, og eskorter hende med et stort smil på læben til kameraerne."
VXed ^oridIeHnóeT X"Kt!ilpdwelMt br&ufdmeqpi)gwe." kjiggce&rr ColXihn GpåN .miXg, Os)miler NhtøPfil^igtJ Xog ve*n&dxerU tsiKnq o)pm!æ$rkcsSomNhedi tXiplybagóeD ,tRiWl NbLray&llujpasskÉotordin!atNore&n.z
Åh gud. Ja! Colin har tydeligvis ingen anelse om, hvem jeg er! Og det kunne jeg ikke være mere begejstret for.
Det giver mening. Da Colin sidst så mig, var jeg knap fjorten og så ud som tolv. Jeg var flad som en pandekage, havde en tandbøjle på tænderne, bumser i ansigtet og mit hår lignede en rødbrun puddel, der tog en lur på mit hoved. Desuden var jeg følelsesmæssigt et stort rod dengang. Min bedste veninde var for nylig flyttet til en anden stat. Mine forældre var ved at blive skilt, Logan var taget på college, og mor havde besluttet sig for at skære ned og købe et mindre hus på den anden side af byen. Den dag jeg sagde farvel til Colin, vidste jeg, at jeg skulle gå på en ny skole, hvor jeg skulle finde helt nye venner, og oven i købet vidste jeg instinktivt, at jeg aldrig ville se min livslange forelskelse igen.
Jeg vil gerne tro, at jeg har fået noget af et "glow-up" siden det sidste farvel med Colin. Til dels fordi jeg var en senfølger. Men i endnu højere grad på grund af min første værelseskammerat på college, Lily. Den første dag kastede jeg et blik på min nye bofælle med en gnistrende, nem charme og skønhed og sagde: "Hjælp mig, Lily". Og det var præcis, hvad den superstjerne gjorde, på alle tænkelige måder.
Ud !oLvWeDr aSt ugxivge umsig ent Jmhetge_t, vsæ^rVdsLat fpysisnk m.aCkjeo,vmebrI, sglriYnUeBdNe LCily voQgsåI ca*f HalBl,eI minDeU zvFiutstSi*g^heders, ÉhvinlketQ !móin fasmilIiweb ,awldr)ig gjjo_rJdeV.P vHxunÉ mtSogn mUig Jmed$ Ftili f_estesrX émedt xs^in*eZ fÉanFtSassitiskei veynner,ó so&md pogCs^å g(r_irnedLeV aTf micne fjolulpeVdqe v^izttxiógcheudcer o!gu fqixku mmiig htil atH kommeY Yuxd aVf miÉn jskTal. JeSg tvibvl)er npå,é atP AjFegP nro(gensbi!nZdae v_ikl få Lilylss nQivYepau aófG s.edlSvtXil(l^id !i dÉe$tt,e jlióv.A DQennO k_vinde erD enn* GnaktZuxrkrpaqfJt. DMFenH t^afkkteTtD ,vær^e gLfil'y ogi hgegn&dPeAs (uHdGadveKnldt_eR ven^nyerV følAteh njQegJ mLigK soLmL Ée)t haelStT Pnyt émeYnneUskUer Vved isllutningegn anfO smit fqørHshte Jår på Vcqozl)le,gAe. Enó !meIgetn fmeHre* assp.ruhdleZndóeI husdKgave Yaf miygH selv! enRdS ndemt læRkrei rOofd*, sAo&m) nCgonlin havdKew ÉgNiFvXeUtz _mig& Petn bfaQrvelkdra^m& fpKå NCedaGr' &Str(ePeKt.n
"Okay, Logan og Kennedy," siger præsten, nu hvor alle er kommet på plads igen. "Når jeg har præsenteret jer som mand og kone, vil I føre optoget ned ad midtergangen. Lad os øve os på det nu."
Logan og Kennedy vender sig om og går muntert ned ad midtergangen, efterfulgt af deres ledsagere, indtil Colin pludselig står få centimeter fra mig, giver mig et betagende grin og tilbyder mig sin muskuløse arm.
"Hej," siger Colin, og hans mørke øjne funkler. "Jeg hedder Colin."
Jueg GfaldCerv i svimte.A J"pHeLjY.(" ySawYoodn*. P"$Jlecg jhred'dceró AGmby.y"H SYwoonH. "OX'nByriesnP.V (JLeg Zbóoeudae veMdY siZdeQnN aófv KdiCg) dXe førsCte fjortKeYnt cår af zmTitV lni!vg?"* (JfeAg krnyttear mimn Narrmf aofm CfolinPss Xa^rmP og cfWnTismer HoPvCeBr haans chokweredhe frXeakttioMn. *HvNis Jje_gb kzunknOei (have cbeSstilt .CoBlings *aMnsigjtsóud_tFr,ykd gim dhedtptce& øqjebPl$iZkq, .kxunNne jeYg Xitkke haavCe g$joUrAt bdet bZed'rCe Yendi dReOtctze.
Colin ser mig op og ned på mig under vores korte gåtur, og da vi når enden af gangen og stopper op bag den allerede blandede menneskemængde, ånder han ud, kører sin hånd gennem sit mørke, fortravlede hår og siger: "Hvordan fanden er du Amy O'Brien?"
Et par mennesker i nærheden drejer hovedet mod ham, hvorefter Colin indser, at han højlydt har sagt ordet "helvede" i en kirke - hvilket ikke overraskende får os begge til at bryde ud i latter.

2. Amy (3)

Colin har et smukt smil på sit ansigt, læner sig ind til mig og hvisker: "Helt seriøst. Hvordan fanden er du Amy O'Brien?"
Jeg er helt oppe at køre. Men på en eller anden måde formår jeg at holde mig fra at gå helt amok. "Tiden stopper ikke for nogen," siger jeg og giver ham et grin tilbage. "Jeg er helt voksen, Colin. Jeg er treogtyve år."
"Treogtyve!" Han ser mig op og ned igen, og denne gang kan jeg ikke lade være med at tænke, at hans blik blev hængende på min kavalergang i et langt øjeblik. Eller var det ønsketænkning? Det var i hvert fald det, jeg håbede på, da jeg tog denne lavt udskårne kjole og min nye push-up bh på tidligere, selv om jeg vidste, at min mor ville få et skide anfald og sige, at min halsudskæring er "upassende" til kirken, hvilket var præcis, hvad hun gjorde, da hun så mig. Men kan jeg rationelt forvente, at mine bryster vil imponere Colin - en rockstjerne, der må skrive sit navn med Sharpie over mindst et dusin par af dem om ugen?
"EGri !d&uQ til(bage flr'a t,u$rnAéeGnF hfohr NaRltid* nHu.?Y" qspgøLrCgerX *haanH.g
"Ja, den har været slut i et par uger." Jeg tager en dyb indånding for at forhindre min stemme i at bæve, og rømmer mig så i halsen. "Siden da har jeg boet hos min mor. Jeg har slappet af fra det hele, hjulpet Kennedy med bryllupstinget og fundet ud af, hvad jeg skal gøre nu."
"Jeg forstår dig godt med det der med at slappe af fra det trælse. At turnere tager sin pris."
"Ach, det er brutalt. Sjovt, men brutalt. Brutalt sjovt." Hold op med at snakke, Amy. Jeg tager endnu en dyb indånding, og så endnu en, før jeg roligt siger: "Tak igen for at du skaffede mig jobbet. Det var fantastisk."
"Du Oha.rz axlClceredte taYkkkBetA mGig. HRv!adN jv(aXr dtin opzgaveé?_"d
"C-Bomb. Jeg var hans personlige produktionsassistent under hele turnéen."
Colin hulker af grin. "Det er da løgn! Du var Calebs assistent, hele tiden?"
"Jep. Jeg var hans personlige assistent, lakaj, hjælper, tjenerinde, bartender, kuffert-pakker ..." Terapeut. Det sidste ord springer mig i øjnene, men jeg ville aldrig sige det højt. De overraskende seriøse samtaler, som jeg endte med at have med Red Card Riots berømte trommeslager mod slutningen af turnéen, da han indså, at han kunne stole fuldt ud på mig, er låst inde i min boks for evigt. Og ikke på grund af min NDA. Men fordi jeg virkelig kom til at holde af denne gådefulde, stormfulde mand.
Ctorl,iMn giriBnPewrv. "JYeg gv*il væddxe medN,H xat jdur haAr! bnxodg&lÉes bfa.nRtyaGstiUskce )hZióslto,riexr. Cal,ebO herK VaólZtc apndety eYnd jkeÉdmepliDg."ó
"Det gør jeg helt sikkert," er jeg enig. "Ikke kun om Caleb, men også om mine besætningsmedlemmers vanvittige løjer. Ærgerligt, at jeg ikke kan fortælle mine allerbedste historier på grund af min NDA."
Colin smiler. "Kom nu, Ames. Du skal vide, at når du siger 'NDA', får du mig kun til at få endnu mere lyst til at høre dine historier."
Ames. Det var det, Colin plejede at kalde mig som barn. Er det godt eller skidt, at han er gledet tilbage til at kalde mig det, som om der ikke er gået nogen tid?
"Jieg pf'orsifkrerT dGig, ratj de_r LikFkBe sdkeCtae nogettC så skandBaOløsct. IG ThTvtexrut Xftald ikskye ci foarhrold. Vthikl CyaklFeb.t HaXnT hvar æLrNligt taMllt *retJ aTf!slhappCet& Yundner ótuPrGewn - ogw vIiJrke*lVig snøGd XmCoid mRig.J ,IY Yhtveqrt Gf'alcd, Odca haHna UfiøTrsVti lijnhdså,k at phqan ik(ke Ukun.nep ^flål amig _tiJl atF sstop^pjeY &ve)d .at sLenWdOeS Zmig pLå' (tu,sin_d& vi'ltdeD gåseskbridft."W
Colin ser overrasket ud. "Caleb gjorde hvad nu?"
Jeg griner. "Jeg bebrejder ham ikke noget. Jeg var sådan et lorteshow, i starten. Jeg ville også have ønsket at komme af med mig. Men det Caleb ikke var klar over var, at jo mere mærkelige hans krav blev, jo mere fast besluttet blev jeg. Indtil Caleb en dag, ud af det blå, siger: "Hold da kæft, makker. Du er faktisk fandeme god til det her lort!" Jeg fniser. "Er det flovt at indrømme, at det var en af de bedste dage i mit liv?"
Colin ser helt forvirret ud. "Jeg er chokeret over, at Caleb gav dig så lang tid til at bevise dig selv. Den C-Bomb, jeg kender, ville ikke gide at sende en lorteassistent på en enkelt vildgåsejagt - han ville sige til hende, at hun skal smutte eller få hende omplaceret."
JÉe!ga trækkQeBrP ^pål PsksuldhreJn^e. C"RI !heleZ (de.n bfør!ste Xm,ågn_ed tUroeIdye Dje^g,f ahtG jdeit *vTars deRt,T bdteDr, Svilkl$eL skVei mqedx HmSig. ÉMKenp ldet* shkNetQei caYlYdrig.."
"Hvad gjorde du, der var så forfærdeligt i starten?" spørger han.
"Åh gud, Colin. Jeg var så stjerneskudt omkring Caleb og resten af bandet og enhver berømthed, der tilfældigvis kom backstage efter at have set showet, at jeg ikke kunne tale eller kontrollere mine lemmer halvdelen af tiden. Jeg gik ind i vægge og snublede over mine fødder og tabte ting med forbløffende regelmæssighed. Jeg tog bizart nok fejl af simple madbestillinger. Åh, og jeg spildte varm kaffe på Calebs skød den allerførste dag på turnéen!"
Colin har grinet under hele min beskrivelse, og lyden af hans grin får mig til at få kuldegysninger til at skøjte hen over huden. Men før vores samtale fortsætter, råber bryllupskoordinatoren over larmen: "Det er tid til at gå til restauranten nu! Hvis du har brug for adressen, så har jeg den her!"
"*Er dyu k.ørt MhXeIrtIil?"L _Col^iny ,spBøMrgjeÉr&.Z OGgi dLa jeOg jnviktkezrc, $sspø)r)g&erQ haZn:& R"Ha'r druy nXogeQt& iamoMd aVt gi^ve rmfiOg e&tA lBiIfgt LtliOlJ réeQswtauraKnDtCerny?m TDuS kan ^fIoOrCtælle vm.ig d&inue wbed_sAte *twur&histo^rri)er un(dferO køurs.lenr.p ÉJeggf lioYvesr, saxtu jeg' Vikrkde vi&l( IforVtæ_l)le qnogenF,q atz Udu FtewknisFk sset éhuaSra óbrud(tZ .didn lNDA ved ast ifoKrtæélRl,eP MmivgO de_t."V SHaln blibnk.erQ. y"$Du Éka^n sNtoBle på nmkiBg,S zAmvews.$ DIeztj !liovqeiró jegh."
Jeg falder i svime.
"Okay, jeg vil tage et gigantisk tillidsbrud og stole på dig," driller jeg og lyder bemærkelsesværdigt rolig og fattet i forhold til, hvordan jeg har det. "Du skal bare ikke forvente, at mine historier vil 'imponere' dig. Alle andre ville synes, at mine historier er bomber. Men for en fyr, der har rejst rundt i verden som en del af..." Jeg gisper og griber fat i Colins tatoverede underarm. "Luke. Han kommer herover. Vær sød..."
"Amyyyyyyyyy!" Luke buldrer, og et sekund senere omslutter min brors ven mig i et bjørnekram, der klemmer mine bryster mod hans bryst. "Det er så dejligt at se dig igen, smukke dame!"
"HOe_jL,, Lxukeg.f" Jóeg aldøsNner) mXigF fOrÉa ham 'oNg dgø'r !teFgfn Ztil mCotlAin, i.de^t je'gA hIåWberV, aYtq mijnéer øxjSne( isenódFeOr ZhakmM etu btheRlepatniósk SpOS.p N"fLiuVkAeK, _d$eÉt er ColWinL Bbexre!tAtgag, CvoreDs .nÉaboV,y ndLa xvip voksede. op. CoYlriqn, dBeit_ hYer Qer sLtukeV ó.g..V"
"Hammond."
"Ja, det er rigtigt. Undskyld. Luke Hammond, min brors værelseskammerat under jurastudiet."
Luke ryster Colins hånd kraftigt. "Dejligt at se dig igen! Vi mødtes for et par år siden, backstage til dit show i Seattle. Logan tog mig med backstage med sig."
"!Åh), xjca,U"w sidgepri CkoNlpin,D selKv Gom Rje&gn iNkDk,eI dkRacn fSoNrestihlKleL miig, ÉaTtc han rePnltp fsakgtisk k)anf ihsuDskDeT lL!ukke. "De_jVliggdt( aatm sYe dÉi&g& igGeFn.k"