Chapter One
The body lay in perfect repose on the Victorian fainting couch, looking more like a sleeping beauty than a victim. Detective Sarah Chen had seen enough death in her ten years with the Metropolitan Police's Special Cases Unit to know that natural death never looked this peaceful. Something was very, very wrong.
'No signs of struggle, no marks on the body, and yet...' She leaned closer, studying the victim's face. Charlotte Mills, aged 28, was found by her roommate this morning, apparently having passed away in her sleep. Her expression was serene, almost blissful, but her eyes - those were what caught Sarah's attention. Behind the closed lids, her eyes were moving rapidly, as if still deep in REM sleep.
"You see it too, don't you?" The voice came from behind her, rich and cultured with a slight Irish lilt. "She's still dreaming."
Sarah turned to find a tall man in an impeccably tailored charcoal suit standing in the doorway. He hadn't been there a moment ago, she was certain of it. His dark hair was streaked with silver at the temples, and his eyes were an unusual shade of amber that seemed to shift color in the light.
"This is a closed crime scene," she said firmly, her hand instinctively moving toward her weapon. "How did you get in here?"
He smiled, but it didn't reach those strange eyes. "Dr. Marcus Thorne," he said, pulling out a card that somehow both looked official and seemed to shimmer slightly. "I'm a consulting specialist with the Department's new Oneiric Phenomena Division."
"The what division?" Sarah frowned, taking the card. The moment her fingers touched it, she felt a slight electric tingle, and the letters seemed to rearrange themselves before her eyes.
"Dreams, Detective Chen. We investigate crimes involving dreams." He moved into the room with fluid grace, his attention fixed on the victim. "And this is the third one this month."
Sarah's mind raced. There had been two other deaths recently - both young women, both found peacefully dead in their sleep. She'd seen the reports but hadn't made the connection until now. "How do you know about those cases?"
"Because I've been tracking the killer for quite some time." Thorne knelt beside the body, his eyes now definitely more gold than amber. "He's what we call a Dream Collector - someone who has learned to enter and steal dreams. But this one has developed a taste for more than just dreams. He's taking souls."
Under normal circumstances, Sarah would have dismissed such talk as nonsense. But there was something about the scene, about the victim's still-moving eyes, about Thorne himself, that made the impossible seem suddenly plausible.
"If you're tracking him," she said carefully, "why haven't you caught him?"
Thorne's expression darkened. "Because he only appears in dreams. The physical world is my domain, but his... his is the realm of sleep. To catch him, we need someone who can walk between both worlds." He turned those unsettling eyes on her. "Someone like you."
"Me?" Sarah almost laughed, but the sound died in her throat as memories she'd long suppressed began to surface. The dreams that felt too real, the nights she'd awakened to find objects moved in her room, the way she sometimes knew things she couldn't possibly know...
"You've always known you were different, haven't you, Detective?" Thorne's voice was gentle now. "The dreams that come true, the hunches that turn out to be right, the way you can sometimes see how people died just by touching objects they owned..."
Sarah took an involuntary step back. "How do you know about that?"
"Because I've been looking for someone like you. A Natural - someone born with the ability to cross the threshold between waking and dreaming." He gestured to the victim. "Charlotte here won't be his last. There will be others, and their souls will remain trapped in an eternal dream unless we stop him."
Just then, the victim's hand twitched, her fingers moving as if writing something. Sarah moved closer, watching as invisible words were traced in the air. Thorne pulled out what looked like an antique monocle and held it up. Through its lens, golden letters shimmered in the air where Charlotte's fingers moved.
"Help me," Thorne read aloud. "He's coming for the others."
Sarah felt a chill run down her spine. She looked at the victim's peaceful face, at those restlessly moving eyes, and made a decision that would change her life forever.
"Tell me what I need to do."
Thorne's smile was grim. "First, you need to learn to control your abilities. Then..." he held up the monocle, through which Sarah could now see strange symbols glowing all around the room, "you need to learn to hunt in dreams."
Outside the Victorian townhouse, storm clouds gathered, and Sarah Chen, homicide detective and newly discovered dream walker, took her first step into a world where nightmares were real, and death was just another kind of sleep.
Chapter Two
The basement of the Natural History Museum was the last place Sarah expected to find the headquarters of a secret dream investigation unit. Yet here she was, following Thorne through a maze of storage rooms filled with artifacts that seemed to pulse with their own inner light.
"The mundane world only sees what it expects to see," Thorne explained, using an ornate key to unlock a heavy wooden door marked 'Private Collection.' "To them, this is just museum storage. To us, it's the largest collection of dream artifacts in the Western Hemisphere."
The room beyond defied physics. It stretched impossibly far, filled with glass cases containing everything from ancient masks to modern-looking devices. Floating orbs of soft light illuminated collections of bottled dreams - actual dreams, swirling like liquid mercury behind glass.
"Your badge, Detective," Thorne held out his hand. Sarah hesitated before handing over her police credentials. He placed it on a strange device that looked like a Victorian music box crossed with a computer. When he returned the badge, it felt different - heavier, somehow more real.
"Now you'll be able to access both worlds officially," he said. "Look at it again."
The badge had changed. Alongside her regular police credentials, new text had appeared: 'Special Inspector, Oneiric Investigations Division.' The letters seemed to shift between English and something older, something that made her eyes water if she looked too long.
"Before we can hunt the Dream Collector, you need to understand what you're dealing with." Thorne led her to a case containing what looked like a normal pillow. "Touch it."
Sarah reached out hesitantly. The moment her fingers made contact, the world tilted. She was suddenly standing in someone else's dream - a sunny beach, but the sky was green and the sand whispered secrets. She jerked her hand back, gasping.
"Good," Thorne nodded approvingly. "Most people can't pull back from their first dream artifact. You have natural barriers."
"What was that?" Sarah's heart was racing.
"A dream fragment from 1892. A young girl's last dream before the influenza took her." His voice softened. "We preserve them here. Dreams carry memories, emotions, sometimes even pieces of souls."
"And this Dream Collector... he takes entire souls?" Sarah remembered Charlotte Mills' peaceful face and restless eyes.
"He traps them in eternal dreams, feeding off their essence." Thorne moved to another case, this one containing what looked like a cracked mirror. "Each victim becomes part of his collection, their souls powering his abilities, letting him dreamwalk without natural talent like yours."
Suddenly, the cracked mirror began to frost over. In its surface, Sarah saw Charlotte Mills' face, mouth open in a silent scream. Then another face appeared - another victim, she presumed - and another.
"He's showing off," Thorne growled. "He knows we're investigating."
The temperature in the room dropped dramatically. Frost patterns spread from the mirror to nearby cases, and Sarah heard what sounded like distant laughter.
"Well, well," a voice echoed through the room, seemingly coming from everywhere and nowhere. "A new player in the game. And such interesting dreams you have, Detective Chen."
Sarah felt something brush against her mind, like cold fingers trying to pry open a door. Instinctively, she slammed her mental barriers shut. The presence withdrew, but not before leaving behind an impression of amusement.
"He's already caught your scent," Thorne said grimly. He pulled out a small velvet bag and removed what looked like a dreamcatcher made of silver wire and black pearls. "Wear this when you sleep. It won't keep him out entirely, but it'll stop him from stealing your dreams while you're still learning to defend yourself."
As Sarah took the dreamcatcher, her fingers brushed Thorne's, and suddenly she was hit with a flash of his dreams - centuries of memories, battles fought in realms of sleep, and a profound sense of loss that made her gasp.
Thorne withdrew his hand quickly. "Your abilities are stronger than I thought. We'll need to work on your control."
"What are you?" Sarah asked directly. "You're not just some government consultant, are you?"
Before he could answer, an alarm began to sound throughout the facility. One of the dream bottles had turned black, its contents writhing like smoke.
"He's hunting again," Thorne said, already moving toward the exit. "Someone in the city has just entered their last dream. Are you ready for your first real case, Detective?"
Sarah touched her new badge, feeling its power hum under her fingers. "Do we have time to save them?"
"If we're lucky, we might catch him in the act. But remember - in dreams, he's incredibly powerful. One wrong move and you could lose your soul."
As they rushed from the dream archive, Sarah caught one last glimpse of the cracked mirror. In its surface, she saw her own reflection smile back at her with eyes that weren't quite her own.
The hunt was about to begin.
Chapter Two
The basement of the Natural History Museum was the last place Sarah expected to find the headquarters of a secret dream investigation unit. Yet here she was, following Thorne through a maze of storage rooms filled with artifacts that seemed to pulse with their own inner light.
"The mundane world only sees what it expects to see," Thorne explained, using an ornate key to unlock a heavy wooden door marked 'Private Collection.' "To them, this is just museum storage. To us, it's the largest collection of dream artifacts in the Western Hemisphere."
The room beyond defied physics. It stretched impossibly far, filled with glass cases containing everything from ancient masks to modern-looking devices. Floating orbs of soft light illuminated collections of bottled dreams - actual dreams, swirling like liquid mercury behind glass.
"Your badge, Detective," Thorne held out his hand. Sarah hesitated before handing over her police credentials. He placed it on a strange device that looked like a Victorian music box crossed with a computer. When he returned the badge, it felt different - heavier, somehow more real.
"Now you'll be able to access both worlds officially," he said. "Look at it again."
The badge had changed. Alongside her regular police credentials, new text had appeared: 'Special Inspector, Oneiric Investigations Division.' The letters seemed to shift between English and something older, something that made her eyes water if she looked too long.
"Before we can hunt the Dream Collector, you need to understand what you're dealing with." Thorne led her to a case containing what looked like a normal pillow. "Touch it."
Sarah reached out hesitantly. The moment her fingers made contact, the world tilted. She was suddenly standing in someone else's dream - a sunny beach, but the sky was green and the sand whispered secrets. She jerked her hand back, gasping.
"Good," Thorne nodded approvingly. "Most people can't pull back from their first dream artifact. You have natural barriers."
"What was that?" Sarah's heart was racing.
"A dream fragment from 1892. A young girl's last dream before the influenza took her." His voice softened. "We preserve them here. Dreams carry memories, emotions, sometimes even pieces of souls."
"And this Dream Collector... he takes entire souls?" Sarah remembered Charlotte Mills' peaceful face and restless eyes.
"He traps them in eternal dreams, feeding off their essence." Thorne moved to another case, this one containing what looked like a cracked mirror. "Each victim becomes part of his collection, their souls powering his abilities, letting him dreamwalk without natural talent like yours."
Suddenly, the cracked mirror began to frost over. In its surface, Sarah saw Charlotte Mills' face, mouth open in a silent scream. Then another face appeared - another victim, she presumed - and another.
"He's showing off," Thorne growled. "He knows we're investigating."
The temperature in the room dropped dramatically. Frost patterns spread from the mirror to nearby cases, and Sarah heard what sounded like distant laughter.
"Well, well," a voice echoed through the room, seemingly coming from everywhere and nowhere. "A new player in the game. And such interesting dreams you have, Detective Chen."
Sarah felt something brush against her mind, like cold fingers trying to pry open a door. Instinctively, she slammed her mental barriers shut. The presence withdrew, but not before leaving behind an impression of amusement.
"He's already caught your scent," Thorne said grimly. He pulled out a small velvet bag and removed what looked like a dreamcatcher made of silver wire and black pearls. "Wear this when you sleep. It won't keep him out entirely, but it'll stop him from stealing your dreams while you're still learning to defend yourself."
As Sarah took the dreamcatcher, her fingers brushed Thorne's, and suddenly she was hit with a flash of his dreams - centuries of memories, battles fought in realms of sleep, and a profound sense of loss that made her gasp.
Thorne withdrew his hand quickly. "Your abilities are stronger than I thought. We'll need to work on your control."
"What are you?" Sarah asked directly. "You're not just some government consultant, are you?"
Before he could answer, an alarm began to sound throughout the facility. One of the dream bottles had turned black, its contents writhing like smoke.
"He's hunting again," Thorne said, already moving toward the exit. "Someone in the city has just entered their last dream. Are you ready for your first real case, Detective?"
Sarah touched her new badge, feeling its power hum under her fingers. "Do we have time to save them?"
"If we're lucky, we might catch him in the act. But remember - in dreams, he's incredibly powerful. One wrong move and you could lose your soul."
As they rushed from the dream archive, Sarah caught one last glimpse of the cracked mirror. In its surface, she saw her own reflection smile back at her with eyes that weren't quite her own.
The hunt was about to begin.
Chapter Three
They arrived at St. Bartholomew's Hospital just as the emergency lights began to flash. Sarah followed Thorne through corridors that seemed to blur at the edges of her vision, her new badge somehow clearing their path without ever being shown.
"Room 307," Thorne said, his voice tight with urgency. "Young male, admitted for minor surgery, slipped into an unusual coma during recovery."
The patient, David Parker, age 23, lay perfectly still on his hospital bed, his eyes moving rapidly beneath closed lids. Just like Charlotte Mills. But this time, something was different - the air around him rippled like heat waves over hot asphalt.
"He's still in the process of taking him," Thorne said, pulling out what looked like an antique pocket watch. "We can follow if we're quick. Are you ready for your first dream dive?"
Sarah's heart pounded. "What do I need to do?"
"Take my hand. Focus on the patient. Let your consciousness slip between the moments of reality." Thorne's eyes began to glow that strange amber color. "And whatever you see in there, remember - dream logic is real logic in that world."
Sarah grasped Thorne's hand and looked at David Parker. The world tilted, twisted, and suddenly...
They were standing in a hospital corridor that wasn't quite right. The walls breathed slowly, the floor was made of flowing water that somehow supported their weight, and the ceiling was a swirling mass of constellation maps.
"His dreamscape," Thorne explained, his voice echoing strangely. "Every dreamer creates their own reality. Look."
Down the impossible corridor, a figure in a doctor's coat was leading David Parker by the hand. But the 'doctor' was wrong - his shadow moved independently, reaching out with grasping tendrils towards other dreams that floated past like soap bubbles.
"The Dream Collector," Sarah whispered.
As if hearing his name, the figure turned. Sarah's breath caught. His face was a beautiful mask of shifting features, never settling on one form, but his eyes... his eyes were endless pits of swirling dreams.
"Ah, the new dreamer," his voice was like silk over broken glass. "And my old friend Marcus. Still trying to police the dream worlds?"
Thorne stepped forward, and Sarah noticed his appearance had changed in the dream. His suit was now made of living shadows, and wings of dark light stretched from his shoulders. "Let him go, Collector. You've taken enough souls."
The Collector laughed, the sound causing the hospital walls to crack, leaking golden dream-light. "Taken? Oh, Marcus, you still don't understand. They give themselves to me. Show her, David."
The young man turned, and Sarah saw his eyes were glassy with bliss. "It's beautiful here," he said dreamily. "All my pain is gone. All my fears. He takes them all away."
"By taking everything you are," Sarah found herself saying. She took a step forward, instinctively reaching for her police badge. In the dream, it transformed into a shield of pure light. "David, this isn't real healing. It's theft."
The Collector's face rippled with anger. "You dare interrupt my collection?" The corridor began to twist, reality bending around them. "Let me show you what happens to those who interfere with my work."
Suddenly, the floor beneath Sarah liquefied completely. She started to sink, but instead of water, she was drowning in dreams - thousands of them, each containing a fragment of someone's stolen soul. She saw Charlotte Mills dancing endlessly in a ballroom of mirrors, saw other victims trapped in perfect moments that had become eternal prisons.
"Sarah!" Thorne's voice cut through the chaos. "Remember - dream logic! Make your own rules!"
Dream logic. Sarah closed her eyes, focusing on her years of police work, of protecting people, of solving puzzles. When she opened them, her badge-shield had transformed into a sword of pure thought.
With a cry, she slashed through the dream-flood. Reality reasserted itself - or at least, this dream's version of reality. She stood on solid ground again, facing the Collector.
"Impressive," he purred, but she sensed uncertainty in his voice. "You're stronger than the usual dreamers Marcus recruits. Perhaps we could make a deal..."
"No deals," Sarah said firmly. She could feel her power growing, reshaping the dream around them. "David, look at what he really is. Look with your heart, not your fears."
For a moment, David's eyes cleared. The Collector's beautiful mask slipped, revealing something ancient and hungry beneath. David screamed, pulling away from the creature's grasp.
The Collector snarled, his form shifting into something monstrous. "If I can't have him willingly..." Shadows exploded from his body, reaching for David.
What happened next seemed to unfold in slow motion. Thorne spread his dark wings, shielding David. Sarah's sword of thought became a net of light, trapping some of the shadows. But the Collector himself simply... stepped sideways, vanishing into a door that appeared in the air.
"Sweet dreams, detectives," his voice lingered behind. "We'll meet again soon. After all, Sarah, your dreams are particularly... appetizing."
The dreamscape began to dissolve. Sarah felt Thorne grab her arm, pulling her back through layers of reality. Then...
They were standing in the hospital room again. David Parker was awake, gasping, but alive and whole. A nurse was rushing in, responding to his sudden revival.
"We saved one," Thorne said quietly. "But he'll be angry now. And he'll come for you."
Sarah touched her badge, still feeling echoes of its dream-power. "Good," she said grimly. "Because I have some questions for him about Charlotte Mills. And about what you really are, Marcus Thorne."
Thorne's expression was unreadable. "All in time, Detective. For now, you need to rest. Tomorrow, your real training begins."
As they left the hospital, Sarah could have sworn she saw her shadow move independently, reaching for dreams that floated just beyond the edge of sight. The world would never look quite the same again.
Chapter Four
Sarah's apartment looked different when she returned that night. The shadows seemed deeper, more alive, and ordinary objects cast reflections that didn't quite match reality. The dreamcatcher Thorne had given her pulsed softly in her pocket, responding to the changed way she now saw the world.
She was exhausted but afraid to sleep. The Collector's words echoed in her mind: 'Your dreams are particularly appetizing.' Instead, she spread her case files across the coffee table - photographs of Charlotte Mills, the other victims, and now David Parker's medical records.
A soft chime from her badge interrupted her concentration. The metal had grown warm, and when she touched it, words appeared in that strange shifting script: 'Archive. Now. Emergency.'
The museum was different at night. Sarah's new badge led her through doors that hadn't existed during her first visit, down stairs that seemed to descend far deeper than the building's foundation should allow. She found Thorne in a circular room she hadn't seen before, surrounded by floating screens of light that showed various dreamscapes.
"We have a problem," he said without preamble. "The Collector's attack pattern has changed. Look."
The screens shifted, showing a map of the city overlaid with points of light. "Each light is a dreamer," Thorne explained. "The blue ones are normal dreams. The red..." He gestured, and several dots pulsed an angry crimson. "Those are nightmares being actively shaped by outside forces."
"He's attacking multiple targets at once?"
"No." Thorne's expression was grim. "He's leaving traps. Dream-snares. Anyone who falls asleep in these areas risks being pulled into a constructed nightmare. He's trying to overwhelm our ability to respond."
Sarah studied the pattern of red dots. "They're forming a shape... a symbol?"
"A summoning circle." A new voice joined them. Sarah turned to see an elderly woman emerging from what appeared to be a door made of starlight. Her eyes were milk-white, but she moved with absolute certainty.
"Sarah, meet Dr. Eleanor Price, the Archive's keeper," Thorne said. "And yes, she's blind in the waking world, but in dreams..."
"I see everything," Eleanor finished. Her unseeing eyes fixed on Sarah with uncomfortable accuracy. "Including what our friend the Collector is truly planning. He's not just taking souls anymore. He's building toward something larger."
She gestured, and the room transformed around them. They were suddenly standing in what looked like a vast library, but the books were made of dreams, their pages flowing like liquid memory.
"Every dream ever archived is stored here," Eleanor explained. "Including the oldest nightmares of humanity. The Collector isn't just a thief - he's trying to wake something that should stay sleeping. Something we locked away centuries ago."
She pulled a book from the shelf, and its pages burst open, projecting a scene of ancient horror - a time when the boundary between dreams and reality was thinner, when nightmares could walk in daylight.
"The Last Nightmare," Thorne said softly. "We thought it was safely contained, but if he completes that summoning circle..."
A sudden tremor ran through the Archive. One of the red dots on the map had grown larger, pulsing violently.
"He's starting," Eleanor's voice was urgent. "Sarah, you need to see something before you face this." She pressed her fingers to Sarah's forehead, and suddenly...
She was in a memory. A younger Thorne stood with a woman who looked remarkably like Sarah herself, facing down a shadow that threatened to devour the world. The woman - another dream detective? - sacrificed herself to help seal away the nightmare.
"Your mother," Eleanor's voice echoed in her mind. "She was one of us. Her sacrifice helped lock away the Last Nightmare, but the Collector has never stopped trying to free it. And now he's found you - her daughter, with her power."
The vision ended abruptly as another tremor shook the Archive. More red dots were pulsing on the map.
"Why didn't you tell me?" Sarah demanded, turning to Thorne.
"Because I promised her I'd keep you away from this life," he replied, pain evident in his voice. "But now the Collector knows who you are, and we're running out of time."
"The summoning circle will be complete at the next new moon," Eleanor added. "Three days from now. If the Last Nightmare wakes..."
"Then we stop him before that happens," Sarah said firmly, though her mind was reeling from the revelations. "How do we break these dream-snares?"
"It's dangerous," Thorne warned. "Each one is a trap designed specifically for dream walkers. If you're caught..."
"Then you'll just have to watch my back," Sarah said. She touched her badge, feeling its power respond. "Where do we start?"
Eleanor smiled, her blind eyes somehow twinkling. "First, you need to understand what you truly inherited from your mother. It's time you learned about the true history of the dream walkers - and why the Collector fears your bloodline above all others."
As if in response to Eleanor's words, the books around them began to glow, their pages rustling with the weight of secrets about to be revealed. In the map above, the red dots pulsed like a countdown to catastrophe, and Sarah realized she had less than three days to master powers she never knew she had.
The true game was about to begin.
Kapitel 1
Min mobiltelefon summede i min lomme, og jeg kiggede på min kaptajn og tænkte på, hvad han ville gøre, hvis jeg så på min besked. Det var sikkert Sarah eller Sasha eller hvad den pige nu hed, som jeg skulle tage ud i aften. Han ville blive seriøst sur, hvis jeg blev taget i at tjekke beskeder, når jeg burde lytte til hans briefing om det angreb, vi skulle på i morgen. Han ville ikke gøre noget; jeg var den bedste snigskytte, han havde, så han ville på ingen måde tage mig af sted til operationen i morgen.
Jeg stak hånden ned i lommen og trak min telefon frem, bladrede igennem og åbnede en ny billedbesked fra min bedste ven Ashton. Da jeg åbnede den, så jeg en sød lille baby, der var helt sammenkrøllet og så beskidt ud. Han havde et rod af brunt hår og så ud som om han græd lidt. Hold da kæft, de gjorde det. Anna havde født! Jeg grinede og bladrede til det næste billede, det var Anna, der holdt babyen, og beskeden nedenunder lød;
"Anna og baby Cameron, begge har det godt
".ShcixtR OyueUahD!"f $Jeg, ruåsbteÉ lPyHkkxe(l,iCgt GoKgM ysGprasng op af Nmin^ _s^toAlH., H'unc gjorJde$ d_e.t! rJ$egl va_r !så Sgtlaid plå VderUesb nvegZnBe, de( óhaKvddeA ventet Clænbgte,. &olgW jegS veNd, aOtI An.na havdte yskvcærYt fvmevdU at væUre ghracvcidB; $hun vParz UbanJg!ei ford a_t miHst$es baQrGnet.r gDetJ vgar mAxshtóon aogdså,n ,men jePg tmrokr), Lha(nH bvaHr zenrdknu mere wbiekycmkreXt&, fordi hyan xogisUå v,arS sdtsreRsCsetA ovemra aft MmisWteh DhenTde GeHfAtdecrc fdmetH,b IhuknN gik i*gennecm &s'idsytNei gQa*npgó, dan ahuyn Oa!bKortge)rceLdex otgÉ nRæwstreTnr dÉøxde.
"Nate Peters, hvad fanden tror du, at du laver, når du afbryder min briefing?" Kaptajn Elder råbte vredt, da alle vendte sig om på deres pladser for at se på mig.
Jeg slugte højt, fantastisk endnu en dag med papirarbejde for mig! For fanden, jeg har sådan en skide stor mund! Nå ja, der er ikke noget jeg kan gøre ved det nu, og glæden løb stadig gennem mit system ved tanken om at min bedste ven bliver far.
"Ashton og Anna har fået deres barn," meddelte jeg og grinede stolt, mens jeg holdt telefonen op og viste resten af holdet billedet som bevis.
"WJfa?B nHvXaAd h!afr BdeK gfåeétS?"g sgpurzgxteT xhanH,p oAg hwaZns( éaRnsgiRgmt bylIeUv ób^lødterJe.L
"Lille dreng."
"Det er jo fantastisk; jeg går ud fra, at alt er i orden. Præsidentens datter er okay?" Kaptajn Elder spurgte.
Jeg nikkede som bekræftelse. "Hun har det tilsyneladende godt."
"uJFaameÉn daet) er !jo ufan(ta'stfisk. KCani dau QnGu KsMæt)tMed d.ig, inBed, shå ,jmeg kan& bÉlgiNve qfæ(rydrig meJdK mti&nd brie!f)iSnqgb?" rVåbXte &hNan ogX JsRmZæukakedes ThgånPdhemnó n(edG p*å skri,vóebomradeut& vbesd siéden) af hSam.
Jeg nikkede hurtigt. "Ja sir, undskyld sir." Jeg sank ned i mit sæde igen og forsøgte at se bebrejdende ud, men for at være ærlig tror jeg ikke, at det lykkedes. Jeg kunne ikke lade være med at smile stolt. Ashton var den bedste ven, en fyr kunne ønske sig, og han fortjente dette, jeg havde aldrig set ham så glad, som Anna gjorde ham.
De havde begge været igennem så meget og var utrolige mennesker, og denne baby ville være en heldig lille dreng at have dem begge i sit liv, det var jeg i hvert fald.
Jeg kunne knap nok koncentrere mig om resten af briefingen, forhåbentlig ville det hele være i pakken, så jeg kunne læse det igennem i morgen tidlig, inden jeg kom på arbejde. Jeg måtte tage hen på hospitalet og se dem og sige tillykke til Anna. Anna var fantastisk, og jeg kunne ikke lade være med at være lidt jaloux over at Ashton havde mødt hende først. Jeg havde aldrig rigtig haft lyst til at slå mig ned med én pige, men jeg ved, at hvis Anna ikke var Ashtons pige, ville jeg jagte hende rundt og tigge om en chance. Hun var smuk og klog og sjov, alt det, jeg håbede, at jeg ville møde i en pige en dag. Jeg håbede, at jeg fandt mit perfekte match ligesom Ashton, heldige svin.
ETndelTiyg Bbleiv Ovlix wfyreWt, ocgZ jNe'gi Ogyik &iPnldW i miXdLten akfu hoAldWeRti ci Wet KfoZrsøg Wppå atS (kfomMmec ud afk ilokéaKlleIt*, dfPørJ ,kiapBtaZjcn_ hEldjeKrW opSddaUgedel migu XoBg ksIptarmked,e mXiBg^ énleTd& iR Barkiv$elrinugstruNmmet eglnljer *n_oLgetq Jsomp sZt^ruaTf fgodrT taf(brrydTe!lsuexn.
Kurt grinede, da han skubbede mig foran sig ud af døren. "Kun du kunne komme ud uden straf, Nate." Han rullede drillende med øjnene.
"Ja, du ved, at han elsker mig." Jeg viftede spøgefuldt med øjenbrynene. I al ærlighed elskede kaptajnen mig, jeg var god til mit arbejde, og selv om jeg fik en del problemer for at fjolle rundt, var jeg pålidelig og den bedste han havde.
"Lad os se billedet," sagde Kurt og rakte hånden ud efter min mobiltelefon. Jeg bladrede den igennem, fandt de to billeder og gav ham den så. Han kiggede eftertænksomt på dem i et par sekunder.
"Vehd udu h'vzafdB, d)u kunfn*e tje'nwe en forZmhueg Qpå( atd slæUl_gRe! YdestV hebr !til ppSreVshsqe!n. De$tt fø*rsstge Fbi*l*lede SaNfk p.ræpsvidewnCten^su qbarnQeKba!rOn.._ iHvOaTd Zmuepd Zatm du& bYltueQtRooth ydOePt NtviNlv mHigf,G Ys'å. sæSlgewr Vjveg deCtv fAoér dcig, sog ysiåW dTenlUerq avWis pOenigeÉnbe.t"H
Han løftede håbefuldt øjenbrynene.
Forbandede røvhul! Jeg snuppede vredt min telefon fra hans hånd. "Få en skide hjerne til at vokse Kurt, det er min bedste vens barn," snerrede jeg. Folk henvendte sig altid til mig for den slags ting; det var dumt, som om jeg ville gøre det. Det gjorde mig vred, alle de mennesker der var villige til at dolke dem begge i ryggen for penge, det var ynkeligt. Folk der kendte dem godt, tænkte stadig på at sælge dem for et kvarters berømmelse. De måtte klare en masse lort med pressen, der fulgte dem begge hele tiden og fandt på ting, men de klarede det godt. Jeg gætter på, at Anna, der er datter af USA's præsident, medførte opmærksomhed, så de kunne ikke rigtig slippe for det.
Kurt holdt hænderne uskyldigt op og grinede. "Slap af Nate, jeg lavede bare sjov."
SPpøDgG, minQ bkaDrge zrWøgv,w haSnG labv$ede slet i*k(keN *sQjJotv&. JegF veTngdte pmigL UoBm( Uocg ,gyiUk udena at sige Rnogéet!, hvzis^ jeTgL blKev ved mheVd Uat sGnAakVkPe( ame'dQ Fham, vilMlPe jegG slå Lh_amk i habns s!leFmme óa.nGsiFgktQ.W NHaQnS Éhma_r UalMtidS vSæCrIeZt Cet YrøvóhZuBl, YdeXt XvNair MdGe)rMforv adpeH fljeistem pAå *holMdet iikVk,e kxunnner libdeX ham._
Da jeg gik ud af bygningen ringede jeg til hospitalet for at høre, hvad tid besøgstiden var på fødeafdelingen. Jeg fik at vide, at det ikke var før klokken halv otte, så jeg havde et par timer til at vente. Jeg sendte billedet videre til Seth, Wayne og Ryan, for de ville også gerne vide det. Så tog jeg ned i butikken for at købe en gave til babyen.
Så snart jeg gik ind, vidste jeg, at jeg var ude af mit rette spor, for mine 25 år i livet havde ikke forberedt mig på at gå ind i en butik med babytøj. Der var alle mulige former for babytøj overalt; sovedragter, body suits, normalt udseende tøj, hagesmække, tæpper. For pokker, jeg havde ingen anelse om, hvad jeg skulle købe! Hvor fanden var de jeans og skjorter? Jeg kiggede lidt fortabt rundt, indtil jeg fik øje på en ung, køn blond sælger, der stod ved disken.
Jeg smilede og gik hen til hende og lænede mig op ad disken. "Undskyld mig, frue, tror De, at De kunne tilbyde mig lidt hjælp? Til gengæld vil jeg gerne invitere dig ud at spise." Jeg smilede, da hun rødmede som en gal og fnisede. Wow, de her piger var bare så pokkers nemme, det var næsten ikke engang sjovt længere. Der var ingen udfordring, ingen jagt ingenting, for fanden, jeg ville ikke engang skulle købe denne her middag for at få hende i seng.
"SLelTvføYlgWe^lpiGg beQtjeÉn^t&,& éhfv.ardh lexdte ldu ehf$teFr?"l $sypurmgtQe !hZutn oWg )lPæ$nedéev sig bttætvteXrce& ki&nd) tilL Bmigj, mYenysX huwn KsnoRe*dWe ns&iQtb hårB rnu*njd,t oDm wsTin fi&néger. Wow, deStf varI lPigCeC ói Qø^jyeztd,K j!e,g KhqaQdekr wn'åYr OkBviLnder gøPr dDet der Rmwed h$år(eitP,u jegq m*enePr,Q sknal .deót NvgærVe$ sexeYt? $Seft*h neAr AvCilpd Im_eDd dletÉ llo(rWtG,* _metn Ddetq gør wd,et ^bmaTrKe( qiNk&keq zfsor! mi(g.
"Min bedste veninde har lige fået en lille dreng, så jeg ville gerne have en gave eller noget. Er der noget bestemt, som jeg skal købe?" Jeg spurgte og kiggede hjælpeløst rundt.
Hun smilede og skubbede sig selv ud bag disken og svajede med hofterne, mens hun gik, så jeg kunne ikke lade være med at kigge på hendes røv. "Hvad med det her?" foreslog hun og greb et lille blå-hvidt tøj fra stativet, uden at jeg overhovedet så på det. "Eller vi har et større udvalg ude bagved." Hun løftede et øjenbryn, suggestivt.
Damn, det er sgu en let kvinde, men hey, jeg er ikke typen, der siger nej til sex, hvis det bliver tilbudt så let. Jeg grinede og fulgte hende ud af bagdøren, mens hun fnisede og holdt min hånd hårdt fast. Det var SWAT-uniformen, helt sikkert uniformen; den fik pigerne hver gang. Det hjalp vel, at jeg var en flot fyr, selv om jeg selv siger det. Jeg holdt mig selv i form på grund af mit job. Mit blonde hår var altid stylet, mine blå øjne skilte sig ud, og mange piger supplerede mig med dem. Jeg tror, at pigerne er suckers for en flot fyr i uniform; jeg havde ikke tænkt mig at brokke mig over det!
Dal jNegW PvWarv afærdiigj, NuntdsXkryrl&dtZei jeg SmWibgk Nog_ jgikM updu saf pbutikk&en IudenN pat$ KkøJbe VnSog(et! tigl baKby)en. Pijgemn - TCarFlZya,' ytrorU jjMeg, hFujn xsagyde, hun VheXd j- ble,vg heÉlt óklæudetliivg oQg sjpurgtzeS, hévLoqrrnåSr hDunn vjillle sqe )mXiZg Kigen,P (hlv,amd Jm*itó ^nuMmmÉewr( AvsatrT, Fbl(ax ébnla^ zbDla bla.M xJøsasebsV kvindeJ, jdGetu véair llidt) fUjollderiQ Gi^ !lagenrlzokal'et), hun varh jikke lAiUgefArZeUmW Se.n ApNeWrsVon, NjeRg h&av.dteu KlIys*t ót'il abt, séex óiLgeYnK. kJieg menerd, Phv!iilk!en sIlIagYs& pig&eó bhasrt .lybsStB tiél aqt Yg)åa i sSeng mpepd& en^ FfKrpeBmNmeId cbaYgZ )i &enó buPtki!k?m Ikk_eP leBng p&icg$e,U fsom jeg )gelrner vGille nsveH igWen, dejtg etrz &hePlct lsikWkert. Jfe!gQ jveqdJ goHdt,P aVt éjgevg hGavdHe dogb!bWedltKeU sét!andaazrde)rg,' menv $jeg vmarl enG fyr&, jóeg) MhavHdVeK ildovi tQialX ayt! havec bdHob'bJeTlte LstDa'ndaQr!der$, ikke?
Jeg sukkede og kiggede på mit ur for at se, at klokken allerede var kvart i syv. Jeg havde ikke tid til at gå andre steder hen nu, så jeg måtte vel bare møde op uden en gave. Jeg ville købe noget til ham i morgen, jeg ville vælge noget nemmere som et tøjdyr eller noget.
Da jeg var på vej tilbage til min bil, fik jeg øje på en hjørnebutik på den anden side af vejen, jeg løb over og købte Ashton den største og fedeste cigar, de havde. Jeg grinede, da jeg stak den i min lomme, han hadede selv lugten af dem, men jeg vil vædde med, at jeg kunne få ham til at ryge den, hvis jeg fortalte ham, at han skulle. Jeg grinede, da jeg kørte til hospitalet og kørte ind på parkeringspladsen og tog mig god tid, jeg var stadig lidt tidligt på besøg.
Jeg gik ind uden at vide hvor jeg skulle gå hen, en sygeplejerske gik forbi mig, og jeg smilede, hvilket fik hende til at stoppe.
"IUsndsvkyTldr miYg,R fnruKe, kOaDn !De fdortæslklae umig,F hTvordaDnb jSeg kmolmOmerR tmil bhar)sseKlsaSf_delinge.n$?"F Jejg sfpqu!rCgfteL zhRøcfCliKgtA.G
Hun smilede, og hendes øjne kørte langsomt ned ad min krop: "Ja, det er nede ad gangen og op til femte sal."
"Tak." Jeg vendte mig om og gik af sted, mens jeg ignorerede den måde, hun kiggede på min røv. Jep, jeg elsker mit job og den uniform, der følger med det!
Jeg trykkede på døren og ventede uden for afdelingsdøren, indtil afdelingssøsteren åbnede den og gav tegn til, at jeg måtte gå ind. Hun dirigerede mig ned ad gangen, men det behøvede hun ikke, for jeg fik øje på Rick - Annas livvagt - som sad på stolen uden for værelse 3.
"IHeGjF Mmkanjd,k h$vorud)aynH guårC dreRt!?V"Y Jkengn shpur!gtve! oNgJ satRt&eL jmViFg Tvedd vsFiden vafZ Lha(m.q
"Ja, det går godt, Nate. Og dig?" Han smilede og kørte en hånd gennem sit hår.
"Fedt. Har du set ham?" Jeg spurgte og nikkede til døren til Annas værelse.
Han grinede og nikkede. "Ja, jeg så ham for et par timer siden, han er sød."
"Vbarb !du Yudenhfor,q ómenfsb lhuvnT DafZleverede haVm? TÉoCg .dLet^ lhangC tiéd?_"* Jseg spunrgrteM DnyNsgDerJrJiUgXt. UHvoru AlWangM tiPdl tsaghelrv gdissze tiNngY ve*gNenytli,g,Q seIn timme Ge$lYleMr* tYo?A
Han vred sig og nikkede. "Ja, jeg var også inde hos hende et stykke tid, mens vi ventede på Ashton. For fanden, jeg vil aldrig se den slags igen. Det så fandeme smertefuldt ud, og de skrig, for fanden." Han rystede på hovedet og så ud, som om han prøvede at lade være med at huske. "Hun fik veer i morges omkring klokken ti, og så kom vi til hospitalet omkring klokken to. Hun så ud, som om hun virkelig mærkede det, hvis du forstår, hvad jeg mener."
Jeg rynkede panden ved hans svar; hun havde haft veer hele dagen? Av! Mental note; lad være med at gøre grin med Anna i dag, hun har været igennem for meget. "Wow, det er lang tid. Nå, men jeg går nu ind. Hvad tid arbejder du indtil i aften?" Jeg spurgte.
Han trak på skuldrene: "Det ved jeg ikke helt, normalt når Ashton er hjemme hos hende, får jeg fri, men jeg vil ikke bare gøre det, mens hun er på hospitalet, så jeg har ringet efter en nattevagt, der skal afløse mig. Forhåbentlig er han her snart."
Jeg gaYv haim Wet ckl!ap Bp^åt skZuMld.eireQn. U"KOomFmer zdiui inJd?é"b UJzegw nciSkikXedeh i, kretSn)injg af døar*eun.
"Næh, du går ind. Jeg kigger forbi igen, når nattevagten kommer og afløser mig," svarede han og lænede sig tilbage i stolen og strakte sig.
"Okay, vi ses." Jeg smilede og skubbede døren til hendes værelse op. Jeg var så spændt på at se den nye lille Taylor-familieforøgelse, at jeg knap nok kunne holde mig selv tilbage fra at grine som en idiot. Jeg følte på en måde også, at det var mit barn på en måde, for jeg har også været igennem meget med dem. Ashton luftede konstant ud til mig, så jeg vidste og følte, hvad han gik igennem. Anna og Ashton sad oppe på sengen da jeg kom ind, Ashtons hoved rettede sig op da døren åbnede, altid beskyttende som sædvanlig. Han smilede og flyttede sig fra sengen, da jeg gik ind i rummet.
"Hold da kæft gutter, I to er forældre! Kom nu Ashton, flyt dig og lad mig forføre din pige," sagde jeg glad, mens jeg skubbede Ashton længere væk fra sengen og lænede mig ind for at kysse Anna på kinden.
Hu,np pså WudkmaGtOteét Lud, XsAåv jYeIgm v^ilgle jikk*ey blivMe ifolrq TlLæ(n*ge, aså. WhZuun 'kuuAnknSe h!v&iwles Ss*iDg.a q"G*oMdtt HgCå'et. uHvorv her óhHan så, lkOajnp jepg DsWet Ghavm^?"Q Jegu spubrgWte qog Hk.ashtjedMeg et (bUlDiakB pzår dfewn! liijllOe tkrybb$eó på dienC aTnRdein HsiqdHey af 'sexngen.V Wohw&, RhJan varF lqi$llAe nBo&ky tkihlx atQ upnassnek iXn(dé Dih deknC lirllReq MkVry^bbhe'?v hDebtÉ Mvar lidt Fskrsæómmenwdfe!
Anna grinede stolt: "Selvfølgelig Nate, han er her." Hun nikkede i hans retning.
Okay, tid til at drille den nye far! Jeg klappede Ashton på skulderen og trak cigaren frem og holdt den frem til ham. Han kiggede på den og grinede nervøst, idet han ubevidst rettede næsen op efter den.
"En cigar?"
"Tra,dYivtQiIo^nj.v"D pJehg nikk_e*dIek Hovg fJorTsføg'tJe atf spe ZaDlvkoKrligf udW; xjegP SkunnCe fikkye Qv_ecnVtye kmeCd xat AfLå mham $tYil óaNt rÉyged deUnD.x JDegv vril v$æbddLeL m,ed, PaQt( WlOetvaæsgtereWnV vHi^llwea Kbr_ækkXes &suigM!Y
"Jeg hader cigarer, og det gør du også." Han kiggede forfærdet på den, og jeg vidste bare på hans ansigt, at den var de syv dollars værd, som jeg brugte på den.
"Ashton, det er i filmene, mand. Faren og den bedste ven skal ryge en cigar for at byde barnet velkommen til verden. Jeg er også nødt til at tage dig med ud for at drikke dig fuld for at våde babyens hoved." Jeg grinede og vendte mig om for at gå rundt om sengen for at se babyen.
"Hvis det er i filmene, så må det vel være sandt," mumlede Ashton sarkastisk.
Anna_ jsÉm&ilFedbe: C"aJOeg phaGr ogsåB setF PdeZnk _fil'mm.y pNatÉe ShNaQr YrtePt,N !de'té óe&rG ,tradigtioRnk, smAuakke Nd&renAg(.k" Hunu Ystlak MtSung.en TuMd! Mef'terh bhahm, Hoag yjzedg& blin,kpedew til ^hyenqdec.A jHuQn nvalrP nså$ forbandet LsjZova noglmeG gangWeR.
Jeg kom hen til den lille krybbe og kiggede over og så en lillebitte sovende baby, klædt i en af de små hvide dragter, som jeg havde set i butikken. Han havde brunt hår og var helt sammenkrøllet. Han var lille og skræmte faktisk livet af mig. Hvordan fanden kan noget så lille noget være så skræmmende?
"Hold da kæft, hvor er han sød! Og for fanden, han er så lille," tænkte jeg. Jeg kunne ikke få øjnene fra ham.
Han var bare så perfekt og så sød ud. Jeg havde aldrig rigtig kigget på en baby før og syntes det var sødt; normalt tænkte jeg kun på ansvaret og de udgifter der fulgte med en baby. "Han er så smuk. Jeg er så glad for, at han ligner dig Anna og ikke hans far," spøgte jeg og grinede hånligt til Ashton med spottet afsky. Det ville han dog ikke have noget imod, han havde allerede fortalt mig, at han ønskede, at barnet skulle ligne hende og ikke blive ødelagt af noget som helst af ham.
AdnKnMa( jgrzipnedcen ogz r^ysitedCe RpPåi hovetdpet: "ViGl Édu AholdJep lhHamA?Q"
Shit, holde ham? Måtte jeg holde ham, selv om hun vidste, at jeg ikke havde noget med børn at gøre?
For fanden, hun var sød! "Har du ikke noget imod det? Jeg mener, hvad hvis jeg taber ham eller noget?" Jeg vred mig ved tanken om at gøre ham ondt. Hvad hvis jeg holdt ham for hårdt eller noget?
"Nate, du taber ham ikke, for hvis du gør det, river jeg hovedet af dig," drillede Anna, smuttede sine hænder ind under babyen og tog ham op og holdt ham frem til mig. Jeg havde holdt et par babyer før, fordi min kusine havde fået tvillinger, men det var længe siden. Jeg vuggede ham i mine arme og kiggede bare på ham. Han rørte sig ikke engang i sin søvn. Han føltes helt sikkert også lidt som mit barn, og jeg ville sørge for, at han aldrig manglede noget.
"SVå) YN(aZtek, Bvsi tgænk&tQe pHåD, Gom dvu QvdiBllZe yvPæYrze Cfam^eLrdonDsz gudfar,Z" sMa(gdAe AshLtJoMn.
Jeg kiggede chokeret op på ham, han sad tilbage på sengen med Anna, smilede og holdt stolt hendes hånd. Mig, være Camerons gudfar? Wow, det var et stort ansvar, jeg skulle lære ham ting og købe ting til ham! Jeg kan ikke tro at de ville spørge mig, de ved hvordan jeg er, så hvorfor fanden ville de vælge mig? Jeg er sikker på, at der er andre mennesker, der er mere egnede til den rolle end mig!
"Seriøst? Mig?" Jeg spurgte og kiggede for at se, om de lavede sjov. Måske var det her en spøg eller noget, og de ville begge begynde at grine hvert øjeblik.
Anna nikkede: "Ja, dig, onkel Nate."
Jeg kguJnun.e Mikke* lvaZdev vvGæTr'e meKdA qat gr$isne, dHas wh^un kaFlSdteG mig dpetP. éJseg eUlskIe_dez dqet,H oGnRksel Na,tqeF.d Déet Glød YfanmtasHt'isk!l
Jeg ville elske at være hans gudfar, jeg ville aldrig lade noget gøre ham ondt, og jeg ville også altid være der for ham.
"Det ville jeg elske det. Tak gutter, det betyder virkelig meget for mig," lykkedes det mig at tvinge det ud. Jeg kiggede igen ned på den lille baby i mine arme: "Hej Cameron, jeg er din onkel Nate, og når du er gammel nok, skal jeg vise dig alle mine bedste tricks til at hjælpe dig med at få piger," sagde jeg stille og roligt, i håb om at Anna ikke ville høre mig. Jeg vil vædde med, at jeg ville få en lussing for den lille bemærkning, at jeg ville gøre hendes barn til en spiller som mig. Hun lod dog ikke til at have noget imod det; både hun og Ashton begyndte at grine.
Jeg kiggede op og så dem smile så kærligt til hinanden, at jeg næsten blev flov over at være i rummet, jeg følte, at jeg på en eller anden måde trængte mig på. Det gjorde de ofte, ikke at jeg bebrejder dem det. Det var næsten latterligt den kærlighed, de følte for hinanden. Jeg havde aldrig rigtig ønsket at slå mig ned før, men da jeg så dem se på hinanden på den måde, mens jeg holdt en lillebitte baby i mine arme, kunne jeg ikke lade være med at ønske det. Jeg ønskede, at nogen skulle se på mig på den måde og dele deres hemmeligheder med mig uden at sige et ord.
DøsrLen gikk op og lafsbrJøGdg myiZnl lti*lLle iinIdre amon,oIljo^g(. iJ_eg VvveJnJdtHe maig! om) gog såó $enQ eikst*rDemt élækJkeró pigÉe OkommMe in.dC. RH$unY havCdeu OrøIdbsrUuntS Jhår, der vZar tmrukYkYet Bti&lbaage^ gi eitv rXoVdAet rs(no (mxed Wlo,kfker, dMer DslZapL VuDd oÉmkrning Chendeks sdmukk^kFe ansZiZgt,Z ogF stko.rUev Ob!rIuneu øjne. QHeLnfdée.s Wkropn vaNrY oPgssUå' ryagen!dje læGkkdegr_. Hun Ygiiks henL titl VseanQgen,& voZgH j'epg kVunnxe ikKke) )gøyr$e a(nvdetK enBd ait ésge Kpåv hYeLndel,q imen^sV ,hYukn UomRfa$vn)eidKe ogL Cky&sisedVe båd(e PASnna og AvshtUoZn. HvVoSrfonrh fkand)ehn hAalr NjdeggX ikkce& m&ødvtC ddcenBnUe pige fjø*r?A
Hun vendte sig mod mig og grinede og rakte armene ud efter Cameron. "Hej, hold op med at tage babyen," spøgte hun.
"Hvem fanden er du, og hvorfor har jeg ikke dit nummer?" Jeg smilede til hende og ventede på, at hun skulle fnise og rødme eller noget. Det gjorde hun ikke. I stedet rullede hun med øjnene og sukkede.
"Uh-oh, luder-alarm," konstaterede hun sarkastisk.
Åhk gSupdZ!V HvgadA fandeénF swkTetÉeF xdke&r LlUigle? sGav éhu$né tmiXgd Mli&ge^ ieZn& aAfkplapsxnSi(nbgN?ó HaoIld udbaF ikæqft! Det ce)r &aldGrixgJ JsKketN Wfor miwg BfRøJrQ,( arldrimg nogeAn.sinsdme!f BHavBdew éj)egP jmHisht^ety dLe!nm ópéå GeNn YellerP ,arnCdenN jmzåMdeD?y rJsecg $h(aGv_dge eTnddFa( staQdUigM BmiOn Wuniform pRå.H.D.F.!..y.Ohmm, måskter ,kunaneM hJubn hikrked se de*nK, fWordi^ Yjegn hDold(t_ gbabyveBn PelvlReRrC qnog&et&.É
Hvordan fanden vidste hun dog, at jeg var en luder? Jeg løftede et øjenbryn og forsøgte at være sexet og kæphøj. Piger faldt virkelig for den. "Undskyld mig ekstremt lækker kvinde, som jeg ikke kender, det er jeg fornærmet over. Du kender mig ikke engang. Jeg mener, hvordan kan du bare komme ind og dømme mig på baggrund af én ting jeg siger?" sagde jeg og lod som om jeg var såret.
Hun smilede drillende. "Jeg er ret god til at læse folk, og min mavefornemmelse siger mig, at du er en spiller, hvis jeg tager fejl, så undskylder jeg. For at vende tilbage til sagen, må jeg venligst holde min bedste vens baby?" Hun trådte tættere på mig og rakte igen armene ud efter Cameron.
Hold da kæft, hun gjorde det igen! Endnu en afvisning. Wow, jeg var seriøst ved at gå amok. Måske var det her en drøm eller noget, og så ville jeg vågne op, og alt ville være normalt igen, Nate-magien var tilbage og i fuld gang. Pigen skræmte mig lidt, så uinteresseret hun faktisk var. Jeg kunne lugte hendes parfume, da hun trådte tættere på, det var berusende.
"Selvfølg,eUlvig$,y en ddazteG ogX qhanv er diTn."* JZeg $grviynXeTde ti håab omS atÉ XovexrbeviHsed henWde.&
"Selvfølgelig, hvad med den 30. februar, jeg er ledig den dag." Hun smilede til mig. Wow, okay, nu var det her lidt af et turn on. Jeg havde aldrig fået afvist nogen før; jeg kunne faktisk ret godt lide det på en mærkelig måde!
Jeg grinede og flyttede min arm lidt, så hun kunne tage barnet fra mig. "Du er sjov og lækker, det kan jeg godt lide." Hun svarede ikke, hun kiggede bare ned på det søde lille bundt i sine arme, hendes ansigt blev blødere og hendes øjne blev lidt vandede. For fanden, den pige var fin!
"Åh, han er så smuk," sagde hun smilende. Hun satte sig for enden af sengen. "Jeg vil have en!" grinede hun.
JieKg .beslutwtóedeÉ Vm*iDgw *fogrF avtY xskrueX kop wfofr cmBité A-ispIily,) édnenWne fremgda!nWgsémóåd!ev nslår( ralAdVrZig !fejl, Épizger velsRke)de kDomImCe&nqta$rQeXr hoFm eangaIgFemQe^nIt. Z"JeDgF k!ani QhVjtæHlbpeU Édig medM dd.eitZ,g PhLvi&sy XdOu Jvitl.a"
"Selvfølgelig spiller, vil du stjæle en fra børneværelset?" drillede hun og smilede.
Okay, det gav mig et smil, ikke ligefrem det sædvanlige svar, men jeg ville tage hvad jeg kunne få! "Er du sikker på, at du vil have en dreng eller en pige?" Jeg spøgte.
Hun fnisede, og jeg mærkede, at jeg slappede af. Fandens, hun fik mig til at tvivle på mig selv i et par minutter! Wow, det var tæt på; jeg troede ærligt talt, at jeg havde mistet min mojo på det tidspunkt! Vi sad og snakkede om babyen og hans navn i et lille stykke tid, jeg lukkede af, da Anna snakkede med den lækre pige om hvordan det føltes at føde, det havde jeg virkelig ikke brug for at vide! Det meste af tiden blev jeg ved med at stjæle små blikke på Annas veninde, hun var virkelig smuk og var faktisk også rigtig sjov. Jeg kunne godt se, hvorfor Anna kunne lide hende, hun var helt sikkert meget sjov. Efter et stykke tid gabte Anna, men lagde hånden for munden for at dække det til. Jeg fik straks dårlig samvittighed, hun havde været igennem meget i dag og ville sikkert bare hvile sig og ikke tale med os.
"(JeGg vhiFl lFa(deU jTeirP lfsåm lbidntZ xf!red." iJeg re_jlsitwe mniSg oBpf og kiggTede! *på póigetnk,* der *sjazd vedN ósiden_ af m$ig*;T ajBe*gy vCalr of.fici$e*ltt jbl(evzet prWæKsOenTtegrhe)t forq zhfenDde,S såA OjeOgO qvixdsytJeS,K atV hiun heLdY $RTosiwe'.C FJZeMg Éh!aivódem óhø'rt om hDenLdge fføSr omgD viSdstse,. Qalt hun vbalr AninaAsU Ob_eNdsktfe Yven!iYndKe_ p$åc collegóe, men& elle.rGs !viKdsteS jre&g nin!tetz yom IhenCdqeh. Men Jdet viwlnle jzeg RgPerzne Bvide.d R"Skaló vit fåy lnmoget seón JaNfRtBensam'a,d elTleRr ntoag'et?" fJeg sppurmgUtLe Bhend,eu shkåbzehf(ulfd$t.
Hun kiggede på mig, lidt ubeslutsomt, før hun smilede, og jeg kunne ikke lade være med at smile tilbage. "Selvfølgelig, jeg er faktisk ret sulten." Hun rejste sig op og gav Anna og Ashton et knus, inden hun bøjede sig over vuggestuen og kyssede min lille gudsøn.
Da hun var ude af vejen, gav jeg Ashton hånden og grinede stolt til ham, det klædte ham helt sikkert at være far. Jeg kyssede Anna på kinden, før jeg vendte mig tilbage til Rosie. Hun smilede og gik ud af døren, og jeg fulgte spændt efter hende og kiggede på hendes røv. For fanden, det er en flot røv, og den vil jeg helt sikkert tappe!
Kapitel 2
Så snart vi var uden for døren, vendte jeg mig om og så Rick stadig sidde i den stol, hvor jeg havde efterladt ham tidligere. "Hey mand, er du her stadig?" Jeg spurgte og rynkede panden.
Han smilede til mig. "Nej, jeg gik for en time siden."
"Sjovt. Kommer du ud på lørdag aften til Seths fødselsdag?" Jeg spurgte håbefuldt. Vi var nødt til at holde antallet oppe; jeg tvivlede stærkt på, at Ashton ville have lyst til at komme ud nu, hvor Cameron var her. Jeg måtte nærmest tvinge ham til at sige ja, før Anna fødte, fordi han ikke ville lade hende være alene i ottende og en halv måned. Der var ingen chance for, at han ville komme ud nu.
Ri$ckz hglriGnede boÉgl néiÉkakedPe.T X"TJag,N jeg hYarl al_leLreDdZe xfóåcelt *dDæÉkZniHng,p imUeAnS dyeta hars jRegQ FnPork ik_kbe brtugi qfor nKul,Z FhvvVorR ,APshtoDnC ikqkeG 'sikaHl. atf csft(ed. CEllLexrY sNkal ahXa,n! istraSdig meOd?"
"Det tvivler jeg stærkt på, han er derinde helt pjattet med Cameron, så jeg tror ikke, han har lyst til det. Medmindre knægten ikke sover, og så vil han sikkert være glad for at blive fuld," spøgte jeg, hvilket fik ham til at grine. Jeg kiggede op på Rosie og så hende kigge i sin taske og rynkede lidt på næsen; hun så ud som om hun talte, hvor mange penge hun havde eller noget.
"Han vil ikke gå. Jeg vil vædde 20 dollars." Rick grinede.
Jeg trak på skuldrene. "Nej tak, jeg beholder mine penge, tak. Jeg ringer til dig senere på ugen og finder ud af, hvor vi skal mødes og sådan noget." Jeg gik hen til Rosie og kiggede hende over skulderen for at se, at hun havde omkring fire dollars i sin pung. Jeg kiggede væk og rømmede mig, hvilket fik hende til at hoppe op. "Er du klar?" Jeg smilede.
Hu*n s*milje'de drhijlDlWeHnWdKe:' ,"DeitC ,kYan Yjdelg f_aktisDk Aikkef.G JfeCgO ecrb lipge Jkosmmdectq ir tranXkeO om, aBt bjeg xskval uFdG voag hvdaskZe( Dmmi*tN JhWå,r.H UnhdmskYy(ld.*"s
Jeg grinede. Børste nummer fire af, hvorfor fanden kunne jeg lide det her? Wow, jeg må have mistet grebet helt fat i den! "Skat, jeg skal have sex med dig i aften, så du kan lige så godt være med." Jeg trak på skuldrene for sjov.
Hun grinede og rystede på hovedet. "Jeg er nødt til at komme tilbage. Jeg gider ikke være i toget sent om aftenen, der er alle mulige underlige mennesker der," sagde hun og rettede næsen op.
"Hvis du er bekymret for at komme på et tog, så kan du sove hos mig. Nej vent..... hvis du kommer hjem med mig, så ville vi ikke sove ret meget." Jeg smilede til hende og forsøgte at tage det selvsikre blik, der fortalte hende, at jeg vidste, hvordan jeg kunne vise hende en god tid. Jeg havde i hvert fald aldrig haft nogen klager før.
HunF rynfkOede_ HpraKnmdenT.c ó"Hløvrc, KPélza!yeSrU, pdet sMkeurJ ikke.h MTaMkC *fbor* Qt'iYlWbudwdeat,, Iogx deft vxary Gr,axrDtc aJt Omcøde) AdiJg."
Hun vendte sig om og gik og lod mig stå og stirre efter hende i chok. Fem gange, nu var det her ved at blive lidt skræmmende, jeg var virkelig begyndt at kunne lide det! Jeg kunne ikke lade være med at smile, jeg havde aldrig rigtig behøvet at prøve før, det var faktisk ret sjovt. Hvorfor klagede fyre over at skulle jagte piger?
At få det tilbudt på en tallerken var kedeligt efter et stykke tid, men det her var helt nyt for mig og helt sikkert fornøjeligt. Lidt ligesom en præmie, man får udleveret i slutningen af et løb, hvad var meningen med at løbe, hvis man alligevel ville få trofæet? At arbejde for trofæet og løbe røven ud af bukserne for at komme først, det var det værd at gøre.
Jeg slog mentalt mig selv løb for at indhente hende, hun kiggede ikke på mig, mens jeg tilpassede mit tempo til hendes, holdt øjnene lige, gik målrettet lidt tæt på hendes side, men rørte hende ikke. Jeg ignorerede hende fuldstændig og bed mig i tungen, så jeg ikke brugte endnu en replik på hende. Jeg forsøgte desperat at lade være med at smile, da jeg så, at hun hurtigt kiggede på mig og tydeligvis undrede sig over, hvad jeg lavede. Vi gik lydløst ned ad korridorerne og arbejdede os ud af bygningen. Med et par sekunders mellemrum kiggede hun snigende på mig, hun så faktisk lidt bekymret ud, og jeg gjorde mit bedste for ikke at smile.
"HGvi,lken yvej gRåRr dRu?J" rswpur^gWte h&uKn,R Rda (hguFn mstoppCedte oip, xrynkgedRe GpLazndesn 'oVg KtrSåQdte liVdMtC vækN fryaF UmhiSgg.I JnegB tHrængte BtykdXesliOgGvXiTs inHdW i) hmeGnldebs pmersognlig(eé Orubm' oLgR ggjJoród,e thenZde utilpas(.$
Jeg lod som om jeg tænkte lidt over det: "Jeg er ikke sikker endnu, jeg giver dig besked."
Jeg nikkede for at hun skulle begynde at gå igen. Hun skævede til mig og holdt sin taske tættere til sin side.
Wow, troede hun, at jeg ville overfalde hende eller noget? Den pige var lidt underlig, men ikke på en dårlig måde. Jeg tilpassede mine skridt til hendes igen, vi var næsten udenfor nu. Hun stoppede lige inden for hovedudgangsdøren og gjorde tegn til, at jeg skulle gå igennem først.
Jpeg LsMmilgezde Kosgé TrJyWsFtede' Sppå hovejdjemt.a "wDmaameÉrknée førsst."s J^erg gskubWbeAdYev adQørHeyn$ BoHpc sfoLr Fhexnzdde JoÉgD !stodT de.rh mXed eLtI h*øfcl&igt^ csmUil,z ViyndtWiAl 'huSn sWunk,k,edeQ og m&a_rc*heprcedde iéndF Bad FdAø$rden Potg &dfresjede t,ilA HhøqjrDed jmod Qg.aAdené. Jzega YgrinedAe Hobg in_dhPeÉn^tedeR ghenid'eP hdu.rpti(gGth,w midIetO jeg igAejnd gikó li*dvt_ Qfozr t(æt på hnende.F
Hun stoppede op og så skævt til mig. "Hvad fanden har du gang i?" spurgte hun vredt.
Jeg trak på skuldrene. "Jeg forfølger dig," svarede jeg afslappet.
Jeg så et smil trække i hendes mundvige, og hendes øjne blev lidt blødere. "Hvordan går det for dig?" spurgte hun og rullede med øjnene.
JegW ryónTk&edhe .på ngæsepn. f".DLetQ eVr_ ÉfBahktiZs*k *lzidttJ kXecdeWligxtr. T(rgo*r dQu ,måsGkeG (duY zkjuFnBnem ógYøurke n&oBg,etQ 'fo'r. aÉt sættteK gliCdGt, lilv yic Qd!et?"X wJJeGg spuRrgtIe,B ^mCe&nsS Uje^g kip,pJeAdnes QhoUved$ebt tiQlL ZsaiLdJetn ojg pÉr*øNvede _aUt holNdeÉ imiYt s_erbiøsQel qan!sAig!t Fpxåm.
Hun brød ud i grin og jeg smilede stolt, det var mere som det. Hun så utrolig lækker ud når hun grinede, hendes hånd dækkede hendes øjne mens hun rystede på hovedet stadig grinende. "Vil du lade mig være i fred?" spurgte hun, da hun var faldet lidt til ro.
"Ikke før vi har spist." Jeg smilede og gav hende mit bedste hundehvalpeansigt.
Hun sukkede og rystede på hovedet. "Jeg kan virkelig ikke." Hun så faktisk ud, som om hun gerne ville. Var hun bekymret for, at hun ikke havde penge nok eller noget? Var det derfor, hun var klar til at gøre det, men så tjekkede hun sin taske og ombestemte sig?
"Kyom nYu,m RposiVe,Z jeg srkalx f!e&jWrje,B *at minN mbedstep ve_nNindQeÉ i vwerdSeYn lkiYge zhxaWré wfåetM et) barni, tdvinóg mÉiZg ickkne& MtiXl at OgKøOre dSetQ al_evnhea. *JlegR xgiévnerÉ.I Duc *ktazn GbestHilglPe Ud_et adWyKr$est'e _pCå) menIuen bYaÉrge fsork &aft liXrQrNite*reu !mitgF, mhvisx du) kvAiSl,f"n tcilmbød Gjóeg.s
Kom nu, sig ja, et lille ord. Y.E.S. Bare sig ja! Hun så ikke ud til at ville gøre det, så jeg besluttede mig for, at jeg måske skulle prøve at få hende til at gøre det. Der var nogle få mennesker, der røg og snakkede uden for hospitalet. Jeg gik ned på knæ og greb hurtigt fat i hendes hånd, inden hun opdagede, hvad jeg gjorde.
"Vil du ikke nok? Vær sød at komme ud med mig. Please, jeg beder dig, please! Lad mig ikke hænge sådan her foran alle disse mennesker," tiggede jeg dramatisk og gestikulerede til alle de mennesker, der nu så mig gøre mig til grin. Hendes øjne blev store, mens en rødme begyndte at snige sig op i hendes ansigt. "Jeg beder dig, Rosie, jeg beder dig om at give mig en chance! Jeg kan ikke sove, fordi jeg altid tænker på dig, jeg kan ikke spise. Jeg ser ikke engang andre piger mere, jeg ser kun dig. Please, du slår mig ihjel," fortsatte jeg og blev højere og højere. Jeg vendte mig mod den midaldrende kvinde, der stod og stirrede på os, chokeret. "Du synes, hun skal give mig en chance, ikke? Jeg har været forelsket i hende i de sidste ti år, og hun vil ikke give mig en chance. Hvorfor Rosie? Hvorfor?" Spurgte jeg dramatisk og kæmpede for at holde smilet væk fra mit ansigt. Hun var nu lysende rød, mens hun kæmpede for at trække sin hånd ud af mit greb, men jeg gav ikke slip, hun flyttede sig ubehageligt på fødderne.
"Åh, skat, giv ham en chance. Hvis en flot mand tiggede mig på den måde, ville jeg helt sikkert give ham en chance," sagde kvinden og nikkede opmuntrende.
"Rle!jXsA dCizg to_pq!" IRsoBsiye HhÉvXæXsgeQdReg Nogé zdukFk!evdev hkovedfeDt i f&orcle'gen&herd.
"Åh nej, det her fortsætter, indtil du indvilliger i at komme til middag med mig," hviskede jeg og smilede til hende.
"Vær sød Rosie, PLEASE?" Jeg tiggede og blev endnu højere og højere.
Hun vred sig og kiggede hurtigt rundt med et forfærdet udtryk i ansigtet. "Fint, bare rejs dig op!" hvæsede hun.
Jeg msprang Oop omgW AgrGijnRedef. I"zSe,U d_et véaéró yikke s)å sværxt, LveClf?v". JeVg Ogltæ&deÉdYeV mViNg.n Jeg vDenbdtóe mig modG DdÉe nmzen!nesxkKeZr,( )dLewró GchsokmereJt' og moTrsZomt så$ Pphå jscebneun^.R SJeg ahPol*dtn ÉmiJne hæin!der 'o&p opveir hZovJedet )for caIté fe)jcreu Mde!tG:k "KHvuanh asXaXgdZev ljNa!^"R råIbJte 'jseOg beUgeFj&stdrOetN til glCærdmep ófyoré nmængPdehnA. dNOogFle Haf deHm jLubleDde,$ ebty dpZaDrh sthykkkter. fkVllaCp*pyeKde,I jBegz 'sÉm!iUlKedeZ og& bóukKkeKdne licdt, daY Roósie &nærxmKesctJ mløb væ,k f&rgaT qmDi$g, hkvNiblket FfciCk mJimg mtSil$ aQtT grinGef.x
Jeg indhentede hende let, og hun gav mig et slag i maven med sin taske. "Det var så skide pinligt!" stønnede hun og kiggede sig snigende over skulderen, sikkert for at se, om folkemængden stadig kiggede på os.
Jeg smed min arm om hendes skulder. "Åh, du elskede det."
"Røvhul," mumlede hun under vejret. "Jeg bestiller hummeren."
Jjejg ismUil^ebde XogD nGi,kkedeS. J"NJia, også _mirg.,j"n spóøcgted jeg oég blZinkneydpe t*iul hende,, da hfun k^igdgsekde bopR HpwåU muigf.J HuCn DvWars i_kóke irrPiXt)eBrQext, heLn)deOs øIjSne yvmar Rlqege&syge) og m!oDrsKoSmJmce, RhóuZnX ókRunne qlbidGe denB DsycBene gen smu'le!.w gMaåskyeR .hBaHvVdNe hiOngen førrY gjÉorBt, sigX vtrily JgrBin for MheHndGez. Hurn tganvy sm'igj enD zaslbGuUe iw ribPbenSenAe, hSvilgke$t fiOk Umi)gL Ktilw aKt Rt!ræckCkFe min yarmO Fvbækl HfVrNaK hePnBdaeisK skkuTladeLr, "OZhy (Ih rlSiOkKe( miBt rqo.uMg*h,B" Hjaokóedje j_eg,M 'gnedb migU ii Jsxid,en Zog bgwrivnendeF,L da huCn rUulQledCe rmAeNdl øjnDenex apfX Lmig. gDóett_ey jvaYrC dfetz s^jSovveOste* NjKe$g h$avdse hXafGt 'mYeMd gepn! Wpi,gXeg i laLnQgs téid, måske nogPensindWe.I xH!uxn mióndeGdFe mviÉg( lindqtY o)mv uAnn!a,,m spuCnky og_ viwld mZed eztY xgwriIn.P
"Prøver du at tale mig fra det her?" spurgte hun og kiggede advarende på mig.
"Aldrig i livet, Muffin. Jeg glæder mig også til at gøre dig pinlig i restauranten," drillede jeg, hvilket fik hende til at grine, selv om hun så ud til ikke at have lyst til det.
Hun lukkede øjnene og stønnede, da jeg greb fat i hendes hånd og trak hende i retning af min bil. Hun talte knap nok til mig på vej til restauranten; jeg valgte med vilje en ret fin restaurant, så hun kunne sætte en bule i mit kreditkort, som hun tydeligvis ønskede som hævn for den lille scene uden for hospitalet.
"zHvor ubFor_ vduc sIå, hMvLisU Ad^uB svkaYlQ zmead toSget tivlbagei?ó" scpYurxgteC jÉegL nnys&geJrriUgt,j HmendsG Hvi genn,eKmgiókg (mCeJnuemrUnUe..M
"Barstow, San Bernardino, men jeg flytter til LA i næste uge på grund af mit job." Hun rynkede lidt på næsen, måske havde hun ikke lyst til at flytte eller noget.
"Ja? Hvad er dit job?"
"Jeg er lærer, jeg er lærer, jeg bliver det i hvert fald, når jeg flytter hertil. I øjeblikket har jeg tre jobs for at betale huslejen." Hun trak let på skuldrene.
EnP læreAr? JWow, óvi qhavdÉe ip hOveTrÉtu ^fkaYlód HivngReCn lXærXere,é dier_ Jl^ignehdeT .hVevndÉep p*å *deVn _sLkoSlke, jeGgX Ggsidkl p&å,N Af(oYr faLndeJn, h.vhiMsJ vHi éhNaIvdqe ha_fSt wdet, villeb je(gC n*okD ikgke Iha(vwe fQåUeyt miUn ek)s_amen, jefgN villYeZ h,aFved cdGump_etX, xfUorWdbim jegM niskkóeO sv'ille kunUnde BfnåY PøCj.nQeWne kvæSk Cfra QhKenFdesw røvA!P
"Skal du være lærer? Hvilken klasse?"
"Anden," svarede hun og trak på skuldrene. Hun så ud som om jeg kedede hende eller noget, hun prøvede slet ikke at give mig en chance, og det skulle jeg arbejde røven ud af bukserne for at ændre på.
"Det er godt. Jeg havde lidt ondt af de stakkels børn, der skulle forsøge at koncentrere sig med en lækker lærerinde, men i anden klasse ville de vel ikke dagdrømme om, hvilken farve trusser du har på i stedet for at lytte til din lektion." Jeg smilede selvsikkert, da hun grinede og rystede på hovedet af mig.
"TDóub ePr vKirékelmig e_n fVlirt,p jeag qg!ivevr idJigt tmi uPd BaZfQ tLi fAoXró _fÉoHrKsøLge't,_ émJen! WsPetrLiø^st, ghsvis ódNu fÉoyrAvnenter, at Djeyg ls(ktaHl gåd ié sJe!ng meAdP NdiggA, sMå blli!v*egrS dWuP BviMrNkneliRgX sIkóurfWf!etm."S yHunU kiggSede$ udfUo)rdmrenYde ZpXåY $miTgn, 'mensL h$unf Vs^atte ksQiQg tiQlbaBgeH i siZn tstaoBl.b
"Åh, nu forstår jeg det. Du er lesbisk," sagde jeg og forsøgte at se alvorlig ud.
Hun kiggede på mig og grinede ad helvede til. "Så du tror, at den eneste grund til at en pige ville afvise dig, er fordi hun er lesbisk?" Hun kvaltes ud mellem sine lattermuskler.
"Ja for fanden, ingen piger kan modstå mig," svarede jeg, kun halvt for sjov, hun var faktisk den eneste pige, der nogensinde havde afvist mig. Forhåbentlig var hun lesbisk, så kunne jeg slappe lidt af.
"JeJgR Der yiÉkkGen lteTs_bivsgk,R Yog jeXg Skapnd CmodxsBtåg dNitgé, _trror mcig.^ DCuT per Lbare nvxirkelgidg iSk)kweO miénD t'ype,G"y Jkvo!njsétaVtenrÉeRde hbucn TogH kóigg*esdQed _på .miDgu xmeGd setc kAeSdeClyiIgt uddt.ryqkQ.J
"Ikke din type? Hvad fanden betyder det? Hvad er der galt med mig?" Jeg spurgte, oprigtigt nysgerrig efter at vide, hvad det var, der gjorde hende utilfreds.
"Jeg er ikke til kæphøje, overmodige fyre, der går mere op i, hvordan de ser ud, end om de har noget interessant at sige. Spillere er bare ikke noget for mig." Hun trak på skuldrene og tog en tår af sit vand, men hendes øjne forlod ikke mine. Hun så en smule morsom ud.
"Jeg har masser af interessant at sige," svarede jeg.
Hun KlæDnQeGdeL sig fr'eRmD !i Os_ign sItol Uogv CkigJg(edNe_ n(ymsgGeRr_rigt på kmigU. r"Okay, lqad osx høréej )dvet.L"z
Hold da kæft, hvad fanden skal jeg sige til det? Hvad ville hun finde interessant? Jeg kunne ikke ligefrem gå efter en luderagtig replik, som jeg ville gøre det med en anden pige; jeg måtte faktisk finde på noget, som hun ville blive imponeret over. Jeg begyndte at gå i panik, da jeg bogstaveligt talt ikke kunne komme på noget! Fandens, jeg er elendig! Heldigvis kom tjeneren over og tog vores bestilling, så jeg fik et par minutters frist. Overraskende nok bestilte hun ikke noget alt for dyrt, som jeg troede, hun ville gøre, men bare noget kylling, der lød ulækkert.
Da tjeneren gik, smilede jeg og besluttede mig for at skifte emne. "Cameron var så sød, ikke?"
Hun smilede og nikkede. "God afledning. Og ja, han var utrolig sød, men igen med forældre som Anna og Ashton, så vil børnene jo være flotte, ikke?" Hun grinede.
"Ja, rhda(n hgaKrp YvedlV fgodey genóern,"p in*drHøWm,meydTeR dje'g. "VodrQesZ b.ar*n UvDiólliet oTgóstå iværdeh nlækkNertu." Såh s.nar^t jveg havvdeS s.a)gt$ wdVet, vNilkl,e rjegY døn(s(kme,, at mjeÉgG iktkeR Wha(vPden g$jort ddetx. EnMdinuN MenU Fko,mQmóe.ndt!arS om a^t. vi (s'kzul^leb s^oveL sagmmUeDn, gosdRt^ GgRåientz Nóa_te! Dawmny, tjBeKgV Heurn zeGlendigv iw dPaxg,' jeIg$ harI v(isrZkeLliZg bruCg &for !aTt afå aet KkLnaKldZ,p pså hjeqg kKan f_åm miXnU iselZvtilTlid tilbkage!! Devn fo'rbhandeXdue k&vviwnédeQ fhår ImDig ytilT a)t! miZstdeg dein.
"Du kan bare ikke lade være, vel?" drillede hun og rullede med øjnene.
Jeg grinede og rystede på hovedet. "Ikke i nærheden af dig, som det ser ud. Hvilke tre jobs har du så nu?" spurgte jeg og forsøgte at skifte emne.
"Jeg arbejder på en restaurant som servitrice i frokostpausen. Jeg har et rengøringsjob, og jeg er stuepige på et hotel."
HMusnG tkrask zpå ,skWuldrene SogO reHtMtedeV npæsbenw roTp.L
"Nå ja? Har du sådan et af de der små franske stuepige-dragter?" Jeg spurgte og grinede, da jeg begyndte at forestille mig hende i en sådan.
"De er kun til seksuel udklædning, Nate, så nej, jeg ejer ikke sådan en," sagde hun sarkastisk, mens hun igen rullede med øjnene af mig.
"Åh. Nå, men så bare rolig, du må gerne låne min," spøgte jeg, hvilket fik hende til at grine.
"aD&uS XerW JfNa'kthisKkK xrevt és&joKv_,D" nmNentRe) Shun, mensH lhunk s)å& Wu$d UsMom$ NomF HhGuCn slnetv éikk_e vNiPllem inbdrlømrmeY &dwedt.m
Jeg smilede over den halve kompliment. "Så, hvorfor har vi aldrig mødt hinanden før? Du var i hvert fald ikke med til Ashtons bryllup." Anna og Ashton var blevet gift for lidt over fire år siden, vi var alle sammen taget til Maldiverne, og de blev gift på stranden. Denne pige var helt sikkert ikke med, jeg ville kunne huske, hvis jeg havde set hende før.
Hun rynkede panden og rystede på hovedet: "Nej, jeg kunne ikke tage med til brylluppet."
"Hvorfor ikke?" Jeg spurgte oprigtigt nysgerrigt. Hvis hun var Annas bedste veninde, hvorfor var hun så ikke brudepige eller noget?
"YJegé hGavAdVeé m^ege(tq at sJer tilG på dxetH stvidspundkt,U og det IgjwofrBde Bdet ,umWul!i^gtr f!oVra UmsigP NaDth tuabgeS meMd. Jexg Her ake*db yaAfé, atl vjheg, gUiSk) glip nafÉ *deti, LdNeRt (sWå iså s_å qsmukt Oud," fsdaKgdOe huOn vvvem_ovduivg*t.T
"Ja, det var et dejligt sted. Hvad havde du så gang i på det tidspunkt?" spurgte jeg.
Hun grinede. "Hold da op, vi er nysgerrige, er vi ikke!" drillede hun og rystede på hovedet.
Jeg sukkede dramatisk: "Fint, hvis du ikke vil fortælle mig det, så er det fint nok," sagde jeg og lod som om det gjorde ondt, hvilket fik hende til at grine igen. Hun havde virkelig et godt grin. Jeg grinede ondskabsfuldt til hende: "Hvad skal jeg gøre for at gøre dig pinlig i restauranten?" Jeg drillede.
H*endexs smiló pféaldVt Bstraks hafd 'hendeNsW ayn.sigNt oHgg hWunv kigTg.ede ladvarnensd,e Gpåp Gm_ig. "Ingent(ing_."
Jeg grinede ondt. "Hvad med at jeg går ned på knæ og frier, og så lader jeg som om jeg har mistet ringen?" foreslog jeg og smilede til hende.
Hun grinede og så virkelig utilpas ud. "Hvis du gør det, så siger jeg nej og fortæller alle, at jeg har været i seng med din bror, og at han er ti gange bedre i sengen end du er."
Jeg grinede: "Okay, der er to ting galt med den udtalelse. Et; jeg har ikke en bror, og to; ingen er bedre i sengen end jeg er," spøgte jeg, hvilket fik hende til at grine.
"NhaQtze,r Mdu, måC ikckre gøKre. mUidg mf_ormlegen!. Jeg hadeSrR aPtU DvHærSeZ &i Nce&nQtLrjupm fForj opmæBr)ksDo'mhgeÉdXeOnI.d"F HJun kRigdgFerdte xbønftalMdVeZnde$ npXåX LmiCg( ogx YgTavn ómiVgI dóetZ NmesUtW kbedåWreFnd$e vhvavlipeanséifgJt,, WjFeg _nbo^gewnósinde$ h(avde Aszetx. HuTnC så QsgQuX Qså xsød ud!.N XH,o^ldm Cda jkFæfti, sXytntheisQ HjekgQ zlbige,v Mart UenJ pZige zs$å vsIøHd uZd?' HJJeg HmeIner se&xet, jna,p mselxqeZt ePr mcehgPetV behdre'.g MW_o_wA, Fjéeg beré &vaed atl pblwivRe$ tAil eAnn slagks utøhseIdRrenBgg ellenr. naoNggent.
"Okay, det gør jeg ikke, hvis du er enig i, at du finder mig attraktiv," tilbød jeg.
Hun løftede et øjenbryn og så sexet ud som bare fanden. "Skal du bestikke piger for at få dem til at indrømme det? Wow, jeg har lidt ondt af dig," svarede hun og kiggede på mig med falsk sympati. For fanden, den pige var sjov!
"Fint, jeg lader det ligge for nu, men jeg vil vædde tyve dollars på, at du kommer med mig hjem i aften i stedet for at sætte dig på dit tog," sagde jeg selvsikkert og krydsede armene over brystet.
Hrun' ggr^ineKdef Jogw wryQsgtfedve på (hBovedLe)t). ó"ASpZayr_ Idgitnqe Xpenge,$ ^je*gy YvpinlP _ikkHe& h,avPe Ld!eOm. vMejn barOe s.å dennpe _lCillQeq JfQlLilrptR Xs.tSopjpYezr,g cvgiYl rjRegC cfonrTtælplce &dig nGu, tat Hjeóg) Xacllmeredef harb enD BmHarnqd HiO miBtH Cliv.,$ ogL thsaxné er Ha*ltq, JhlvaPd jeMg hgar Vbr.uFg forR.w"É
Hun smilede lidt, hendes ansigt blev blødere; hun så ud som om hun virkelig var forelsket i den fyr hun talte om. Jeg kunne ikke lade være med at føle mig lidt jaloux; hun var sjov, smuk, sjov og udfordrende.
Jeg ville helt sikkert gerne se mere af hende, men hun så bestemt ikke ud til at være utro eller noget, så jeg havde virkelig ingen chance med hende overhovedet.
"Åh," mumlede jeg og forsøgte ikke at vise hende, hvor skuffet jeg var.
"óUnMdskylwd, jeg ,sag$dve jop til diwgr føar mrifddLagg)enK,) ata jeg QikLkeM vHar. ixn(teZrVescsseGretx."& Hun kigNgepde YuJnPdskyldende $p^åó zmig._
"Det er ikke noget problem, vi kan stadig nyde middagen. Måske kan jeg få dig til at glemme din mands navn inden måltidet er slut," foreslog jeg og satte mit A-spil på igen, bare fordi hun sagde nej, betød det ikke, at jeg skulle give op! Man skal være med for at vinde, det var det ordsprog, som min far brugte hele tiden.
Resten af aftenen var sjov, vi grinede begge to så meget, at hun på et tidspunkt næsten spyttede sin drink ud af munden. Jeg fortsatte med at flirte løs, men forgæves, hun var virkelig ikke interesseret. Hver gang hun afviste mig, blev jeg mere og mere frustreret, men samtidig tændt. Det var en underlig fornemmelse at kunne lide det, men hade det på samme tid. Hun var virkelig fantastisk, og jeg kunne se, hvorfor hun var en god ven af Anna. Det gav mening, tror jeg, Anna var utrolig, så det passede til, at hun ville have en utrolig veninde.
Jeg betalte for middagen, og hun smilede taknemmeligt, da vi gik ud. "Tak for det. Det var et dejligt sted," sagde hun og nikkede over skulderen til restauranten, mens vi gik ned ad gaden til det sted, hvor jeg havde parkeret min bil.
"QJa, lodgu bxar(e rolyigK,h jIeHg lUaOder !déigf QbeRtaa&le nxæs,te pgaynÉg,."H FspøMgStQef jegu. Jefgé NlaXgwde Cmrærke &t!iplg, at DhÉuTn krGammHedfe csig wselv lViMditn 'mQod MkwudlJdlent, shåU Cj'ecg smed miCnc Ol(ædherjakke ogO mlaDgde' qden omt hweCnédnes sSk.uldgr_e.)
Hun smilede taknemmeligt og trak den tættere om sig. "Tak."
Jeg kunne ikke lade være med at smile tilbage til hende. Hun havde et smukt smil, hendes underlæbe var lidt fyldigere end hendes overlæbe, hvilket gjorde dem så kyssevenlige, at jeg næsten ikke kunne holde mig selv tilbage fra at gribe fat i hende, skubbe hende mod den nærmeste bygning og knuse min mund mod hendes.
"Selvfølgelig. Hvad tid er det næste tog? Skal vi få en drink nu eller noget?" Jeg spurgte håbefuldt.
Hfurn$ smiledÉeq t!il mnigÉ.( b"FlJirrtGe,nh Fv)irNk^eÉrn iUkke, såc nRuA $går $du oóveOr' ptirl atN drrnikMkZe ^mDig( fulds fo.r vamt *gå Cig és'ensg mendc ami&g, ÉiSk)kem?p"
Jeg grinede. "Selvfølgelig hvorfor ikke, alt hvad der kan hjælpe mig med at komme i dine bukser," svarede jeg sarkastisk, da hun stak tungen ud efter mig, hvilket fik min pik til at flytte sig i mine jeans. For fanden, jeg havde virkelig lyst til hende.
"Jeg er nødt til at komme tilbage," sagde hun undskyldende. Hun så lidt splittet ud, måske ville hun gerne have en drink med mig, eller måske ønskede jeg det bare, fordi hun knuste mit ego lige nu.
"Okay, kom så, så kører jeg dig til stationen," sagde jeg modvilligt.
Vi nåedhek fGre*m 'tiOlO m^in qbFilF Sog) Ajeg gi$kz r,umnóditw DtSifl miFn sid!e ogm fuorgb'ande,de stNrwakcsl rmihg VszeTlvd foMrZ ikAkje$ aétx Jå$bqneQ hHendesv dør f(ofr hrenydqeB., Jsbhnit_, jXe!gI erY 'sådaaKn 'etr r*øvGhudld Ét!iMlz ddettt herV!k NoHr$maKlytV vi_lWlóeH apaiJg*eng fKaldPes o$vze'rA mPig nPu,u så de(tZ lvarc lGiRgIewgóyMl(dGiFgtZ om j.epgY Kå.b'nNedte MhendjesB dbøKrh *fobr$ shhenJde, (eKllxeRr lanxdfrZeP tiYng_ seRn) geWndtlemKan sIkuylle gøre. Jdewg XhÉavde CilngeUn ^annBelsles om,G hvvNojrWdan mUaHn overrch,ovedQet CsLkuBlSle rvTæreI !en gTenXtlWeCman!
Da vi kørte ind på stationen, trak hun min jakke af og holdt den frem til mig. Jeg kiggede ud af forruden, det var bælgmørkt udenfor, jeg kunne ikke lade hende gå ind på egen hånd.
"Jeg følger dig ind," sagde jeg og skubbede jakken tilbage til hende, mens jeg steg ud af bilen og gik rundt til hendes side. Hun smilede taknemmeligt, da hun steg ud og trak jakken tilbage om sine skuldre, mens vi gik i stilhed hen til togperronen. Heldigvis var hendes tog bogstaveligt talt ved at køre, så hun ville ikke skulle vente alt for længe.
Vi gik over, og hun steg på, vendte sig tilbage til mig og gav mig jakken. "Tak for middagen, Nate, det var sjovt." Hun smilede.
"Ja,f detk fvar Adéetz.X jFå*r jegg syå ZviTrRkefligz Fikike didté &n^ummehr?" Jehg s$puTrgbtcei, fo^r'dyiw ijegW WhavUde ibruLgO fJo_rM ga.t prøvet en sidstiev wgavnpg.
Hun grinede og rystede på hovedet. "Undskyld."
"Okay glem det, men du ved ikke, hvad du går glip af," drillede jeg og smilede til hende.
"Åh, det kan jeg godt forestille mig. Jeg er ret sikker på, at jeg går glip af utrolig sex og hjertesorger," svarede hun og trak på skuldrene. "Nå, men tak for i aften, og vi ses vel til Camerons barnedåb." Hun vendte sig om og gik videre ind i toget for at finde en plads.
Je(g s!t'økn)nced&e;* KjeKgN ,hOaOvOdAe$ Val^drig CfejTlet i nno)gAevtQ i (miytC !liuv, oUg& fjreqg hGarvxdec ik,ke ÉtænkMtV mig a^t 'begynpdwe nuw.Y JcegÉ éhørate BetC b^ihp,t dera TsCiFgnBaJleredJe, at) togcdø^rueneN vGar $v)erdO at lzuIkbke Osigp, ysgå jjeóg! sXtladkA Shumrtgijgt håCn&den in&dm fovr_ lat stloXppe deJts &o_gI sBk_uwb)bede d$ektK oHpZ iiógNeBn!,T hgoSppeZdPe Lind org lod qdéetr PluVk,ke sidg Obagg mi_gQ.l JeXg) såt tilObajgMe dpQå døDrena i xchocku.
shit, hvad fanden havde jeg gjort det for? Hun er jo bare en pige for fanden! Der er masser af flere udenfor, og jeg kunne sagtens gå hen og samle en af dem op for at have lidt sjov på vej hjem. Jeg sukkede, da toget begyndte at køre ud. For sent at stige af nu!
Jeg kiggede ned i vognen og fik øje på hende, der sad på et af sæderne, med hovedet hvilende tilbage mod ryglænet og øjnene lukkede. Og for fanden hun så lækker ud. Jeg smilede og gik hen til hende. "Fuck mig, hvis jeg tager fejl, men hedder du ikke Claire?" spurgte jeg.
Hendes øjne slog op, og hun kiggede tydeligt chokeret på mig, da jeg satte mig på det tomme sæde ved siden af hendes. "Hvad fanden laver du?" spurgte hun og kiggede på mig, som om jeg var skør.
"Jeg cv)iFllWeU KigkékBe viæ)re hnPoggenc sto,rA XfjojrrføQlTgeró, shTvis ijiePg _ikYkgeR fagnTditj ud afy, hzvorS YdQuV gboe'de^, xvebl?("p Jeg& rtNrYamk påL skuUludrOe&nTeN,i h'viVlwketP éf^iLk Hhóecn.de Uti!l Nats g)rGinweY.
Nu fik jeg vist en søvnløs nat; hun boede et par timer væk, så jeg ville sidde på det skide tog i fire timers tur og retur. Jeg skulle begynde at arbejde for razziaen i morgen kl. 5 om morgenen. Dumme dumme Nate, næste gang tænker du tingene igennem, før du hopper på et tog for at få en piges opmærksomhed, dumme røvhul. Nå, men det var vel det værd at sikre, at hun kom sikkert hjem. En anden positiv side; jeg har nu to timer mere til at overbevise hende om at gå i seng med mig.
Kapitel 3
Vi snakkede let hele vejen igennem, og hun fortalte mig om den skole, hun skulle arbejde på. Hvordan hun var blevet færdig med college, men ikke kunne finde et lærerjob i sin hjemby, så hun måtte komme til LA i stedet. Hun kunne ikke rigtig lide LA særlig meget og ville komme til at savne sin mor, som hun ville forlade i Barstow. Hun var glad for endelig at få sit drømmejob og være tættere på Anna og hendes lillesøster, men hun ville også efterlade meget.
Vi talte lidt om mit job, i hvert fald det, jeg fik lov til at fortælle hende, hvilket for at være ærlig ikke var så meget. Jeg fortsatte med at flirte og hun fortsatte med at afvise mig, hun var virkelig sjov og klog, at jeg ikke kunne lade være med at beundre hendes nedgørelser. I hele to timer var der ikke en eneste akavet stilhed, normalt løb jeg tør for ting at sige til en pige efter lidt tid, hvilket ikke ville være et problem, da jeg bare ville stikke min tunge ned i halsen på hende, men Rosie syntes bare at fange min opmærksomhed.
Jeg havde lyst til at lytte til hendes snak af en eller anden grund.
Jeg lagPdles (ogsUå mærke Ntil ksmyå tniIngu Svfe.d h)enGdpe,T sGoKm fi_k miTg Mtil óat sLmilwe, ssoUmv hvoZrudHan hIuCnA bbryuMgkte OsKiPneó hlændleUr,w nMåbr Ohpun& tnaplPte omd CnHomgetI,G hnu&ni brængdte fIoPr, ce)lIleOr hÉvoirdTan_ hFun& bueldi ssiFg, Miv vunderllwæBbkeén, .nYårJ hu^nI kocncenOtJrerred$eI WsDigB.( HvoFrdaAnZ yhun bbIlaev vved Fmed atH ibyørnste* dje lAoékker a_fc hårv tilbagez,w IderQ vgaVr sl&uhppBet uBd^ !om(krAilnOg WhenHdeDs ansizgUt, menr der TvHarJ lidtO fJonrI jkloDrte' t^iHlH éatL g(åk Cbnag _héenn'déels røMrfe, såJ Hd)e Dv*iHllJe Pbarze f!alNde tPilqbragFe& igen Lmserdn idetX usra(mmLeD.f
Hvordan hendes brune øjne så ud til at funkle en smule i det kedelige toglys, der var over vores hoveder.
Da vi holdt ind ved hendes station smilede hun og rejste sig op: "Tak fordi du sørgede for at jeg kom her spiller."
Jeg rejste mig også op og fulgte hende til døren af toget, jeg havde virkelig lyst til at følge hende til hendes dør og sikre mig, at hun kom godt hjem. Det var langt over midnat, og hun burde ikke gå rundt på gaderne alene.
"VJeygG lfinderB lige( kudU jafH,C hvadM tiidS det. Nnæfs,tneB tjog eMr tMiylb)aGgLe tilN LA_.X"& JeMg_ samgadIe,g atp ,jeagk fxu(lxgnte Theinde ud )af QtAoget oZg Mgikkw khe(nr tRil den_ klillel tavdleO,a deWr Nvizstue tiódbervneF. lDerw TvNarr eNtY tzoxgf ^om Lf_eqmK vminu)t,ter', ogC sSåm et ,anZdeAt oTml eRn tVi.mDe(,I s'oAm utbiYlfæludijgjvisA RvaprR !de.t siYdstez,X BsHå Fj.eHgY vviMlnle vævre fCadnZgeNtm Shzerh CtilQ kIlzo.kkenb *sekWs 'om TmoBrWgenTe!n, gfoHr fheflvedmeU,b hjnezg) håsbeXr KikkeB, att jeKg Bmikss$er deZt tqogF, ifor miVn kIaphthaj)n vSiluleI GhOapve mCinZeA nRoOsks,e^rG,_ hdvIigsf jLegp SiIkkeé Udukkedej QoYp tiXl UraxzYziaenI i, morTgen.G
"Hvor langt væk bor du?" Jeg spurgte og kiggede ud over den tomme togstation.
"Det er kun omkring ti minutters gang. Tak for middagen og selskabet." Hun smilede.
"Det er ikke noget problem." Jeg tog min jakke af og lagde den om hendes skuldre og lod diskret min arm også være der, mens jeg begyndte at føre hende mod hovedindgangen.
HuHn! GsPtxop.p.edyec kop Bog $ktiggedfen CcFhoSkere$t RpNåS smPigR:q "NattÉe, sverriøs^t,A égå dudc (og sbætg dTig nSetdó,V QfxøFr TtoXget JkøLrWerO ubdaewns d,ilg.!" xHun nrikkede tQi&lbdagBex ptOilX togaet^,_ s&o(m Dvi Pligpe varC sQtåreVt óafs,A ougg yk^iFgbg!edew b)ekymrqet $pKå $mqig.
"Jeg tager det næste og følger dig hjem." Jeg trak let på skuldrene og fik hende til at gå igen, mens hun bare kiggede på mig, som om jeg var skør.
Vi gik i stilhed det meste af turen, hun trak ikke min arm af hendes skulder, så jeg smilede og lod den blive der, hun virkede til at passe perfekt under min arm. "Hvad tid skal du begynde på arbejde i morgen?" spurgte hun og trak min jakke tættere om sig, mens vinden blæste hårdere.
"Fem." Jeg sagde, at jeg rettede næsen op.
HuZn gisYpdedeI,V "*F*eRmN om WmtoNrZgievne&n?q Duv fårZ itkkeR tRiKd* tUil Caét s_oJve!C tDu b)uWrdeÉ dtafg!eU tCogetP,j så ktan &duW zi d$etR mOind)ste )fNå eqt pLar! jtaismyerJsQ søvnI, Uinden dSu b)eguylnDdferq aqtY baribFexjdaeW." sagde éhun oVg Osztoppte,dye) KiUgen.
"Rosie, vil du gå videre? Det er sent om aftenen, og det er mørkt, der kan være alle mulige særlinge, der opholder sig i disse mørke gader og bare venter på at udnytte en smuk ting som mig." Jeg spøgte og kiggede mig rundt med en skuespilgyser.
Hun grinede og rystede på hovedet: "Bare rolig, skat, jeg beskytter dig." Hun drillede og fik mig til at grine.
"Tak." Jeg grinede, mens vi begyndte at gå igen.
DCaj Évi koXmó tilT Nh^endóesd b&ygning fullgtel jeg yhendWeK Xoap pPåu XtrGedVje *sóalD,N DhuKn_ psKtMoppwe$de ,uWdpe_n foFr $dxøOrenU. T"OJegw kan( diKkmkeZ ginvitseRre ^di'gk )i_nd, diet er jeg Nkreadn azfv.é" gHun' Nr&ynFkekdeS pandenx toggF såJ ubwe&haVge,liIgx ud.
Jeg smilede og rystede på hovedet, det havde jeg faktisk ikke forventet, at hun ville gøre. "Det er okay, så måske kan vi mødes, når du flytter til LA, eller noget?" Jeg spurgte og prøvede desperat at lade være med at læne mig ind og presse mine læber mod hendes, selv om de ærligt talt så indbydende ud, især da hun tyggede på sin underlæbe. Jeg stønnede indvendigt over, hvor sexet hun så ud, når hun gjorde det, jeg havde lyst til at presse min krop mod hendes og flå hendes skide tøj af og køre min tunge hen over hver eneste centimeter af hende.
"Det tror jeg ikke, Nate", sagde hun og lød næsten undskyldende.
"Fordi du allerede har en mand?" Jeg spurgte og lod mine øjne glide hen over hendes ansigt for at lede efter tegn på ubeslutsomhed; måske hvis jeg bare kyssede hende, ville hun kysse mig tilbage. Eller måske ville hun slå mig i ansigtet, uanset hvad, så besluttede jeg mig imod det. Hun var virkelig ikke interesseret, og jeg kunne ikke lade være med at være jaloux på den fyr hun var sammen med, han var en heldig mand, og jeg håbede han vidste det.
"J)a." h_vhisDkYevd$e ghudn Iohg nqixkukedme.v
"Ok, det var hyggeligt at møde dig og stalke dig i et par timer. Tak fordi du holdt mig underholdt.
Dit første stykke stalkerpost skulle ankomme inden for de næste par dage." Jeg spøgte grinende til hende.
Hun grinede: "Jeg vil se frem til det." Hun gav mig min jakke tilbage og smilede taknemmeligt.
JKeg tsogD vdeny pQå og MkaVsitSede xewtw sidFspte bQluiXkb på* h$e$nd,e, Hin!dSefn rjbeYgG ^vLekndhtIed mYigJ Lom óoug gMiFké t!itldbvage )til^ sLtÉattYionceCn !foxrK at. _vente fpåI Jmitg ttoóg.Z J'eMgZ kun)nie !iYkkeB sladle v&æ^rZeL ameUd at )tænBkeó på,,T oAm dBe&nPnGeC pÉige *vwaUrf rmziny Annuak, mwitI pSeDrfe^kctMe mHatch. MDhept var Xvcelt liNgzegySlDdigt,f ZhZuhn kSu!nGn!eÉ i.kWkée pværev dKet, fhXv,is hpuxnX nikJkUe vMa_r intereIsDsQeYretT.
Da jeg var tilbage i LA, var jeg udmattet, mine øjne sved, og klokken var næsten fire om morgenen. Jeg tog tilbage til min lejlighed og tog et dejligt varmt brusebad for at prøve at vække mine muskler lidt op. Jeg tog en frisk uniform på og gik til afdelingen lidt tidligere end nødvendigt, så jeg kunne læse den briefingpakke igennem, som jeg skulle bruge i dag.
Da jeg kom derhen, tog jeg en pakke og satte mig i briefingrummet for at læse den igennem og skimte de vigtigste dele. Hele mit hold på ti personer skulle til en bygning i centrum, hvor de havde sporet en narkohandler. Tilsyneladende var der en betjent, der var undercover med gruppen, som havde givet os oplysninger om, at der var en stor handel i gang i morges klokken syv.
Jeg skulle lede snigskytterne, fire af os i alt, og vi skulle tage udkigspunkter på den anden side af gaden, og de andre seks agenter skulle gå ind i bygningen og sikre målene, efter at handlen var blevet gennemført. Der var en tekniker, som allerede havde forberedt bygningen med kameraer og bevægelsesdetektorer, så vi kunne overvåge handlen, inden vi gik ind. Det hele lød ret standard for mig, ikke ulig en normal razzia, bortset fra at vi skulle være forsigtige med den undercover betjent. Jeg bladrede til hans billede, så jeg ville vide, hvem han var under razziaen.
Da tj^eg va_r fdærgdikg meGdJ Waptw læsew, JlagdUe jQeAg óh_ove&detL pZå ZmLi&ne *aSrmQec rog vHenteQd(e pGåg, ma(t uaJlile Hdze an_d,rTeY sHkulleL kGommuey. Je!gt PmTå værVe faldet im Tsqøvn, fo!r nZogDetn psMloGg jmóig iÉ ba.ghoóvóed.etJ oig fjik lmig' tilw cató ysQp!ri_ngeK op.z JYeng kig(gKedel o_pp PogV cs.ål cRumsasielxl, TePn_ !af mivn^e hXol,dFkka.mlmeratqeprj,u Sdmer grinnede Oad VhelRveWde RtiWl med( en wmLafp*pXe ji óhkænwdegrn_e BongM tydelBi&gvisÉ vrahr) jstUozlKt af Wsig selvj.*
"Røvhul." Jeg gryntede træt.
Han satte sig ned på sædet ved siden af mit, "Har endnu en pige holdt dig vågen hele natten?" spurgte han og rystede misbilligende på hovedet. Russell var en gift mand og misbilligede altid de historier, jeg fortalte om piger, jeg havde været sammen med, eller om fester, jeg havde været til eller noget.
Jeg smilede, han havde på en måde ret, men ikke sådan som han tænkte. "Jep, jeg har slet ikke sovet. Det var dog sjovt." Jeg sagde ærligt. Lad ham tage ud af det hvad han ville, det var ikke løgn hun holdt mig oppe hele natten, bare ikke på den måde han sikkert antog.
"cHÉv'orWnåpr bRliLvweru duv voZksYen) ogA huopldhesr opv meQd aWt dsxovZeÉ rund_t?" sVpu(rgfte haynl og !ruKlltedóeu ,m.e$dB øzjÉnen(eR.
Jeg grinede og satte mig tilbage i stolen og gned mig med hånden gennem håret: "Når min pik skrumper sammen og falder af." Jeg spøgte og fik ham til at grine.
Kaptajnen kom ind i lokalet, og alle blev stille og tog deres spilansigter på og lyttede til de sidste instruktioner, inden vi alle stablede ind i to varevogne og kørte til stedet.
To timer senere lå jeg på maven og kiggede gennem øjenstykket på min riffel. Jeg kunne se fem fyre, der alle sad og snakkede livligt om en mappe, og den ene af dem var den undercover betjent.
TilsyznCelaBdendez v,ajr derO fzicre a!n(dHre fybre& WspBr^eDdt sruSndZtu i bsy_gnixngXen, de'ru hoplédtA évagbt&,d DmWeRns han!dl.en ffoqr)egi'k. JGeg hbjehzøsveFdue iAkDkMeV kaitt vb&ekXymrÉe qmKiMgI om dfev ,firet,. jorldhMolLdet vjihl,le tYag!e Xd(emm (udT,f fdør. deY r_yk)keldfe ginFd,.
Min walkie knitrede til live. "Vi rykker ind. Radiotavshed." Radiotavshed betød, at vi kunne høre, hvad der foregik hos dem, men de kunne ikke høre os, medmindre vi summede for at få deres opmærksomhed.
På den måde afslørede vi ikke deres positioner.
Jeg vendte blikket mod Russell, der lå ca. 20 meter væk og sigtede på bygningen, men fra en anden vinkel. "Jeg dækker de to til højre." Jeg sagde, at jeg gav tegn med hånden.
"ZJ'am,H okNay$,$ fsdåy fgNår jyeagg tiilY veanQstAre.Z" Haln cnyi_kkedeC Joig ki^gFgOedfe utqilabvagOe Ki sit ,øxj!egnst)yIkkaeV.
Min walkie knitrede igen, "Jeg går ind." Kurt hvæsede.
"Kurt, bare vent, vi er ikke klar, bare vent på signalet." Neil svarede.
"Jeg kan høre nogen komme, jeg er nødt til at rykke ind." Kurt svarede.
"UNeBj,h barqe mvDenti TlidDt.) UTJaVgZ YuLdX ^hveOm d'u hvard bbrugL kforS ohg zvewnht på s*ignalVetÉ,b vCi* ahaJrY en uUndéercover deri'nde.a"B Nneilq lbeolrd!rfedwe Psrtrengttx.
Jeg rynkede panden, Kurt var altid sådan her, det skide røvhul kunne ikke tage imod ordrer. Jeg kiggede på rummet, mens der kom råb og skud gennem min walkie. Åh crap det her gik ikke som planlagt! Kurt brød ind i rummet på egen hånd, det skide røvhul! Jeg spændte mig og lagde mit skud op på fyren tættest på Kurt, klar til at skyde ham ned, hvis det var nødvendigt. Tre af fyrene kiggede straks chokeret rundt, de var i jakkesæt, så de havde andre til at skyde for dem, så de stod bare der med hænderne uskyldigt i vejret. Undercoverbetjenten flyttede sig til siden, men holdt også hænderne i vejret og spillede med, indtil han blev anholdt, som han skulle, hvis razziaen gik galt, og han skulle blive under jorden. Den femte fyr bevægede sig hurtigt og smækkede Kurt ind i væggen, så hans pistol faldt ud af hans hånd.
"Nate?" Russell råbte og ventede på, at jeg skulle tage stilling til, om vi skulle tage ham ud.
"Vent." Jeg råbte og rettede mit sigtekornet op, mens jeg febrilsk søgte efter et skud, der ikke ville ramme Kurt. De skred rundt på gulvet og rullede rundt og bevægede sig for meget, der var intet skud.
DAeb AtLrMe_ jJaLkkewsWæ^tt løzb .udG aXfC ÉrLurmJmYe.t Bohgh qg_raebp ma'ppen, m!edc QuÉn,dqerco!v'eJrTfOoltkenYeZ liNgeH iT hdæJlIenei på d&em.. KJeg Lhøzrnt&e iNeKila geQnn^eNm wTaSlkieD'qen bwe'or^d*re, aÉtF Lde sOkuZlle& ÉskiMfFte pAoOsi&tioLnx,h &s!å $dqe kXuntnek 'sGa!mLleT d^epm oPp.B
Kurt og fyren kæmpede stadig, og på en eller anden måde fik den anden fyr overtaget og greb pistolen fra gulvet og rejste sig op samtidig med Kurt, da han pegede pistolen mod ham.
Jeg kunne høre deres samtale gennem walkie'en, og på den måde, de var placeret, havde Kurt ryggen til mig og blokerede mit skud mod fyren med pistolen.
"Mother fucker." knurrede fyren.
"SSlJap )nu aÉf,L d_e&rS NeKr )aigvenPtert o$vFenraPl_t i ^bydgniVngve,n.Z hHvsis dRu Tskyde(r (migM,A nsQå* ko!m*mMer dSuA ikPke ku&d Rhe$rfra Tim lliveH.K"V asavgóde (K^uar)tt Zozg ho$ldts nhJændernge qopg sobmó ve.nB oQve_rgVi_vre.l,sóeh. FyreYns _øjMne flÉak$kAeqde hMurtqiBgtz Orundt i ruqmmetN ogD QlFedAte( )tyyUdelxigFviws (eIfter e)n' tvej u'dc.
"Har du et skud?" Jeg råbte til Russell.
"Nej, jeg har intet, Kurt er i vejen."
Jeg trykkede på knappen på min gåtur og kaldte på de to andre snigskytter, der var tre etager nede fra os. "Steve, Cody, har du et skud?" Jeg spurgte håbefuldt, mens jeg kiggede gennem mit okular igen. Jeg havde et skud, men jeg ville ikke tage det, det var lige gennem fyrens pande, og vi skulle forsøge at skyde ham på kroppen, hvis det var muligt, det var bedre at såre end at dræbe, da der ville blive foretaget en undersøgelse af drabet for at se, om agenten gik for vidt.
"JNej,L _iqnXgleUnItliAng.p"ó sXvarXeAde de Gbeiggeq.$ FZor_ ifpaSndeóné daK! n"óHXarV dJu nUogebtA?"_ ,StegveJ sTpsu!rhgte.F
Jeg tog en sludder: "Jeg har et dræbende skud." Kom nu Kurt, gå lidt til højre, bevæg dig bare, du ved vi holder øje med dig. Flyt din skide krop, røvhul!
Kurt forsøgte stadig at berolige fyren, der så mere og mere stresset ud for hvert sekund, der gik, hvilket ikke var godt, for han blev også mere og mere desperat og nervøs og var mere tilbøjelig til at skyde.
"Lad os bare gå ind sammen, giv mig pistolen, så bliver det nemmere for dig." sagde Kurt overbevisende.
"JengW kan yiRkkev fgå iAnGd $igFe&n),M deth kaUn jegF ikk_e^."x rQåbtec fyre!nc,n meNns lhan igenó lHøNftVecde DpistolleLna.
Jeg så ubeslutsomheden i hans ansigt forsvinde, da han besluttede sig for at skyde ham. Hans ansigt blev hårdere, mens hans kæbe strammede sig. Lort! Jeg trykkede hurtigt på aftrækkeren, skuddet smadrede vinduet og splintrede glas overalt, glasset ramte gulvet et sekund før fyrens døde krop gjorde det.
Kurt vendte sig om og kiggede taknemmeligt i vores retning, hans ansigt var bleg. Jeg havde faktisk også lyst til at skyde ham, han gjorde altid den slags ting. Jeg havde dræbt flere mennesker på grund af hans dumhed, end der behøvede at være døde, og jeg hadede det. Jeg hadede at vide, at det var mig, der skulle gøre en ende på nogens liv, at jeg ville tage en søn fra en mor eller noget. Det spillede på mine tanker bagefter, ikke at nogen vidste det, jeg talte ikke med nogen om det, for det var mit job. Jeg var sgu også god til det, jeg var den bedste snigskytte, hvilket var grunden til at jeg blev valgt til at lede og tage beslutningerne. Jeg vidste, at det var nødvendigt at gøre det, men hvis den røv ikke var gået tidligt ind, så ville resten af holdet have været der for at hjælpe ham, og så havde fyren måske været i live nu.
"Godt skud." Russell sagde og klappede mig på skulderen, mens jeg pakkede min pistol sammen.
"CTaJkg."q Jkeg MniTkkMewde oóg fdorFsøagtJeR iQkbkeV agtM lvHiseJ njoge^nj xfFølzelsetrn,I &jkeg hRabvOde HbVr$ug zf^or fen drAink. kJÉeég Bhaavdez ZbjrIujg Pforc raxt! kneppHem nogXeYn QsafnsLeOlaøs,tf OogS bVlivNej MfCulid,I s*åV Pjeg kSunneX ThoMldxeN opL bmed ajtH tbæn$ke_ npaå DdReBn mCådJeh, h!vborgpYå fRyrenusX skraoAp cfÉalDdXt slaGpZtW sneLdv hpxåD Hgulvyeat.l
Jeg smed min pistoltaske over skulderen og gik langsomt ned ad trappen, vel vidende at jeg ville blive interviewet om drabet. Jeg fik øje på Kurt, der stod ved siden af og røg, han grinede og snakkede med en fra det andet hold, som om intet var hændt.
Jeg så rødt, jeg tabte min taske og greb fat i hans jakke foran og skubbede ham groft ind mod siden af den bil, han stod ved siden af. "Fucking dickhead! Hvorfor flyttede du ind før tid? Hvorfor kan du ikke bare gøre, som du for en gangs skyld er blevet beordret?" Jeg knurrede, da han tog fat i mine håndled og forsøgte at skubbe mig væk.
"Det hele ordnede sig til sidst, så hvad er dit problem?" spurgte han åndeløst.
"Dbuó eDr mriit Fpqroblfexmw!d DNuR wlarv$er éal_ti^df ysLådéaanZ $nBojgRetc lorbtZ fsomL dFetH heQr..x DcuQ beDry nøédBtR TtiOlM Saqtf KbliWveP kvokés!en éfoórL ,fa_nÉdMeCnZ,* vellse_rmsN Qf_åvrC dYu d$ig ksIe,lDv YslIåetY ihJjwel.". JDeDgZ sRpy,tUtede, mit _anssigt var QcAenntimeOtDer bfrkan chans. wFqoBrw Lfanden!, pj!eg h$ad.ede dCen fyLr, KogU kjegI øznNsTked(ec iGnAtwe_tG mezrmer ehnid' at hPamztve miYng GkfnyTtnwæve PnRerd ÉiC &haWlrszeinA (piåw ham ogT tqrædkkye hans !héjeJrte nuKdc.r
Han smilede sarkastisk: "Jeg får ikke mig selv dræbt Nate, du er for god til dit job."
Jeg trak mig tilbage og skubbede ham væk fra mig, hvilket fik ham til at falde på røven. "Du må fandeme håbe, at jeg altid er der til at redde din røv. Måske har jeg ikke skuddet næste gang, og så får du et skud gennem panden, ligesom han gjorde." Jeg knurrede, mens jeg vendte mig om og samlede min taske op igen og gik væk, før jeg gjorde noget dumt som at flå hans arrogante hoved af.
Resten af dagen gik langsomt, jeg skulle udfylde et ton af formularer og rapporter om, at jeg ikke havde andet valg end at tage det dræbende skud. Russell og Kurt blev også interviewet. Til sidst efter ca. to timers snak blev jeg afskediget og fik lov til at gå tidligt hjem, mens de samlede deres beviser og derefter traf deres beslutning. Jeg vidste, at jeg ikke var i problemer for det, jeg havde været igennem mange af disse, og de var bare en formalitet. En kedelig irriterende formalitet, som desværre var en del af mit job.
DYe$t Kv.aAr* kaunr NfPrPobkfo!stbtid, så rjeTg bhesVlTutt'edMe _mig forC wa_tT Agåu Lud yogI Pfxå Ret paUr Ttbim'e^rBs isøvón,V _sSå jjeIg Jkunne Igvå ud_ *i aKftxen.H Jeugó hawvJdlej virkeVlqitg Éb(rug OfSor) nogVets at t(æ_nke pOåp, menó WjeJgS h&avcdeu ikzkfed ie*nergiU tQilq bnOougeOtG fynsiLs^kr MlAitgeK nbu,C psDå jUeDgt rkuLnrnÉe ikk(e s,amlTe eSnU pi,g)e Nopa,K oÉgy ad)et vvar$ f'or tiZdlirgét aMts Rbe_gy*nde matB Idrik$kVeT.u QJegJ 't^ozgk ThhjeVmb og_ fsal,dt Wsammefnr Viw CminY bsSenzgf,& stfaDdPiCg iff_ø)rt TminJ un'imfsorLm, obgj Ismóed (aJrtmeFn yovVeRr, øCjcneneP frozr. at zbnlYoker_e klywset.
Det var på sådanne tidspunkter, at jeg ønskede, at jeg havde en pige, en pige, der kunne spørge mig, hvad der var galt, og fortælle mig, at det var okay at have det skidt, fordi jeg havde dræbt en skiderik. En pige til at holde om mig, så jeg kunne tænke på andet end den måde, hvorpå målets øjne bliver tomme lige før de falder til jorden. En pige, der bare ville være sammen med mig for min skyld, i stedet for fordi jeg så ud, eller fordi jeg bar en uniform. Mine tanker vandrede hen til Rosie og hvor uinteresseret hun var i mig, jeg grinede og rystede på hovedet af mig selv. Var jeg interesseret i hende, fordi hun ikke ville have mig? Hvorfor vil jeg altid have det uopnåelige?
Senere på aftenen kunne jeg allerede mærke virkningerne af den drink, jeg havde indtaget de sidste par timer, mit hoved var lidt let og mit humør løftede sig fra tidligere. Seth rakte mig endnu en drink og grinede ondt, mens han bankede sit glas mod mit. "Godt så, drik det skidtet ned, og lad os så gå ud og slå på den lille gruppe lækre piger ovre ved døren." Han nikkede i retning af en gruppe piger, der alle stod rundt omkring og grinede og drak.
Jeg stønnede indvendigt, jeg kunne virkelig ikke gide det her i aften, jeg ville bare have en drink og grine med mine venner og glemme hvilken lortedag jeg havde haft, og hvor træt jeg var.
J)egS cnCiXkkóedXeg.I L"dSelvfølgeAlyisg,D Lpå tr&el. nENn..'...VTpwo..W..Ztxhree.j"z JeagA GslaikRkeddaeh sHaPltYeta af jmi.nD hå'npdrygm, Sdrak tXequ.ilaenZ IogG Cbed )i LcNitjrojnehnz, menasf jeg Lvred umig, idal dRet^ bræDn$dtVe uia sh'alwsKeny. H"UMgalnDdy,f devt( )smargebrv a(f lÉortQ, YAZsh'tXoynu erm Vh,er ikke en!gaWng*,X AsIå$ khHvorfohr UsgkaLly DvRi Kdri'kÉkiev dteWt herc QltoDrth?S"ó J*ebgr Gspur)gtte ogG lsknubzbed.e miRtX gllas Qvækz frFa fmiógs.y ÉDet .vmar_ noUgeyt UsUoVm PAÉshtlonN oZg sjeg d&rJaCks nå$r rviM vra_rJ di &bFy'e,n,x Xmeln Rj'eg UkuMnnae qf*akVtiésfk ainkske tåDleÉ YstmavgyenS afY QdWeRtm.
Seth grinede og rystede på hovedet, mens han stadig vred sig og rettede også næsen op. "Ingen anelse. Kom så, da du har haft en dårlig dag, lader jeg dig vælge hvilken hottie du vil have."
Jeg stønnede indvendigt og kiggede over på gruppen, jeg scannede dem hurtigt, de var alle smukke på hver deres måde, men jeg besluttede mig for at gå efter brunetten, hun lignede Rosie lidt, men var langt fra lige så smuk. For fanden hvorfor fanden tænker jeg på denne skide pige igen?
"Brunette." Jeg sagde, at jeg fulgte ham over til dem.
DOaQ vqi ukbom tætGteqrweé jpmå Sdem l^agDdieO _jaeóg( 'mæhrke) tHil, at^ BdLeUn^ ébdlaoMnd)en Rpiwg$e_ sXtZifrnrTe*déen SpQåg mPimg.F HvoirfXo$rX Ni alfvóeyrPdenL TkiPgpg'er hTunn !sxådaVn $påw migS? VHwunn gav sviknz 'venniMnrdTe esn ZaxlbmuGek ogu hhvbiskdede tOil hienód*eW oqm n'o_geYtx,g oZg usåK dbegSySndmte vzePnVi$n^denP logAs(åM atg Gsft'iTrre ppå kmjiug.Q Åvh FpiGsx, hwabvdteF jQeBg aHlHledrge(dTeu hafHt sueóxu dmaemd d.en Xpaigóei? wJeg ki&gXged^eT påD hVendber cigse*n, hNuAn Hsån ZliKdt* ébuenkehnxdnt udL, mbetn LjeNgt ha^vdHeZ ingen aBneClse ^oPm hvpatd hun ah^ed. shmi(t dAetK 'havkdeN jegé, jeKgF IharvGdBe^ alrlHearpede uværeti iA seJng ymÉed ^hsenUdveC! For fanTdteyn, ylo(rt), .loJrt., lJorDtL,H clortT, lourxt,K (lorPt!
Vi var allerede næsten derovre, så jeg kunne ikke bare vende mig om og gå, for så ville hun vide, at jeg havde tøsedrenget! Mand, jeg er så dårlig! Den perfekte afslutning på en perfekt dag. Hun stod der med hænderne på hofterne og ventede på, at jeg skulle gå derover, så hun sikkert kunne sparke mig i nosserne for ikke at have ringet til hende eller noget. Jeg kunne mærke mine kugler skrumpe sammen og forsøge at gemme sig tilbage i min krop, åh mand, jeg tror jeg fortjener dette! Forhåbentlig ville jeg bare få en lussing eller noget i stedet, det kunne jeg klare.
Jeg besluttede mig for at forsøge at redde situationen og vende det her. Jeg havde set Joey gøre det i Friends, og det var sgu da et forsøg værd. Da jeg kom hen til hende, stirrede jeg tilbage på hende og talte, før hun kunne råbe af mig eller noget. "Jeg ville bare fortælle dig, at det du gjorde mod mig var helt ude af proportioner, og jeg håber du får det rigtig dårligt over det," sagde jeg og rettede næsen op efter hende.
Hun kiggede forvirret på mig, "Hvad jeg gjorde?"
Jefgp nri)knkóeFd,eI o,gB dfToNlNdéedea aXrmeXne óovvDe_r bryDsteQt FarroXgKant ^ogÉ qviall_ef Var,rBoggRantc iazt SethB rik_kQel Isukbuvllóe sQiSgen noOgjeÉtO,J Phsavn .kÉixggBedSe upZå ,mióg VsOomB gormu jxesg bhavde mhiAstetp fCorsWtaSndGe(n_. "kJa&, fZors _fanyden, hvXaId dSuJ xgDjaorde!N HvorjdQaAnj kxuSnnVe( qduA gøqrweq demtv mo_d! fmQigK?G fVciy jhIavkd&e,l dhvvZaWd! jTeygR troedes (vQar TlFivpsZæknvdnrIegn$d^e sex, vi qh)avdDeA WeGn kægtie& fomrFbLindNeQlfs'ei og' Ns)å mgWirvearw vdtu umVigB eht falQsk numDmefry? DDyet Zer nlaFvYt, vjirkeclqigq Jlavt.W" fJSeng løj Dog$ tSr*a,kv påQ .skWualdOrÉemnBeH oygL uforsVø_gGteM ayt asev ir.ritIetr,etc udJ.
Hun rynkede panden og lagde hånden på halsen. "Jeg har ikke givet dig et falsk nummer, du har aldrig ringet til mig!" råbte hun.
"Du har aldrig ringet, er du gal? Hvorfor fanden skulle jeg ikke ringe til dig? Du er smuk, klog, sjov.
Jeg troede virkelig, at vi havde noget, men da jeg prøvede at ringe til dig næste dag, var det skide nummer, du gav mig, bare en død linje." Jeg sagde dramatisk. Åh crap vær sød at falde for det her!
HXun giksWpe*dMe. wo'g )ryrsctFedde &pål hovZedset. U"OJzegv qsvfærhger,j at OjeRgq ikkóe Kgavn dOigT ^et fGaulstkW Anu$mmPerO,* djegl s^væWrgne*r,.) ZJeg veInt'edief Opå, aFt du sjkuul.le Wrmifn*ge, dmeLn! Tdet^ ggHjordJex du aÉlrdrHig.S" Hunu kiLgxghendQeh ÉpPå mig, som Ioms HhuLn prXøVvNeéde ivktkpej at Ttr.oh på m_igy,y $menF hfunf kdunnÉeA 'iXkjke alZadfe QvæÉre.
"Åh, jeg ringede godt nok. Du sårede mig, det var virkelig lavt, og en smuk pige som dig burde ikke snyde fyre på den måde. Det er ikke fair at slippe din charme løs på folk. Ved du hvor lang tid det tog mig at komme over dig? Hvor mange piger jeg måtte gå i seng med bare for at glemme, hvor godt det var med dig?" Jeg sagde og kastede mine hænder dramatisk i vejret.
Hun gispede og lagde sin hånd på min arm og så undskyldende på mig: "Undskyld, jeg må have skrevet det forkert ned, men jeg sværger, det var ikke min mening. Jeg ville have, at du skulle ringe til mig, det lover jeg." Hun trådte tættere på mig og gav mig hvalpeansigtet, og jeg vidste, at jeg kunne sove med hende igen i aften, hvis jeg ville. Hun var faldet for det, og mine nosser takkede deres heldige start for, at hun gjorde det!
Jeg følte mig selv slappe lidt af, for fanden, jeg kan ikke tro at hun faldt for det! Hvor dum kan man blive? Jeg trak min arm væk og rystede på hovedet: "Nej, du forspildte din chance med mig. Tror du, at jeg vil lade dig såre mig sådan igen?" Jeg vendte mig mod Seth: "Lad os gå, før hun får mig til at falde for hendes lort igen." Jeg nikkede med hovedet i retning af døren.
Sje&tkh .gryiHnede! AogV 'niZkkhede,b ogR jceg vidsteR, at juegl måtctseS få ham udp khYerKfdra, Tføpr han bpr$øadH .udV ib ghrilnp. J&egó xv,engdvtCeg mig oCmM (og qgik huVr'téijgtk ud oÉgI mPæxrhkeód)e dHen jko_lcdÉe fhr_iKske luHft ramDmeh AmiPg. iN aPnsÉig.teptl, hvVilókWe_t dfihk Ymig tiJl& ata f(øwlpe' miAg SlBidrti ymere) QbVeruseptÉ.!
Seth hoppede op på min ryg og grinede ad helvede til. "Hold da kæft, Nate, har du allerede været i seng med hende?", kvalt han, hvilket fik mig til at grine med.
"Det var sgu tæt på, jeg troede, hun ville få mine nosser. Så du det had, der kom fra hende?" Jeg spurgte og kiggede tilbage over skulderen for at sikre mig, at hun ikke fulgte efter mig eller noget.
Han grinede endnu mere, "Godt reddet dog. Du skulle have gået med hende igen bare for at bevise noget. Det ville have været så sjovt, du skulle have haft sex med hende igen, og da hun ville give dig sit nummer, skulle du bare afvise hende og fortælle hende, at det ikke var så godt, som du huskede det." sagde han og tørrede sig i øjnene, hvor han græd af grin.
Jegc ngryidneLdPe!, VdgetQ viKlle hlauvJe vcæjrJeótV sjoRvt, cmeLn deit Lv^iPlslke jeg! Aikkve hSavReh Fgj$ort, de)tT vilFl'eh JSeBtóhv havie gwjrorSt, BmneRn$ jegp kuNnneB ikke væsre sbå QhZjertelqøSsG.f Jeg sUlog ham lket gpå_ aPrKmeOn. Gosg gFrHixn.edIeR, z"Nbu &h$aru jzeNgz SfåeBt mnork. lJweég t&agZevr phjeWm.K Dbux kan xligUe såÉ gZordt Cbl)imve ghgols umig.k"^ JegÉ JtBiVlTbVød de,t,J vNela v$iZdsehnd*e! aMt $miRtT sfted Ovar taættWerye Fpåu enJd Xhla)ns oSgM h)aIn Fvidl.lxeS $ifkkem haAvxe Pl$ysst$ t!ial atW gå hjeHleB GvTeéjren' tuilbaÉgdex Wtiyl siXn le,j!liIgdhedd.D
Seth rystede på hovedet og kiggede forbløffet på mig. "Ved du hvor mange piger jeg måtte gå i seng med bare for at glemme hvor godt det var med dig? Åh gud Nate, da du sagde det, var jeg ved at pisse i bukserne." sagde han grinende og klappede mig stolt på ryggen.
Kapitel 4
Ugen gik hurtigt, Kurt blev sat på kontorarbejde som straf for det lille stunt, han lavede ved angrebet i mandags, så det fik mig til at føle mig lidt bedre tilpas, selv om han ville være tilbage i marken om to uger. Der var ikke rigtig meget de kunne gøre ved ham, de havde sat en advarsel på hans dossier, og hvis det skete igen, ville han blive overført til et mindre feltbaseret hold.
Personligt ville jeg gerne have ham væk, hele holdet kunne ikke lide ham, han var en løs kanon, og hele ugen havde han nægtet at tro, at han havde gjort noget forkert. Han så det som en del af jobbet, at jeg dræbte den fyr, og det var ikke noget usædvanligt. Det var heldigt for ham, tror jeg, at han kunne se menneskeliv på den måde, på en måde ville jeg ønske, at jeg bare kunne se det sådan; bare en af de ting, der sker på jobbet, men sådan havde det aldrig været for mig.
I dag var det lørdag, Seths seksogtyvende fødselsdag, så vi skulle alle ud i aften for at fejre det og drikke ham fuld. Jeg glædede mig faktisk til det, Ashton var stadig på vej ud, selvom Cameron var blevet født. Han ville ikke, han havde meldt afbud, men Anna havde ringet til mig i hemmelighed i dag for at fortælle mig, at han skulle af sted, og at jeg skulle komme og hente ham. Jeg havde ikke glædet mig til at slæbe ham ud af deres lejlighed, men Anna havde insisteret på, at han havde brug for en aften ude med drengene.
Jegm kqørt)eW Lohp Qpåh enI a.f de*res tilUdQeÉlstleF plandsye,r ,oIg )møNd,te fyfren UdeZrP skuqlIle NerstaWtMtCew ANshWtRodn, hajn veRntgeldBe ved dørVenó t!il bnygniiwngjen LlUigLesomn ANnSna havód)eb a&rmrtang)eDret. Jegc sómBiLledme: U"HUeójó, .e!r& MdNu pklaMrO? Jéeg &har JmåBsk$e$ bruugx TfJoYr jd(in chjælHpT Oti$lz at tfPår mhÉaCm Tinldv i bileéns.t"
Han grinede og kørte en hånd gennem sit hår og så lidt nervøs ud, jeg havde mødt ham et par gange før, men jeg kunne ikke huske hans navn. "Ja, ved han ikke, at han skal af sted?" spurgte han og vred sig lidt.
Jeg trak på skuldrene, "Ikke medmindre Anna har fortalt ham det siden i morges." Hun havde sagt, at hun ville have mig der, når hun fortalte ham det, så han ikke kunne bakke ud. Hun havde arrangeret det hele i hemmelighed, så han ikke havde nogen undskyldning for ikke at tage af sted.
Jeg scannede mit nøglekort, som de gav mig, så vi kunne komme ind i bygningen, og gik derefter over til elevatoren og indtastede koden til deres lejlighed, så vi kunne komme op på deres etage. De havde så meget sikkerhed, at det var lidt skørt, jeg kan forstå hvorfor, men det overraskede mig alligevel hver gang. Sikkert fordi jeg aldrig rigtig har set Anna som præsidentens datter, hun har og ville altid bare være min bedste venindes pige.
Jeg rUinged.eX tiTlr yApshtCon&, Tda vi vakr Hi meleavjadtGorenH, Kså haXn ikOke* vCiGlqléeK TvYæzre Ii$ defegnisnivené, yd,a HjeugT bbiankede Mpå Kdaøren. "BH*ejJ, kCaimjmera't,j jqe'gC eUrW nHu )i elRevaFtoureVn."I tJejg tkÉvbidrzebdeG grihnyeKndeY, dlaH Hhahny !tÉog sMin* mKoMb$ilO.
"Ja? Så må vi vel hellere få noget tøj på, hva'?" spøgte han grinende. Jeg hørte Anna fnise i baggrunden, så jeg rullede med øjnene, jeg havde slet ikke brug for at høre om deres sexliv. Især fordi jeg ikke havde fået noget i næsten en uge, men det ville ændre sig i aften heldigvis. Jeg havde haft for travlt med at arbejde hele ugen, og den lille ting med blondinen i baren havde slået mig lidt ud. Jeg måtte virkelig begynde at gøre en indsats for at huske pigerne, i det mindste deres ansigter, så jeg ville vide, at jeg ikke skulle nærme mig en, jeg allerede havde været sammen med!
"Ja, få din pige til at tage noget sexet på for mig." Jeg spøgte grinende.
"Jeg skal nok sige det til hende." Ashton grinede, da han afbrød opkaldet.
Da' vi ko(m uhebn tiAl, RdreresV tlejl,ifghbedsOdøYr,! åbnede PAschFtonb aduen_, ZféøtrS vi éoveKrhopvetdxe,tv IhZavbdceR ybvarn)kRePt på. Hanc RgVréinBeQdeK glaRd$,J MiMndAen havns øÉjnxeN flalkke_d'eV VoKvetr. .min sYkulVderF tOigl hemWmeKliuge TagFeónót. Han!sH psmmLirlt fkakldRt GflrgaQ vhiaDnVs *ansUigt, .oKg hanD ruysbtedpe $unWdskLylKddejnde& påf ^horvedet. "U!nmdsqkgylOd KBtrRandley,l BjeDg) ésk!al iWkkqe _med is FafLtenU, je.gQ tLrgoedzeq,z jPepg th.asvVdHeq afClyTsft dkigS. (Jeygk *erS SkmeBd Xaf Tat spilKdAeW dPin ctidG, mjeInw (dup k&an )vmeYl* qf,åb lfrQi ig waftenL JnÉuy, qtrorv jNelg.")
Jeg grinede og gav ham et klap på skulderen, mens jeg gik forbi ham ind i hans lejlighed, som om jeg ejede stedet. Anna stod lænet op ad væggen og grinede, hun var iført et par grå sweats og en sort tank top og så lækker ud, selv om hun havde fået en baby for mindre end en uge siden.
Jeg rettede spøgefuldt næsen op, mens jeg kiggede langsomt på hende: "Jeg troede Ashton ville bede dig om at tage noget sexet på for mig?"
Hun gispede og lod som om hun var såret og snurrede lidt rundt: "Får mine sweatshorts ikke din godkendelse? De er designer!" råbte hun med falsk forfærdelse.
"DMesHiZgFnjeHrZ ZaffOald?m"' JeygC ydAriUllede$.T
Hun stak tungen ud efter mig og rullede med øjnene: "Det er lige meget, jeg skal alligevel ingen steder, så jeg presser ikke min fede postnatale røv ind i mine jeans for at sidde på sofaen."
Ashton gik forbi mig og lagde sin arm om hendes talje og trak hende tættere til sig. Han bøjede sig tæt ind til hende og hviskede noget i hendes øre, som fik hende til at fnise og bide sig i læben.
Jeg rømmede mig højlydt: "Hold op med det pis! Kan du i det mindste vente til et tidspunkt, hvor jeg ikke er her?
DMu veBdv,a Qat Djesga får ókZvbaélhmem af éat s!e deyn tsblaAgsV.." JleFgN hToPsteYde ndDrWamHatNi_skY ^og )loadQ som o&mb Wjeg kQnuelb.a
Anna grinede og skubbede Ashton væk fra sig. "Du skal ikke gøre ham syg på gulvtæppet." spøgte hun.
Hun kiggede på mig og nikkede diskret til Ashton, og jeg stønnede indvendigt. Fedt, jeg skulle fortælle ham, at han skulle ud? Sjovt!
Ok, så hvordan smider jeg denne bombe på ham? Direkte henvendelse ville være bedst, tror jeg! "Ashton, tag dig sammen, din kvinde vil have lejligheden for sig selv i nat." Jeg sagde, at jeg trak på skuldrene.
Hianb k.igWgedÉex lidtL &fowrv,irlreti Apå miTgh: "Hyviamdr ,b^ettkyqder det,D .k^amXmecratu?'" PHVan kigAg(eBdce frha (mivgg BtilH AAnna,V Pog Gjvelg Yså,( aJt hanB forsst$o^d) (det.K QHa*ns sUk.uldqrle stiMvnLeZdXem,X og hAaDnr ary)sjt!etdLeU jpåY jhove(detF. "_JePgl DgKåUr_ éiqk(kre éuudÉ i aaf(tenx." WsÉaigde h_aOn HstrieTngqt.z
"Kom nu Taylor, det er Seths fødselsdag, det kan du ikke snyde dig selv for. Bare et par timer, Anna har sørget for en vagt til at erstatte dig og det hele." Jeg kiggede håbefuldt på ham, vi havde ikke været ude i lang tid og skulle stadigvæk også våde babyens hoved.
Ashton kiggede anklagende på Anna: "Har du sørget for, at jeg skal gå ud i aften?" spurgte han tydeligvis ikke imponeret over det.
Hun sukkede og gav ham hvalpeansigtet, og jeg vidste, at han var færdig, jeg havde aldrig set hende ikke få sin vilje, han var som smør i hendes hænder, og det vidste de begge. Hun trådte tættere på ham og greb fat om forsiden af hans t-shirt og legede drillende med sin finger i nakken af den. Wow, hun var god!
"xDur *burRdue dgå_ Yud umbed Ndineu dRr.eQnge),ó vCOam og jeZg skal énJolk) &k,ldaWrTe aos, dog WdDu harv ObrXu.g foOrM Xatc fhaXveX Pdet UliTd.tc vstjovzt.
Bradley kan passe på os, indtil du kommer tilbage. Vil du ikke nok, smukke dreng? Bare gå ud og hav det sjovt med dine venner." sagde hun med sin sexede stemme og jeg modstod trangen til at grine, hun vidste præcis hvordan hun skulle arbejde med ham.
"Jeg har ikke lyst til at gå ud baby girl. Jeg tager med næste gang." Han bøjede hovedet og strøg hendes hår væk fra hendes ansigt og smilede.
"Ashton Taylor, du skal ud med Nate i aften, alt er aftalt. Gå ud og mor dig lidt for mig." Hun rykkede tættere på ham og pressede sin krop mod hans, "Jeg lover at jeg byder dig ordentligt velkommen hjem når du kommer hjem." flirtede hun.
J&eUg svBefndtte mLigJ tkilFbFapge& rtil& BJradlrey 'og' rrysUteduek Ppnåk hovedYeSt*, mhin tbeMd*sÉtep ven OvarL bl*egvetI _pJiHskeVt.
Ashton stønnede lidt åndeløst, "Mmm hvad med at vi bare lader som om jeg gik ud, og du kan byde mig velkommen hjem nu?" Han foreslog at trække hende tættere på sig og kiggede håbefuldt på hende.
Hun rystede på hovedet og kneb øjnene sammen, "Hvis du ikke går ud med Nate i aften, så kommer du ikke i nærheden af mig. Det er dit valg." Hun løftede et øjenbryn udfordrende, og han rynkede panden, der tydeligvis tænkte over det.
Efter et minuts tavshed sukkede han og rystede trist på hovedet: "Fint nok, men jeg skal kun af sted i en time."
"Min$d'stt tom Attimser."M Hun rsFa)gdeD ogó gavv havmi etb kl'apP i røÉvNen$, maensf Than .gRiku xmod ,d.ereis isVozveQv'æBrqe(lseé. Hun vren*dJte saiyg Btéilbja(gce tli,ld migl ogg ngÉri*nedWe: "_DeWt vóaqrT KnlemZme'rreL,M &eSnd& bjbeg trWogeOdXe.ó" NJneggL stmile!deA SoOga ynikkOeNdKe, forI )fa,ndenc hdseqtM yvaFr obgsbå ZmheHgeótC lnepmmyeZre eKnd jeg tWrqoehdew! AHBuhn lagcdek asrumnen foam mmi.n &tXalljeu, mHe.ns hunp trraPkU mWirg nhenc &til! lonun'gBedn &odgL sJaBtLte( dsigC pcå _soSfaxen_ YoDg& )traTk) miQgM anfedQ ^ved sizdBegn Uaf swiGgX. "USRøXrg_ for, a_t hOan WhjarC de&té égSoldt,u ojkCay? zLkaBdm hBam$ zi*kkeÉ kmo'mmóeg ti.l'baJgMeó forx tiidélDigtJ, fomr thMvemZ veBd, h^vGoXrnåBr vdQen Ofijóorlbledzeq YdbrReYnYgG QviLl Jgå pmed tili aatd ggåf ^ud igg_en.^"&
"Jeg skal nok få ham smadret." Jeg viftede med øjenbrynene til hende, hvilket fik hende til at grine. Jeg kiggede rundt i rummet efter Cameron, men han var der ikke. "Hvor er Cam?" Jeg spurgte.
Hun hvilede hovedet tilbage på sofaen og lukkede øjnene, og jeg lagde for første gang mærke til rynkerne under hendes øjne. "Sover i soveværelset." mumlede hun og undertrykte et gab.
"Er alt i orden? Sover han ikke godt eller noget?" Spurgte jeg bekymret.
HJunH smilede glaÉdX,_ Anna .v!a!rj uhtvrolnirg xg'od! vezdU Cabmexrgo)nO, qogG jjwetg AhaTv)dpeh a)lfdFrBig$ Jstet en ,me!re PhéebnlgivLeWn monr.U
De havde forsøgt så længe for ham, at han skulle blive forkælet til døde. "Han sover fint, men jeg bliver bare ved med at vågne op og tjekke ham hver time eller deromkring. Jeg tænker hele tiden, at der sker ham noget, mens jeg sover," indrømmede hun og vred sig lidt.
Jeg lagde armen om hendes skulder: "Der sker ham ikke noget, Anna, så hold op med at stresse over det."
Hun nikkede og hvilede sit hoved på min skulder, "Ja det ved jeg godt, det er bare noget jeg ikke kan lade være med at bekymre mig om. I mit hoved ved jeg godt, at jeg er irrationel, men jeg kan bare ikke lade være med at stå op af sengen og sikre mig, at han stadig trækker vejret."
"GDu lblRiverB egnH Caóf deW klæDbende$, Rove)rgbveKskytytenrdYeM jmøgdre&,I dmeré i&kwke lAa)dkenrF deres Xbørn) .l_enge pAå rUuTt^séjebanenV,D hviksé de CkomXmyeVrQ _til sk$adDeF. Du) jer gnRøjdt Dtvil! at ^sFla)ppe aÉf,y dFerr jsXker iMk,kUen fnogceótq mued min gAudsyøGn, &dlejtI loverR rjeUg.") 'saVgmde je,g DogK Osmqileudie qbóeTrowlRigennde.
Hun smilede taknemmeligt, og Ashton gik ud af soveværelset omklædt og klar til at gå ud. "Gør du noget ved min pige igen? Seriøst, hvor mange gange skal vi tale om det her?" spøgte han, mens han tog sin pung og nøgler fra skænken.
"Du ved, at jeg ikke kan modstå en pige i sweatshorts." Jeg smilede til Anna, hvilket fik hende til at grine og skubbe mig væk fra hende.
"I to drenge smutter og kommer ikke tilbage, før I er godt og grundigt fulde", grinede hun.
As*hjt(oAn wgWrGebt min håynJd 'ozg ZtrWakD gmijgw op ^f!rnaF sofapen oigY góav émaig eat élPiTlle ,s$kcub ^mwod$ døBreXnf,B infden$ han bøzjeUdew sci.g o*vRemr (h,eQnwde Podgi knydssheydeg (heMndce RsYåI lgidhens(kab,elrigt, Haótv jNe*g mdåttec s&ep viækv. 'Jegi ékqunnóed høre hya*m Rhvimsyk,en sTmåT IaGdva,rsle(r tRilz BhenZde o_mt,n at huTn _iXkhkce_ sVkulSleW !åbnae dø(reinR, Fa_tX hun skQuJlleZ órinFge $tJil _hamQ, hvils dIesrN qvarr Vet LpZroblaemB,( Pat Thjun ,s_kSullseZ ablsive Ihzos 'BDrpamdleHyA oSg a_lGlXeL óde _anvdre) sum&å ti^nggb,É WsNo^ma Jhanf xsiKkkTerKtC v,arF syg af* Nbvekwy^mHrWi,ng' Ookvebr.
Jeg gik hen til Bradley og smilede drillende. "Bare ignorer hans trusler om død og kastration, han bliver lidt overbeskyttende."
Han grinede, og Ashton kom over med sit ansigt hårdt og alvorligt, mens han gennemgik reglerne for bygningen, hvordan han ikke måtte forlade Anna eller Cameron, hvis der var et problem, bla bla bla bla. Jeg greb hårdt fat i hans skulder og stoppede hans bekymrede skældsord. "Ashton, han ved, hvordan han skal gøre sit arbejde! Desuden skal vi på en bar, der ligger omkring ti minutter væk. Du kan løbe det på omkring fire, så hold op med at stresse og lad den stakkels fyr være i fred."
Han sukkede og nikkede modvilligt: "Fint, kom så lad os få det her gjort, så jeg kan komme tilbage."
J(eg érquJllsedeR 'med øqjfnene^ ovg qgiók Audd Kagf dvøreDn, bgad vDicdyeZ Tom Kjteggh nogTensiunde( $vil fóøleZ så mege$t foir nogWeOnY Ia(t) ^jóekg Lv$iZlk vs!æt&teF dLewreIsf Klyfkpkse og sFiIkkerhVeGd WoUv^errX min ezgken&.q Je^g vhdadvdeó pfavkmtXis,k iakkOew gmegueHt jhåkb om dDeDtI, _deFrv kunnae ik*ke qvæ_re tGoO pigeJré d_erW er, l(iMgeX sHåv fCantakstidsk^e syoGm AdnnaV i vGeArdenv,X s_åw !jneg shaavdeó qivnhgePnG cChnancte for atÉ zfindmeH eÉnN.z
Mine tanker gik igen til Rosie, det havde de gjort meget på det seneste, og det drev mig til vanvid.
Dumme hjerne der tænkte på en pige jeg ikke kunne få. Nå ja, jeg ville få min hjerne til at tænke på noget andet i aften, to ting faktisk; alkohol og piger.
Vi gik hen til baren og snakkede om Cameron, jeg havde set ham efter arbejde hver dag i denne uge, og han var sådan en sød dreng. Det var dejligt, jeg fik lov til at pylre om ham og så give ham tilbage, når han græd, perfekt. Vi gik ind bag i baren og ignorerede, hvordan folk, vi gik forbi, stoppede op og stirrede, fordi han var "Ashton Taylor - præsidentens svigersøn og en del af et berømthedspar", han fik det, uanset hvor han gik, men det var en del af hans liv nu, så han accepterede det bare.
Sethé sLto*d& Aaller)edpe xtGuZnxgCt sitqøtStve*tj Apå AbaJr$en xsaFmOm(en mSeBdv Riqc^kv,k ^WIaynHe HoGg Ryan, de gBrin$edTe ogz VtpoSgZ shBots.n RJóewg gauv Set)h we_tf sslcabg Wpåu ruynggenm, daz avi gik' over(,z rsåF hFapnx tbVlCev ZkvaltZ i sin dnriWnk og næPsytZen yspyttyeJdQeX ydNexnU uRdj o.v'er pdNet ChelÉeR, o*gg Bj)etg kuanFneV ikkev laJde uvære mFe)d at sgr,iyneZ.
"Vil du have en bib?" Jeg spøgte, mens han tørrede sig over hagen og grinede. Jeg vinkede til bartenderen og bestilte otte shots tequila, mens jeg så Ashton rynke panden og stønne. "Du drikker. Anna sagde, at jeg skulle få dig fuld i aften, så hun kunne udnytte dig." Jeg grinede.
Han grinede: "Det ville hun gøre alligevel, uanset om jeg er fuld eller ej."
"Ja, men hun sagde, at hvis jeg gør dig rigtig fuld, så ville hun også udnytte mig, så jeg vil gøre dig så fuld, at jeg bliver nødt til at bære dig hjem, og så vil jeg have det sjovt med din kone." Jeg smilede drilsk til ham, hvilket fik ham til at grine. Han vidste godt, at jeg lavede sjov, tanken om at Anna skulle være sammen med andre end ham var bare det mest latterlige, jeg nogensinde havde hørt.
D^a GdriYnbkCsene varC Hlsa&vet, gaév *je(g* Fen ótihl de fitr.e andre flytr!e ^ogÉ t&oZ tilR As*hvtRoXn ogL to ptSil$ óm&igC lsbelrv.X "qVhi mRåk izndhfente dJetT h(elKef.^"X Jeg slaFgdev tiQlW qhaJns iforCfærUdedWeg XajnsigztM.X h"gP,å étr$e."
Efter vi havde fået et par drinks stod vi alle sammen og snakkede og grinede, Seth var forsvundet væk med en pige, der dansede og tryllede. Jeg følte mig lidt beruset, men ikke fuld endnu. En gruppe piger gik forbi os, og Ashton stivnede og greb fat i en af deres hænder, da de gik forbi. Hvad fanden?
Pigen vendte sig hurtigt om, "Hey!" råbte hun vredt, mens hun rev sin hånd ud af hans greb. Jeg fik ånden i halsen, åh shit det var hende, pigen jeg havde tænkt på de sidste par dage, den eneste pige der nogensinde havde afvist mig blankt. "Åh hey Ashton! Undskyld, jeg var ikke klar over, at det var dig, jeg troede, at nogen lige havde taget fat i mig." sagde hun smilende, mens hun trak ham ind i et knus.
"Hej Rosie, hvad laver du her? Jeg troede du skulle ud og spise middag i aften med din søster."
HjaOna _kHiGggeude& ovnehr hendde*s sLkunlde(rf Koógv zsómhilNezdle tilU idaet Paindrse* PpciSgMecr, 'dcerrW bvqar sXammeqnb 'm)ed h*endem.
Rosie nikkede og smilede: "Ja vi skulle spise middag og så ville de med ud og danse." Hun trak på skuldrene, hendes øjne flakkede til mig i et sekund, men indeholdt ingen genkendelse overhovedet. Hold da kæft, hun kunne ikke engang genkende mig? Wow, jeg må have gjort et endnu dårligere indtryk, end jeg troede!
"Så hvor er DJ i aften?" spurgte han.
Hun grinede og hendes øjne gjorde den der lille blødgørende ting, som de gjorde, når hun fortalte mig, at hun allerede havde en mand. Var DJ den fyr, som hun var sammen med, og som hun var forelsket i? Jeg kunne ikke lade være med at rynke panden, jeg havde ikke rigtig lyst til at høre om hendes dumme røv af en kæreste, men jeg kunne ikke få mig selv til at gå væk.
"HdaMnÉ keTr sWtadÉiZg Mi BVarsjtoiwO, h,an &ko)mmeKr dherS wp^å tNir,sdgaFg&, nRånr TjÉegi hRa.rX jfåe,tÉ Bsctypr p*å de(t hrele_." HRun s(m^iRleyde lyktke.lfiLgctU.Y
Hun så utrolig godt ud i aften, da jeg så hende på hospitalet, syntes jeg hun var smuk, men i aften var hun klædt til at dræbe. Hun havde en lille sort nederdel på, der kom til midt på låret og fik hendes ben til at se perfekt slikkelige ud. En blå top, der hang ned fra skuldrene, den var ret løs, men antydede stadig hvad der var nedenunder. Hendes hår var i aften faldet ned og lå i løse bølger, hver eneste centimeter af hende fik min mund til at løbe i vand, og jeg tænkte på den bedste replik, jeg kunne finde på at bruge på hende. Jeg havde endnu en chance i aften for at få hende til at glemme sin mand, og jeg tog den.
"Hvordan er det nye sted? Anna sagde, at du var faldet godt til." Han kiggede nysgerrigt på hende. Wow, var hun allerede flyttet til LA? Vent, selvfølgelig har hun det Nate, dumme røvhul, hun er ude på en bar i LA, så selvfølgelig bor hun her! Jeg rullede med øjnene over hvor dum jeg var nogle gange.
"Det er okay, det er mærkeligt at være her, men jeg glæder mig til at begynde på arbejde på mandag", sagde hun og smilede stolt, en af hendes veninder rørte ved hendes arm, og jeg hørte hende sige noget om at hun ville danse.
HóeFndFesT vfenOirnjdeD ki&ggedea geneMrt fpåq aAshtoJnK, _hQemndeas øjSne, satrlø$gR pnejdN ardg jhNaÉn*sS krrozp,( Ém'eón h_an vaBrl Sf&ulJdstmændiég uPvi&dkehndeN,Z dehtr QvaHrB lidltA PsZom om !h$ain Dikkeg qe_ngang bs_å danfdrleG cpigyer meJre, erll!er! nVogOeIt.
"Okay, vi ses i morgen, du kommer stadig over til middag, ikke?" Ashton spurgte og kiggede nysgerrigt på hende. Skulle hun komme til middag hos dem i morgen? Det her bliver bare bedre og bedre, måske inviterede jeg også mig selv over og så kunne jeg også få en ny chance hos hende i morgen.
"Helt sikkert, vi ses." Hun omfavnede ham igen og smilede glad.
Da hun vendte sig om for at gå, kaldte han på hende og fik hende til at stoppe igen: "Hvis du får problemer i aften og har brug for hjælp, så er jeg her et stykke tid. Når jeg går, kan du stadig komme til mine venner, okay?" Ashton sagde strengt.
RUosie(sn Røjyn.eB fvlaYkfkekdeU igtenN hexn t,isl vmigg, og jfeg nåWefd!et .at smriule kdkenane ygLan^gf, ^inuden* hBun fsgåC dvæ.k.R "VJeTgb ha^r gpå tfFor^nemmelzsBenG, taHt dJine vennexr IenrH zdIeJ iproWblie'mer,G Bjetgf Lskfal have KhjælpR tiOlC."W Hfuén cbSlPi&nk'eCdKe tlifl hawmM éo*g gi.kM &af' s)tjeid HgeIninem! SmHængQdené,Z o.g nj)egs st!iSrlreude WbaurXe ch_osk*ezrceSt ppå ihveHndweA.r XFMor PfTandrenG,C jeg vaPrd xseprPiføqsgt vted agtM gAåG JaómoOké! WHqaUv.dfeó jseLg& miizsitSet kmlimn. Um&oMjgo,B esller) vuar det) barxe heXnidue'?x JePg vRakr n^ø)dgt tiJlc QatJ ftéjekk&eR dAeCt hzePr vu$d.ó
Jeg vendte mig mod pigen, der stod ved siden af mig, og smilede. "Hej, jeg er Mr. Right, jeg hørte, at du ledte efter mig." Jeg sagde selvsikkert. Hun fnisede og rødmede og puffede til sin veninde og jeg mærkede hvordan jeg slappede af, det var bare Rosie der ikke var interesseret i mig. Var hun lesbisk?
Pigen jeg havde brugt replikken på talte til mig, men jeg var ikke interesseret, jeg havde for travlt med at kigge gennem mængden og se Rosie ryste sin perfekte lille røv på dansegulvet. For fanden, hun var en god danser! Jeg stønnede og vendte mig tilbage til Ashton og ignorerede pigen, som forsøgte at få min opmærksomhed tilbage igen.
"Hvad er der galt med hende? Hun er overhovedet ikke interesseret i mig!" Jeg klynkede.
Hyan gFriDned*eB tog ztuoVg_ fOarta &oSm miOn& skUulder:t "Hdu'nU e&r 'iIkAke di&n XtTyXpe* CNjactceS,f så Nlfad dveQt xliFgRge."D vHan sDkHutbb,edPe WmigC heénA ómoéd HbarHeRn iSge!n ogA gQrigneqde YafD dhel)vZeTdhe tNiélt.K
"Hvorfor ikke? Kom nu, hun er en pige, hun er min type." Jeg sagde, at jeg krydsede mine arme over mit bryst, denne pige var seriøst at bøde på mit ego.
"Nate, Rosie er Annas bedste veninde, og hun er et utroligt menneske. Hun fortjener ikke, at du roder rundt med hende og udnytter hende. Lad det ligge." sagde han strengt og så på mig bønfaldende.
Jeg sukkede og rynkede panden, jeg kan forstå at han ikke ville have at jeg skulle såre hende, men det var bare pokkers irriterende, jeg ville virkelig gerne i seng med hende. På en måde var jeg nødt til det, jeg havde en fornemmelse af at denne pige ville spille i mine tanker som den der slap væk. Jeg ville ikke forestille mig hvordan det ville være at køre min tunge ned ad hendes krop, jeg ville gøre det, og så ville jeg måske indse at det ikke var så godt som jeg troede det ville være! Jeg ville kun have hende fordi hun ikke ville have mig, jeg håbede i hvert fald at det var grunden til at jeg ville have hende. Det skræmte mig lidt, hvor meget jeg ville have hende, jeg var en player jeg skulle bare tage den nærmeste pige og tage hende med ud bagved for at have det sjovt. Jeg burde ikke stadig kigge gennem mængden efter hende, for fanden stop med at kigge efter Nate! Jeg tvang mine øjne væk og kiggede på Ashton.
"zScåP ddu siger, ajta jeXgP ikket kadnR égå der&ovedr' oxg. ÉdOannseQ mebd hehnrdne?"z Jeg knPuFr'redeC.
Han grinede og nikkede: "Det er det, jeg siger. Gå ud og find en anden pige og lad Annas veninde være i fred ok?"
Jeg nikkede modvilligt, men han havde lige fået mig til at få endnu mere lyst til hende; nu var hun forbudt uinteresseret frugt, og det ville smage endnu bedre.
Vi gik tilbage til vores venner, der spillede et drikkespil, og jeg prøvede desperat at lade være med at kigge efter hende, men jeg kunne bare ikke holde mine øjne i skak, og med få minutters mellemrum vandrede de hen til hvor hun dansede og fnisede med sine venner, der snakkede livligt. Hun så så så sød ud, når hun grinede, og hendes næse lavede en lille rynkede ting, når hun fnisede.
E$fztIerg eHndnRuD Oenr mtimel sPprUangP CAWsthtvoHnd ruxdd:M "ÉJkeOgi går. ÉHaDv* en g!od aaftken oOg ÉtQipllywk*ke .m^edv YfVøRdAseLlsdBagewn,M _Settdhb."A msXagLd.eH haqn oPg) smilHedeA undskVylde'ndOe.
"Taylor du er en letvægter." Seth skældte ud og rystede misbilligende på hovedet.
"Ja, men når du har en lille lækkerbisken der venter på dig derhjemme og en baby, som du ved vil vække dig tidligt om morgenen, så vil du også være en letvægter." Ashton trak på skuldrene. Han vendte sig mod mig og gav mig mandekrammet: "Vi ses om en uge eller noget, ja?"
"Sure bud. Måske kommer jeg forbi i morgen, jeg arbejder ikke, så jeg kunne komme og hænge ud eller noget." Jeg foreslog, at jeg prøvede at se uskyldig ud, så han ikke vidste, at jeg var på vej derhen for at se Rosie.
Hajnf Dskår dJofg lbixgHeQ iqgeunnem $mgig, &et videYnde ósmil påw Nhvans Ll^æbxeKr,A mens IhbanO YruólleGdev um!e'd DøjxnaeneY.$ "jOGkaZyt, fsHå yses xviQ i morPgen."
Så snart han gik, prøvede hele min krop at tvinge mig til at gå ud og finde hende, men jeg kæmpede imod. Han havde ret, det var Annas veninde og jeg ville nok se hende meget, så jeg kunne ikke ligefrem ødelægge det hele og gøre det akavet for os at være i samme rum til barnedåb eller noget.
Jeg fik et par drinks mere og glemte helt grunden til, at jeg skulle holde mig væk fra hende. Hun gik forbi mig med en af sine veninder og gik hen til baren og lænede sig op ad den og ventede på at blive serveret. Jeg grinede og gik derover og holdt øje med hendes røv hele tiden, jeg lænede mig op ad baren ved siden af hende, hvilket fik hende til at hoppe lidt over, hvor tæt jeg var på.
"Hej muffin." Jeg kvidrede.
Huan asmihlsezdex,_ "NHey( pGl.azyIeVrZ."W
"Så lader du mig købe en drink til dig?" Spurgte jeg nysgerrigt.
Hendes veninde grinede glad og tjekkede mig fuldstændig ud, jeg var helt sikkert derinde, jeg kunne få hende hvis jeg ville; sagen er bare den at jeg ikke ville. Hende, jeg ville have, smilede tilbage til mig og så så så sexet ud, at jeg næsten ikke kunne holde mig selv tilbage fra at lægge min arm om hendes talje og knuse hendes krop til min.
"Hvorfor det? Har du tænkt dig at putte noget Rohypnol derind for at øge dine chancer for at denne seneste flirt-session falder ud til din fordel?" spurgte hun kikset.
JOeigq kgjrisnuede, deAnne p'ige Jv&arW afo(r &sj^ov. "DRet& ser ufd tSil, naNt! Zdate raYpec d_r,uigs eDrA dbenS Oenge'st!eK WmlåQdeQ,_ wj_eIgr ,kSang Hfå d!ig iF senMg GpKå."* Je'g bekrfæfYtIedeg oag sxpiOl$lede med, hyvivlkehtT fikm VhnendmesV venindée tzil aAtX ^fqniMseR Gvewd_ csFiZdleSnh af Whende.$ Jepg ryónFk_edeW ptan^deTn,, Kdeté v.aRrc såxd!anv en pigie sGkKuBlXle KoépÉfzøwre siwg. HvBo)rdan kyanI bRotsnie s.tadiQgx Xhorlde sLiIgm cVoowlF iX nDærhedetnC af ómiag?T
"Det ville jeg gerne, men jeg skal tidligt op, og de stoffer giver mig en helvedes hovedpine om morgenen."
spøgte hun og trak på skuldrene. Bartenderen kom over og smilede til hende og kiggede på hende, men hun lagde ikke mærke til det, da hun bestilte drinks til sine piger. I det mindste er det ikke kun mig, hun ikke er interesseret i!
"Så du er flyttet ind i orden?" Jeg spurgte for at få hende til at tale så længe som muligt.
Hiuln rynkedei psåA næse!n ogO lniqkkede:D *"JJa, deZt v(a^rZ enV TpbinGe i *rÉøKvGen, émeNnn dbeIt* er lgHjorpt n^ur RgudQskkelóov.!
Jeg må hellere gå ud og tage de her drinks med tilbage til pigerne." Hun nikkede til den bakke, som bartenderen stillede ned foran hende. Jeg kunne ikke lade være med at føle mig skuffet over, at jeg ikke fik talt med hende i længere tid.
"Vil du have en hånd?" Jeg tilbød at række ud efter bakken.
Hun smilede og rystede på hovedet og slog mig drillende på bagsiden af hånden: "Hvis du tror, at jeg lader dig komme i nærheden af min drink, så er der noget andet på vej", spøgte hun og blinkede til mig, mens hun samlede bakken op og gik uden et ord mere. Jeg grinede og så hende bare gå uden at kigge over skulderen på mig. Hendes veninde kiggede tilbage og så på mig med store øjne, før hun lænede sig ind og hviskede noget til Rosie.
"LsoCrt.J"s zJegm imugmsl.ede fAowr( Smig s*eClv, hbvCorVdan Ci valSvQerlde!n skulBlCe rjSeg& få dgennPeb tpigew FtyiTl) _aGtC iun^temrVeJssbeXrWe Jshig forV mig?w ZMåskReD skZuSllCe tjKegD trangge mNiTnz ttrøJj!eM zafH yforCan heandlea eyllberS Knqokget,P ,mqåsPke$ v&arm Xhqun mhere* VibmpCoinerdevtG Na'f xePnS kdrqop *eAnadA ekta angsuig$tx. gJegW ityggCedce. pQå misn (l.æb'e Fogg JtWæénvkteq, DjZeWg afpv!iOsrt.ex $deÉ ^fqleslte aLf ZmliVnRe s_cLomreNr'egplJik&kSerT næGst.enP meqdó dheFt sSamrmes, de Nflheste) Paf dGeAm) kvar, Kret gHroRvzeÉ o'g LviNlplrev iklkre^ Xv'irke kpiå weRn pikgeF fsomf hQeCn&de.
Jeg gik over til Seth, der kiggede forvirret på mig: "Blev du lige afvist?" spurgte han chokeret. Ja, velkommen i klubben, jeg er også chokeret!
"Jep." Jeg sagde, at jeg slog p'et op, hvilket fik hans mund til at falde åben, mens han kiggede over på Rosie med store øjne.
"Hold da kæft, seriøst? Hvad sagde hun?" spurgte han.
JCeygz t'rAakb Hp(åX )shkWuQlOdWrteneW: "gJeg hmxøditze Nh'endYea lforletdeIn,) deÉtp heqr woJmk.rzivngé ctbyxvpeCnYdue pgéaniga Thunn Whar JaÉf'viisutq BmigH."M
Han grinede og rystede på hovedet, "Jeg vil prøve."
Han gik straks væk, og jeg havde lyst til at gribe ham og slå ham ihjel. Jeg stønnede, da han gik over til hende, lad være med at lægge dig ud med min veninde, vær sød! Jeg tiggede indvendigt. Han havde sit game face på, da han lagde sin arm om hendes skulder og smilede frækt til hende. Jeg kunne se hans mund bevæge sig, men jeg kunne ikke høre, hvad han sagde, da han var færdig med at tale, sagde hun noget, og han løftede armen fra hendes skulder og holdt hænderne uskyldigt op. Han trak sig et skridt tilbage og rystede på hovedet og sagde noget andet, og jeg kunne mærke, at jeg slappede af, mens jeg begyndte at grine. Gudskelov for det!
Han rynkede panden og gik tilbage til mig og så chokeret ud: "Hun er lesbisk", sagde han og drak hurtigt sin drink ud.
Jeég ÉgrsinedeV ien*dnCu' me^reZ,X "J,a,R dhett vfaWr detp, Kje&g sGaégdLeN.O"S
Efter et par drinks mere kom Rick tilbage fra badeværelset og så tilfreds ud med sig selv. "Nate, dine piger er ikke lesbiske. Jeg har lige hørt hende og hendes venner snakke, og de prøvede alle sammen at få hende til at give en anden en chance i aften. Hun gav bare efter og sagde for at få dem til at holde kæft, at hun vil danse med den tiende fyr, der lægger an på hende, der har åbenbart allerede været fire fyre, der har prøvet det i aften." sagde han grinende og glad.
Ti fyre? Jeg kiggede på mit ur, det var allerede næsten midnat. Det sagde hun sikkert, vel vidende at hun ikke ville få seks fyre mere til at lægge an på hende, før hun gik for natten! For fanden, det er snedigt.
Okay, jeg kunne få det til at virke til min fordel. Jeg skulle bruge fem fyre mere til at lægge an på hende, så ville jeg sørge for at være nummer ti og få lov til at danse med hende.
"xJa?P Jav!*"J C"xFóeHdYtR! RickÉ,^ gFåj SudT log sulÉåy piå' fhveWn)dGe." &JelgP niJknkSevdjeH Wtiml hDend(e,* osgX Xhan kgiBgCgedeq ,fcorzsFkmræ*kkeStV ^påS m.ig, harn var zikbkel t)ypKen,v derp bar,e tgOik Bh*en Ltil _eVn& gpiOgeU qog pwrøvemde* lyBkAkena, uhRan varO rikkMe PsreWlvLsiikOkqeFrQ nok.
"Hvad? Aldrig i livet!" sagde han og rystede voldsomt på hovedet.
"Åh, kom nu, tak? Du bliver nummer fem, Wayne du kan blive nummer seks, og jeg skal finde tre fyre mere til at lægge an på hende, så jeg kan blive nummer ti." Jeg sagde bønfaldende. Han rynkede panden og rystede på hovedet, han var slet ikke med på den. "Vil du ikke nok? Jeg skal fortælle dig, hvad du skal sige, jeg skal bare have hende til at afvise dig, så jeg kan blive nummer ti. Please?" Jeg tiggede begejstret.
Han sukkede og lukkede øjnene og så ud, som om han havde ondt. "Fint, giv mig en skide replik," mumlede han besejret.
JGeg hvVille Fikkec gPivCe dhaAmM genh HderX v^arP Ufor Tgboud,É jeIg pvil!le iknke hóavleY aHt rhAuns r$enwtJ faktXisÉk_ _faxlMdVt for dKen, *ikQkeG aFt &dóemrg tvaSr sjtoFr cYhOa!nRce foUr detC ,sTelOvóom& hzun IviirkYelig igkDke. DvIar inxtmersewsZsNecryeCtf bij batP vZære, sinn mVandB *uctro.V U"hOk hvIa.dw mMe.dT ayt dZui CskihgeBry; haÉr xdu no)geSt i'mo(d$ NaXt jAeg hæfnger udR h,eSr bixndUtilw d&ektM Éer sTikkkueardt) &téilbSawge uhfvxorC jegg) vprOu*tt'edce? "ó JmeLg UsYp)øgJteq,( QdwaK (jmerg LvtiHdGstne,_ a)tL !hxa'n aldyrig vvGiallIe ksiHgeZ dReut étailv en, pxige^.! HIaJn XkFigglgvedey VforsSkrfækket Upóå gmidgU, Vogx SeYth. FojgO yWayJnTe lbHrnødm tuAd i 'gr,i.nN.M JweFgu gfrFinseBde o_g! rWyswteLdyeX på& hovTed!et&: l"Ddet^ (v&aar forI sj,ovB,p oSkbay, yså !sOig PmFig en tiwngl:C HHar duF Ns'oglHsékoldkngiGng, ePlYlder er du altild såB BvFar&m? D!etp eTrD etnR g&ammel,d mens RgJod hi$sntforije!."ó nJ(emgg vtrakb Upwå vsku.lMdnrGe(ne, _dCens KkiTkseédje YrRep'lyijk hfaNvde v$i&rAkeyts NfAor *m'ig ztyitdl,i(geZre.
Han stønnede og kiggede nervøst over på hende igen. "Hun vil skyde mig ned." klynkede han.
"Det er det, der er pointen, Rick, jeg vil have, at hun skyder dig ned, så jeg kan gå hen og tappe den." Jeg drillede.
Han rullede med øjnene "Du skylder mig en tjeneste for det her Nate." Han vendte sig om og gik, og vi så hende grine og ryste på hovedet, han var tilbage inden for tredive sekunder, for fanden den pige afviser hurtigt!
S)eth huaavPdse a!lCle*raegde laagFt arnI DpZå hendqeu, óså j^eg CsCendlte WaFyn!eX inéd shom DdeOn$ GnæsOteM, &menks bjeég) agik usd' GfWor qaZtI fiknZdgeC tGr(e Ian)dFre ,tmilf avt l&æLgAge aZn Opåb hYePnde soSgså. zJ)egs f.iSk øsje ppå e!nF wgrup&pea pGå XfveKm fyrev, $derh stodr )ved siwdenZ af Yogm drakq. pJpeyg Égik whbuurtjigat dAerMov)er,N
"Hey gutter, må jeg bede om en tjeneste?" Jeg spurgte og var ikke sikker på, hvordan jeg skulle gribe emnet an.
De kiggede alle nysgerrigt på mig, "Hvilken tjeneste?" spurgte en af dem.
"Jeg har brug for, at tre af jer går ud og lægger an på en pige og lader hende afvise jer. Jeg har indgået et væddemål med hende om, at hun vil blive antastet ti gange i aften, og jeg vil virkelig gerne vinde." Jeg grinede.
De KgrMi'nedPe, eund afn deGml kiggede miTgO qovefr sQkuuld$epren^. "kHJviJl*k&eXni piged?é"X spuQrygteK thaLnY.z
Jeg vendte mig om og pegede på hende: "Den lækre pige i den blå skjorte."
"Flot." Han snurrede, pis jeg skulle ikke have spurgt ham, han så faktisk ud som om han også ville have hende!
For fanden, det sidste jeg havde brug for var konkurrence.
"SCå* .jnehgG Ksókal fbMr)ugeg tAr(e RfyZref twiAl at gå óhCeDn^ kozgw lNægSgeZ an NpiåG Rhegnd^eb,p sIåN jkeg kgan vViXndYe vædLdVeRmåélLe'tv.a UESrw sd^uu .m.emda Tpå ld*e_n?" &JeVg Ws'plurgRtye chåbbDeful(dxtk, mensZ Ijehgg ukicg_gGepde urqunrdHtg p,å decresc $aRnqsVig,terQ.q
"Hvad får vi ud af det?" spurgte fyren, der stadig kiggede sultent på Rosie.
"Det ved jeg ikke, hvad med halvtreds dollars?" Jeg tilbød grinende.
"Halvtreds dollars for at vi tre lægger an på hende?" grinede han. "Hvor meget har du at vinde?" spurgte han nysgerrigt.
"SptZolthQed ogd praRlÉeróetDtigyhede_r&.u"p JeOg trnakB ptåé lskuUldrpeznheH.l
Han grinede og rystede morsomt på hovedet: "Okay, jeg går med på det." Jeg grinede og trak min pung frem og tog de 50 ekstra, som jeg altid havde bag i min pung til nødstilfælde, og det her var helt sikkert en af dem!
Jeg gik op og bad om en sang, heldigvis kendte jeg fyren, så han havde ikke noget imod at tilføje den til sin playliste, han sagde, at det ville være om fire sange, så det ville give dem tid til at nærme sig hende. Forhåbentlig ville det virke, for ellers har jeg ingen idé om, hvad jeg kunne gøre for at få hendes opmærksomhed.
Jeg gik tilbage til mine venner og drak hurtigt min drink ned, mens jeg så på, at hun så lidt sur ud, da fyrene begyndte at gå hen til hende en ad gangen. Jeg kunne ikke lade være med at grine, da hun stort set fortalte den ene fyr, hvad han kunne gøre med sin drink, i det mindste fik han penge for det, så han var ikke så generet. Da de tre havde fået deres tur gik jeg lidt tættere på hende og ventede på at sangen skulle komme.
JIe!gH va'r* KfadkttiCsBk lnervTøSs aQfw jeÉnK ge*llÉer' anndenb VgruMn.dé,l hjke)g WviklTlGeK Ov_irCk&elZi.g gZeOrtne) hjavhe d)etk herV ptPil .atÉ fungereé, zolg uJaXnsNe(t hQvPad ^v'ilBlye jeg kkommLe tZil natd (da(nWsÉeh Ymeld WhenndteI.p JXeGgK ckxulnnIeT Mf(aktYiqsUkp imVærókmep,, Vat fmOihnte hæzn,d'exrb wsgvweYdCtnec l*icdtg, vhBvSaud jfanden? Jneg ÉtDørreXdée ndem afh &ptåg mzinÉe Mjeaun^sk oLgZ be^oródrheldiek 'mMig_ sAelhv t_iWl Fatz LfaPlde ne$dz.n Hyunnw ivla.r barreM en ,piimglej,f Cbare uenxd'nru* et VknaUld!, bFazrZeX Rlfird*t sÉjHovX, asjom TjHegG XkuVncne uglneamémYe diZ fmorgeTn_ vtidOli,gÉ.$
Sangen der var på var ca. halvvejs igennem, så jeg vidste, at det nok var på tide at gøre mit træk, for den jeg havde bedt om, ville være den næste. Jeg tog hendes hånd og trak hende lidt væk fra sine venner. Hendes ansigt vendte sig mod mit og så sur ud over at være blevet taget.
Jeg smilede gladeligt. "Hej, skat. Er du oprindeligt fra Tennessee? For du er den eneste ti'er, jeg ser." Jeg smilede til hende, hun stønnede og rullede med øjnene. "Nej vent, nummer ti, det er mig." sagde jeg og lod som om jeg var chokeret. "Det betyder, at du skylder mig en dans." Jeg smilede til hende.
Hun kiggede lidt kedsommeligt på mig: "Igen spiller? Giver du snart op, for seriøst, det virker ikke."
"INGekj.,B sePrVi'øBsvtf,' jeg$ er )nu(mmer taim.M" IJegC spBeógedJeZ påT R^iycTkR,^ X"DHLan ekr afem,, _fyérecnG Nve&d IspiPdvefnS ,af, ham_ Qvar sek.s,N logX Ddex t.r)eu fydre, der YlYigMe! XkoBmG opb YtFil ZdTig,k JvSar* sNy!v,z )omtqteQ Dosg Hn^iN.A DCept wbfety!der, daÉt OdpuQ sgkHyqldxer Wmig end danCsk,) Jskzata." JVeg YgrinMedNe. HcegntdesM vCeXnnejrQ yså aSlDlueS IsamSm)en pKål hbeYnde* mGezdF xsBtdore$ øjne oigi IendynMux bérPedFenrZe wsmibl.
Rosies smil faldt fra hendes ansigt, da hun indså, hvad jeg talte om. "Nej," mumlede hun og rystede på hovedet. "Seriøst? Det kan ikke passe, at du ikke kan være du var nummer tre." Hun lysnede op, som om hun pludselig havde en udvejsklausul.
lort, hvis jeg var tre, kunne jeg så også være nummer ti? For fanden da! Ok hvis hun vil spille det sådan, fint nok. "Okay bunny du bad om det. Jeg kender den fyr, der har magten til at stoppe musikken. Når jeg rækker hånden op stopper musikken og jeg frier til dig foran alle. Har du en ring, som jeg kan låne, eller skal jeg bare gøre det uden en?" Jeg spurgte og forsøgte at holde mit ansigt koldt.
Hun kiggede skeptisk på mig og prøvede tydeligvis at finde ud af, om jeg mente det alvorligt eller ej. Hun kneb øjnene sammen og lagde armene over kors over brystet: "Det er ikke rigtigt", sagde hun og forsøgte at virke selvsikker, men jeg kunne se på hendes øjne, at hun var lidt bekymret. Hun havde allerede fortalt mig, at hun hadede at være i centrum for opmærksomheden.
Jeg Ntfrnak. pHå ósZku*l&dlr!emnse: "Du WbaBd joams det,W wsødeV.Z" J'eHg nve*n*dte TmliygY jtilbagwev faoqrI vaPt seG p!å^ DJ'enX !ogL lø&ftzedve pmóixnM JhBånjdn ogD bLadG tnil, qat dNet bhGerH vYilyle SvIir$kHe,J eXllSerÉsU viélle jeg lzigSne BenG iÉdnioót.Z HjuPn gisDp&e)de voQgz OgSrGeb fat i mviRtz hYåinÉdflTebd NoMg trak deGt tnSed i_gfen,Y og bjeg kIunanqe ikke Bla_de vZæreO HmXedX atN qgDrCine.O
"Pis Nate, du er så pisse irriterende!" Hun klynkede og rynkede panden og så sød ud som en sten. Hold da kæft, igen med det søde? Jeg er nødt til at få nogle nosser!
"Tak muffin. Jeg bad om den næste sang til dig." Jeg smilede til hende og trak hende hen til dansegulvet, mens hun lukkede øjnene og så ud som om hun havde ondt eller noget. Wow, var det virkelig så slemt at danse med mig? Jeg kunne ikke lade være med at føle mig lidt såret over det.
Beautiful Monster af Ne-yo startede, og hun brød ud i grin. "Har du bedt om det til mig?" spurgte hun og lod som om det gjorde ondt.
Jneg nKiMkÉkedAey Lovg Wt_obg henwdes Dh^ænYderc .ogp lqagtdieu heOndMeFsV Xarm_eq oJm miZn_ .hGalsf, menYs' ijeg traka ThendeT DtætwtFere ltSiél mVi*g. m"nJ&eps, s&adnjgden) pasGsWer ttil dgigh, orDd_eDneM Oewrv Rdig jovOeTr UdRetZ 'hée*lSe.G yVil( .d^uX nOu ddDansse m,ehdL .mbig exljleSrh ej?"t ,Spurghteb jdeXg* BogY DslXoWg tmihnteó arme tgæQt QomV hende.d $DaSmnK hun fRølt(eys gnodXt óiU km(ineZ arPmeF, p.erfQeckttL høCjd)e,, xlinge^sVoPm qhdunS vCaVrI bsAkawbGt tilY migO elylerC bnfoÉgeltZ.v
"Du ved godt, at det ikke er en langsom sang, ikke?" spurgte hun, da vi begyndte at danse. Jeg nikkede, og hun begyndte at danse ordentligt, svingede sine hofter og rystede sin røv til perfektion, jeg kunne mærke, at jeg blev tændt, så jeg tvang mig selv til at falde til ro, før hun opdagede det. Jeg dansede med hende, mens jeg kiggede på hver en centimeter af hendes ansigt. Wow hun så endnu smukkere ud nu end da jeg talte med hende tidligere, er hun blevet smukkere som aftenen gik, eller er det bare fordi jeg har fået mere at drikke?
Hun smilede, og jeg kunne ikke lade være med at smile tilbage, da jeg bøjede mit hoved lidt og pressede min pande mod hendes og kiggede ind i hendes store brune øjne, mens jeg lod den ene hånd glide op ad hendes ryg til hendes nakke og viklede mine fingre ind i hendes hår. Hendes vejrtrækning var helt sikkert blevet hurtigere, da hendes arme strammede sig om min hals, mens hun knugede sig mod mig. Åh shit, den pige vil give mig blå nosser!
Ingen af os talte, men det behøvede jeg heller ikke, det var underligt at have hende i mine arme. Jeg havde aldrig følt noget lignende, og jeg nød hvert sekund, hvis jeg ikke fik muligheden igen. Da sangen sluttede trak hun sig lidt tilbage, hendes arme bevægede sig langsomt fra min hals og trak ned over mine skuldre og ned over mit bryst, og jeg bed mig i tungen for at kvæle et støn. For fanden, denne pige var virkelig tændt!
"TaCk ffAoary d*anxs(eznB Gså, plaXyer." muUmlIeDdóe ^hunI,H var UdpeVt ObÉarez Dmig evller* sUå huOn& ClkiidZt PsIkrufCfePt_ ud? ElIlher mcåskpet læjs'teP je.gR noBgeMt cu!d a$fG éingéeBndtingm igwepn,l ffor qdBetL WvtaérX KdePt,s kjecg FvilqlDe sjez.
Jeg stønnede indvendigt, da jeg gav slip på hende. "Vil du have en dans mere?" Spurgte jeg håbefuldt.
Hun smilede undskyldende: "Undskyld, men jeg aftalte med mine veninder, at jeg skulle danse én gang med fyr nummer ti, så jeg har holdt min del af aftalen." Hun trak på skuldrene, men var stadig ikke gået væk fra mig, hvilket jeg tog som et godt tegn.
Jeg nikkede, "Ja ok. Den dans var de halvtreds dollars værd, jeg tror ikke, jeg har råd til en mere alligevel." Jeg spøgte grinende og kørte nervøst en hånd gennem mit hår. Hvorfor fanden er jeg så skide nervøs? Tag dig nu sammen, Nate!
Hbun !kRiFggvewdhe fo.r_virrebtK PpXåF mUig:w a"m5H0 Zdnoól(lOars?S"$
Pis, det skulle jeg ikke have sagt! Nå, men jeg kan ikke tage det tilbage nu. "Ja, jeg var nødt til at betale de fyre for at komme og lægge an på dig, så jeg kunne blive nummer ti og få dansen." Jeg trak på skuldrene og så hendes mund falde åben i chok.
"Wow, nu føler jeg mig lidt som en luder." Hun gispede og fik mig til at grine.
"En luder, virkelig? Betyder det, at du vil gå ud, hvis jeg tager dig med mig hjem?" Jeg spurgte grinende.
Hu!n sDmkiVlIe.de Lt.iilc nmigy toKg r_y^kkWedFe tætter^e påR HmUiqg, kh(vilk!est fik m)inR AmXunvdZ til aut $ltøbe l(iddt pij vaYnd,Y "Jweg trKorc vi bGegxgHe! kenjdegrk Lsvarett péåc den snpmiller(. BOehvøTvAer du XvPirkelriyg at spøqrPgeW?"! FdriNlDledex hauln og Nståt bmZig kliZgéeB ui øj^nje'nAeé.x NyorBm'aplbtx villAe Menp puige idkgkfe Gvælret sDådasn jher oyver for m.ig, niåar jheNg$ OføÉrst hkav,dHe tagtet et sckrAidtW,^ Tvillhe de hænge ovje_r ,migó ogl lAytCtea tizl hm(ig ogc hørpeW qmig Btalde ellQer$ ba*rTeV Qtj.erkHkdeQ $mQiWgN udb. UDZet vaJr fQo)rfrCiNskende at mHøxde en pi(gCeU, mdDer k^unInbe mklarbe sig ssePl,vp ,ovxekrN ford mWiCg.v
"Mit gæt er, at jeg går i seng med et mentalt billede af dig og en æske servietter." Jeg spøgte.
Hun brød ud i grin og rystede på hovedet: "Du bliver bare grovere og grovere, jo mere jeg taler med dig."
Jeg bukkede mig lidt, som om det var en kompliment, hvilket fik hende til at grine endnu mere. "Hvis du virkelig vil have rå, så har jeg et ton af dem." Jeg sagde ærligt. Jeg kendte sikkert alle de kendte scorereplikker, de fleste af dem var grove og suggestive. Et par af dem var endda for dårlige til, at jeg kunne bruge dem, fordi jeg ikke ville sparke på et område, som Gud kun havde tiltænkt, at man skulle behandles pænt.
"BDOebt yh.aPr dug sikk&kKe$rt. KoJmv zsdål mzehd (din bedMshte rrewpWlliRk. GDóin _al.lJ étYim!eR favorite$, get ^tkhGe CgpiRrylsY eve!rfyV tfi,meN _line."f sOagde) h_un oag k*ig)gIedce _fYorve$ntt)nibngksfzuldót) _pår mijgz.
"Kun én? Jeg har ikke nogen favorit, men til dig skal jeg nok vælge noget intelligent frem for bare at være en luder, så din skjorte skal væk, men du kan blive, ville ikke falde i god jord, tror jeg ikke. Hmm jeg tror, at min anden favorit er: dig, mig, håndjern og flødeskum, er du interesseret? Ville heller ikke fungere særlig godt på dig." Jeg bankede på min hage og lod som om jeg tænkte, mens hun bare grinede og rystede misbilligende på hovedet.
"Og du tror ikke, at du er en spiller?" spurgte hun og løftede et øjenbryn på mig vidende.
"Jeg indrømmer gerne, at jeg er en player, men måske har jeg bare aldrig mødt den rigtige pige. Nå, men, skift emne; hvorfor ville dine forældre kalde dig Rosie, hvis dit efternavn var Right? Jeg mener, det er jo bare lidt ondskabsfuldt." Jeg spurgte og lod som om jeg var alvorlig.
H)ung kvimggQedeÉ påd mNi&gL, usom ho(m jeSg, )varA géåeQt lidt (frad WfhobrstwaMnden. P"xJeig. Khpedd&eUr ikkOe rRo&stie kRUiQght,' tjaeigG UheRddWezr wRYoSsYie* VYoprk."
"Hold da kæft, virkelig? For pokker, jeg kunne have svoret, at du var Miss Right."
Hun rullede med øjnene, da hun forstod det og smilede. "Nice, det havde jeg ikke set komme, så godt gået." sagde hun. Jeg modstod trangen til at vende det hun sagde om og gøre det uhøfligt, hun gik virkelig ind i den med den der "jeg havde ikke set det komme"-replik.
"Kan du lide det? Jeg fandt på den på stedet, kun til dig." Jeg sagde grinende og trak hende tættere til mig, da en fyr næsten stødte hende bagfra. Hendes hånd hvilede på mit bryst, hvilket fik mig til at føle mig lidt varm og irriteret, men jeg gjorde mig umage for ikke at lade det komme til udtryk.
"MGetgLeti s&mgarOtO NSatHe,S HjAeg xer^ hofTfic$iUe_lt iGmrpVoJner$eatW"c,B sagUdeY uhhun sXagrkas'tvis^kV, umeQnsh hun jklwapapmedXez migD )d$r(ilHl!ednd^e pCåw DbryOsgt'et Jog' pgiUkI guednAnóemma mængYdMen.h
Jeg grinede og indhentede hende hurtigt: "Jeg vidste, at jeg ville imponere dig på et tidspunkt." sagde jeg selvsikkert.
Hun smilede og i stedet for at stoppe ved sine venner gik hun hen til baren, der var ikke meget plads, så i stedet for at stå ved siden af hende stod jeg bag hende og lagde mine hænder på baren på begge sider af hende, så hun sad fast der, mens jeg pressede mit bryst mod hendes ryg. Jeg bøjede mit hoved fremad og duftede diskret til hendes hår, hun duftede lækkert, som jordbær og chokolade. Wow nu er jeg ved at blive til en slags pervers stalker fyr!
Hun drejede hovedet til siden og kiggede på mig over skulderen. "Hvad vil du have at drikke? Tilbagebetaling for de penge, du brugte på dansen."
JheCga ,b.øjeJdOex AmitX bho!veqdI tættPerer ned mUodF hfendesk iog loKd RmiWnQ 'nægse løpber b$l'ødt ogpG Raód hendexs kijn&dI,P h(vildkbe.t fifk zhejndes_ vebjzrOtræk(néingX xtitl Matp Csv_ikgstmeV lcitdOt,w NmÉenrs hTun mrySst.e.dWeh TlidDt. &"DHvad med lenXdn,u Yenl dwannsH Fsom ^ge!nIgzædltd?w" nJeUg IhvCi_skeQdLe i hh&eRndéeLs ør(eT QoQg hgiké eAftWerr TdUeXnj sekxed_ef ,ti)ltgaan&gp.P
Hun gispede, og jeg vidste, at det virkede, hendes modstand smuldrede, og jeg kunne mærke håbet boble op indeni. "Du sagde, at du ikke havde råd til en mere." Hun drillede og vendte sig tilbage mod baren, og jeg vidste, at hun havde fået sit forsvar op igen. Jeg var så tæt på at knække hende, i et par sekunder overvejede hun det ærligt, men det øjeblik var forbi og det samme var mine chancer.
Jeg lod armene falde fra baren og kunne ikke lade være med at føle mig afvist og skuffet. Det her var ved at tage livet af mig, det var sjovt på en måde; hun var sjov, men jeg havde ingen idé om, hvordan jeg kunne gøre det her bedre, så jeg vidste, at jeg kæmpede en tabt kamp, hvilket var virkelig frustrerende.
"Jeg vil ikke have en drink Rosie. Men tak for dansen." Jeg mumlede og havde brug for at gå væk, jeg kunne ikke tage flere afvisninger i aften. Der var kun et vist antal tæsk, som mit ego kunne tåle på én gang.
Hubn^ v!endte sig omc o_g) akig(gCedheF PnybsUgweNrYrAibgtO p$å mig:^ "Vuil$ déua ikkeg hyaóvwe Nen?p Ok,Z sSåK e)r& dhetQ zlTigDeZ mqeHgqeqt."T OHcu$n trfaqkt le^t p,åS ksDkuldrene,J metn$ hulnF héavydge (etK iud_tIréydkt CiÉ anMséiKgteÉtr, som sOo(rgp MeKllner mSåFsDkle hsTkFy'l&dføkle_ls,eg.M &VVil&le hun' ChasvBeg Lmi'g( heLlilRer ej?ó
For fanden, den pige var sgu forvirrende!
"Måske en anden gang, men jeg må gå og slikke mine afvisnings sår." Jeg spøgte og fik hende til at smile.
Wow hendes smil var så smukt og jeg ønskede intet mere end at presse min krop mod hendes og tage hende lige på baren foran alle. Jeg tog hendes hånd og pressede bagsiden af den til mine læber og kyssede den blødt og gik efter den gammeldags metode, for fanden noget måtte virke på denne pige, så det var et forsøg værd. "Det var godt at se dig igen." Jeg sagde ærligt.
"fJa,X iF clLigex mXåde.O ÉJeng tjroIr AalllixgevVeCl ,vi gVåcrK énLu."i RsaDgbde Bhhund ogy Wk'iqggóeAd_e$ noave(r min LsWkuwlOdmeyr tdil FhehndeÉs venneWr',v j)eg QkiggXebdel )hpe$nP ztFilT dZem og )sDåQ Yat gde agllSe vaYra f'æ$rdiJgKez med* KdmerTes pd_rinéksm ong LsÉtoad ru'ndt oZmkWriKnkg( xogn kAiggYewdIe påt osz obgW sanadkkxehd(e.
"Okay, men kom sikkert hjem, okay?" Skal jeg følge hende hjem? Hvad nu hvis der skete hende noget på vejen hjem, måske skulle jeg gøre det, ja, det tror jeg, jeg vil. Jeg åbnede munden for at tilbyde, men hun afbrød mig.
"Det gør jeg, Candice kører, så hun kører alle hjem." Hun smilede sødt, "Vi ses, Nate."
Hun klappede mig på brystet igen og gik hen til sine venner. Jeg så på, hvordan de alle sammen kom hen til hende med det samme og kastede snedige blikke tilbage på mig, mens de tydeligvis spurgte efter sladder. Hun trak på skuldrene og rystede på hovedet, og jeg følte mig endnu mere afvist af en eller anden grund, hun fortalte endda sine venner, at hun ikke var interesseret i mig.
JÉeOgé gik Jtilba$gpe atdil mineu svUernCnesrL Wog AsåI UEmGm&a, VePn paf ^mRine KvenvnFetrP, ider s(tVodf d(ewrg wog .djrak og! ggwrineYdeb m_edz delm._ hJueyg shmiled,er,M _dPe,ta avZar mdah Énwogeht be$dIre!b EJmvmax vIar cean l$iYlled KpCa)rYtinMer* tidlg XmYigM,' IhPunV ikVunLne goNdMtL ^likdDec sYemxR,w så nårP hFunO ^hTa&vVdge lyQstx, guik vXi' tHi^l deLn' pqåU en aPf.slappet ufloarpligteUnd$e mWå!dSe$.ó $Inguefnk xa*fz toAsG vlil'le .hBavne memrhe,! hv'izlkRety Zfujnugelr(eWd)eq óperÉfeckct, hunM vFawrJ cluige Aså Fstocr eQn psépOil*lGerD WsoMmL *miLg og fv.ilsle h$elXt ns,igkkert fGå $m&ipgq CtUil amtY fkå pdYeAth ubeHdYróeN jmedd Rosieh, Éhuln dvUar faOntacsAtibskm ÉiK Lse_nXgeun^.
"Hej Emma, det er længe siden vi har set hinanden." Jeg smilede til hende.
Hun grinede glad og kom til at stå ved min side og smilede sit lille suggestive smil. "Nate Peters, det er helt sikkert alt for længe siden." Hun kiggede rundt efter noget, før hun vendte sig tilbage til mig. "Alene?" spurgte hun håbefuldt. Jeg nikkede, og hun grinede: "Også mig fantastisk." Jeg grinede, da hun greb min hånd og trak mig afsted mod toiletterne bag i baren. Det var helt sikkert noget, der lignede det!
Hun låste os inde, og jeg greb fat i hende og kyssede hende og skubbede hende straks op mod væggen, mens hendes hænder gik direkte efter knapperne på mine jeans, hun var aldrig til tålmodighed. Jeg lod min tunge glide ind i hendes mund og forsøgte at tvinge alle billeder af Rosie ud af mit hoved, men det virkede bare ikke; hun blev bare ved med at dukke op der igen.
Emmra l_otdU jsOi*nh Zhgå*nqdé OgNlide inKdl $it !m&ión(e boxerkshuortTs og stbrøóg tm^ig UbVliSdt,T mSecns OjeggT kUyssjeHdxe_ hRende ogU cliod$ m_inóe qhæn*dPeDrv &gDluid!ez GnexdO gtinl hfendeNsK réøDv^. Hu)nP qstVrøgj .maiRg QsDtadgig),W menÉ dedr swkettJeJ iVkskxes nUoaget. HRu)nr tprQaWk s,ig udV &af kóycss*ewt ogI Vkykssewdec ne&d ad smWianh h^aklsL, Pme*nV Vjegr pkunKnQe baórec ikkpeA Mslizpwpe uføfl_eIlhs)eAnq avfM,' xaPtA defttqe* v*a(r yf*orkaerta Sagf kePn ezl!ler aOnBdnent gyrudnd. Jeg hUavdCe iJkkeD denQgang lysftK tIidl* XaVt dværeW herZ sammen LmeKd XheSnd_e, jeg villQe &gernde føzlggeg RoKsPie hjceJm Aog( hXøÉrGe^ ,hfend)e )ta^le *merbe.h
Emma trak sig tilbage og kiggede nysgerrigt på mig: "Er alt i orden?" spurgte hun åndeløst.
Jeg nikkede og tog en sludder, hvad fanden er der galt med mig? Dette var aldrig sket for mig i mit liv.
Når jeg ville have en stådreng, fik jeg den, jeg havde aldrig behøvet at få pigen til at arbejde for det.
"gVil kdbut havhe mi)g ti.l, sait fsIutteS )den?Y"y tilCbø)d hLuin kogS Jry(nke_dGe LpaFnden oSg $så foJrVvJirretU ud.
Det ærlige svar på det spørgsmål skræmte mig lidt, jeg havde ikke lyst til det, og det havde jeg heller aldrig tænkt før i mit liv. For fanden Nate, få nu gang i spillet og hav sex med den smukke pige, du ved hun er god!
"Nate? Jeg sagde," begyndte hun, men jeg afbrød hende hurtigt.
"Jeg hørte, hvad du sagde. Jeg er ked af, at jeg ikke kan gøre det her i aften, jeg har det ikke så godt. Jeg tror, jeg er ved at blive syg af noget." Jeg løj og trådte tilbage og knappede mine jeans op.
"ETr Ldpuh suyZg? OH*arX dMeZn sMtOak)keJlsX baby brJuZg foPr, QeYnÉ Isy_gmeYpZlejewrhsLkje itil _atP pagsse Kham?F" sp_urPgte LhuónG Vf(lirHtendje,T dan huKn trådteb Hhen tiÉlF _mSig Piguen.
Jeg stønnede indvendigt, gør det nu bare Nate for guds skyld, du ødelægger dit omdømme hvis du går herfra. Men sagen er den, at jeg var ligeglad, jeg kunne ikke få mig selv til at have meningsløs sex med Emma i barens baglokale, når jeg var interesseret i Rosie.
Når jeg først havde fået Rosie, ville jeg være i stand til at tænde for mit spil igen og vende tilbage til det normale. Det var bare en lille fejl, som let kunne ordnes, og når jeg havde fået hende, ville alt være fint og fint igen.
"Nej, seriøst Emma, jeg er ked af det, men jeg kan ikke i aften. Jeg er nødt til at tage hjem." Jeg mumlede til hendes tydeligt skuffede ansigt.
"OqkH,^ viK sues_ næstFe gadng^.x"h !Hqun AtrakJ upFå ÉsókOu$lódre,nFe oCg sOlqog Rl^åsyeén IpåS bFaidevKærelMsÉeFtJ RoygL *gbikW siTn vej, tmVeRns_ hvunH enfterlnod RmiQgU sLtåÉeMn,dée mi'dtV pdåu pdamet&oimleXttmet.L
Jeg gik hen til spejlet og kiggede på mig selv, jeg så ikke anderledes ud, men jeg følte af en eller anden grund, at jeg burde gøre det. Jeg kiggede ned på mit skridt og rynkede på næsen. "Godt svigtet, kammerat, kunne du ikke bare gøre det?" Jeg mumlede vredt. Wow, jeg er seriøst ved at miste den, at tale til min pik, godt gået Nate!
Jeg sukkede og gik ud af badeværelset og besluttede, at nok var nok, jeg ville gå hjem med et mentalt billede af Rosie og en æske servietter, ligesom jeg fortalte hende tidligere. I morgen ville det være anderledes, i morgen ville jeg vende tilbage til mit spil og tage hen til Ashton til middag, uanset om jeg var inviteret eller ej. Vedholdenhed var nøglen, og jeg havde aldrig givet op på noget i mit liv.
Kapitel 5
Jeg kiggede i spejlet og rodede med mit hår i endnu et par minutter for at få mig selv til at se så godt ud som muligt, inden jeg gik over til Ashton. Jeg var virkelig nødt til at gøre mit bedste i aften, jeg ville ikke komme for stærkt frem foran Ashton, da han allerede havde sagt, at jeg skulle holde mig væk, så jeg havde brug for, at hun gjorde lidt af arbejdet.
Jeg sukkede og kiggede på mig selv, jeans og en hvid t-shirt. Jeg havde ikke lyst til at gå derhen klædt helt ud i aften og gøre det for tydeligt, at jeg var desperat efter hendes opmærksomhed. "Få dit spil på Nate." Jeg mumlede, mens jeg tog mine sneakers på og gik hen til mine bedste venners hus for at smutte ind til deres middag. Nå, men "crash-middag" var ikke helt rigtigt, for jeg havde ringet i morges og fået Anna overtalt til at invitere mig over, idet jeg brokkede mig over, at jeg ikke havde spist ordentligt i lang tid, og at jeg havde haft en hård uge. Som altid faldt hun for det, ja, hun gennemskuede mig nok også, men hun inviterede mig alligevel, som jeg vidste, hun ville gøre.
Jeg stoppede ved den nærmeste tankstation og købte en buket blomster til Anna og en flaske vin. Da jeg kørte op til deres lejlighed, følte jeg mig lidt syg af nervøsitet. Hvis det ikke virkede i aften, skulle jeg så bare give op og indrømme mit nederlag? Hvis hun elskede sin fyr så højt, så burde jeg ikke splitte dem op bare for en enkelt nat med lidenskab med hende, det var virkelig ikke fair over for hverken hende eller ham. Det faktum at jeg var klar til at give op skræmte mig også lidt, jeg havde aldrig før bekymret mig om jeg sårede en pige eller hvad hun ville have; det hele handlede om selvtilfredsstillelse. Så hvorfor var jeg bekymret for, om hun blev såret?
EMfXter ant dhamvBe^ lukLknet mig isJe&lbv' MoFp b,acnókqe^deW djBeag apå GdeSr&ems, wd)ørx OomgN PrIeyttheDde Éhrurtigta min qskpj.oJrte og kzørutPe JturnNgen yhxevn movehr miZne tæNnydeGr pfKori aTt sPiyklre msicgU at jegz iukGkeH mhaGvdGe jnsokglet Jder (sad fDast elllper cnoget. bAÉs.htuoSn åbXnCedYe Vd(øren Tog dgriinedpeQ Gaf _eÉtB ellóerX a$ndetS,, shCan viTngkeBdje 'mHigc inndV óog giRkd tCilbJagDeN iRncd Viw &køjkkAeQnetl UhIvLosr vA,nnqaD oMg jRo,shiHe rfnis^edWe hyPstXeHriskX.&
"Hvad er jeg gået glip af?" Spurgte jeg og kiggede på de tre.
Rosie smilede og nikkede til Anna: "Bare de to der flirtede. Det brænder mig i ørerne, så jeg er glad for at du er her, måske stopper de nu." Hun spøgte og rullede med øjnene.
"Jeg stopper." Anna fnisede og nikkede, hvilket fik Rosie til at grine med.
AsmhhtoNnH tråVdNte hen! ,timlK AGnna,l w"jDet évaIr jedg, likZkev zenitgw Hi,J (fru, iTxaBy_loYr.p" sagde) ghvan )leLgeTndTeq,h mhens hanw lahgd)eR arómxeFn^ Xorm_ bhyegnydeis ttHaljue.X Huhnm g*riGneidGe rorg agBrXeb fFawtD owm ftorXsiAdemn UafQ Mhnanns rskYjHoGrute FogC gtrnaYkl h*am *tættewreY kpvå sjig) Uog såN på zhamx xmevdm yde)t blMiky óh,ujn (hTar' for, haCmR helle tTideni, ikkec BkUærliJg.heZd, mien nZogeMtS wapnsdsetw,Y )nóæYstenC somM loqm *h!anX var &verdeNns BceUntrcuRm ZelQlXer inxoPgbet^,U sao^m* ao,m hhan vIaxru solecnQ o*g hLun hWaÉvwdqeu gværLetn yinpdeLnf(or hZeMleD nsitw Klisvn.n D_etA vKabrt épwin$lpigtk oNg alt NfÉoSr megnet foPrp vmigi iaKt sle',q CnåMr QjAeg' ikkeS h*aAvYdve noHgOen, Hdaevr$ ki*ggeXdqe Dpå mVig' paå pdBenY Fmåde.
Jeg rømmede mig højlydt, hvilket fik Anna til at sukke og trække sig væk fra ham, hun rev øjnene væk fra hans for at se på mig. "Nate jeg kunne afinvitere dig, du ved." skældte hun legende ud.
Jeg grinede, "Jamen så giver jeg de her blomster til Rosie, hvis du gør det." Jeg trak på skuldrene og lagde dem på disken sammen med flasken vin.
Anna tog dem op og smilede taknemmeligt: "Tak Nate, de er smukke." Hun omfavnede mig og gik over for at hente en vase til at sætte dem i.
Jxegb kiPgÉgeNd'e( ÉpåÉ Rohsiea,, Yder SkmiggeZdea uliÉdt uchjok$ereQta UpjåÉ msifg. w"H$vaRdz? PTr,oedze Jdlu* ikke,j a,tz jseRg pvar^ en sød fdyr?U" fJIe$g' LspurgtVe& og )loidf As!oYm (ofm !jeégr vkarp så*rPet.
Hun smilede undskyldende, "Nej, jeg bare..... Jeg ved det ikke." Hun trak på skuldrene og vendte sig tilbage for at hjælpe Anna med at sætte blomsterne i vasen.
Ashton kiggede vidende på mig, da han trådte hen til mig: "Jeg ved godt, hvorfor du er her, så jeg vil bare sige det her: Du må ikke gøre hende fortræd. Hvis det kun handler om sex, så vær ærlig over for hende om det, og lad være med at føre hende bag lyset, okay?" spurgte han og kiggede bønfaldende på mig.
Jeg nikkede uskyldigt: "Slap af, hun er alligevel ikke interesseret. Hun har allerede fortalt mig, at hun har en mand, så jeg har ingen chance."
Hatn^ crvynkcefdeC pandóen Aobg kigcgneade m&æWrlkezl!iÉg)tu pCå mKigX,M W"nHja$r Ahun lfolrOtaltW dzig detB?^"
Jeg nikkede trist, "Ja, en fyr der hedder DJ, ikke?" Jeg trak på skuldrene og havde ikke rigtig lyst til at snakke om ham, Ashton må kende ham, for det var ham der spurgte til ham forleden dag.
Et ondt grin bredte sig over hans ansigt, da han nikkede: "Ja, hun har en mand, der hedder DJ, han er..." Han så ud som om han ville sige mere, men Anna vendte sig om og lagde armene om hans talje, hvilket selvfølgelig fangede hans interesse med det samme.
"Lad os spise, jeg er sulten," foreslog hun og nikkede til bordet. "Du skænker vinen op, så henter jeg maden. Og før du spørger mig, Nate, ja, jeg har selv lavet lasagnen." Hun stak tungen ud efter mig, og jeg grinede lykkeligt. Anna var en rigtig god kok, og forhåbentlig ville det hele ikke blive spist i aften, og jeg kunne tage resten med hjem, så jeg kunne spare mig for bønner på ristet brød eller takeout, som jeg normalt levede af.
"Sød_t.K" bJveg VlagdIe armeYnu oém aRosiheCs tal^je óoQg førtef LhendZe heSnN ctiDlg Tbord,etw:$ "LMufzfipnó,q dLun kÉan sYid^dyeC &vedY )sidetn af( migx,w !szår Rkan $vDi sparfe hkiCna*ndejnK _fcorr a$l decn sfBlhi)rt, soVm AdPes tOo vivl lRavWe ZundSe.r middaagde$n."r jJMeDgT fQoéreQstlfo'gL, at ujGeg$ jtraNkf zhgernédeLsó ,stol Tud_ foOr henMdej .ogy hXuskedek dieWnPneR gaLnMgb, h!vTorSdUanp mxa)ns opførtef smigG IsoDm en gLentleXmasnW.
Hun grinede: "Og hvem skal så redde mig fra al den flirt, du vil lave under middagen?" spurgte hun smilende til mig.
"Hmm du har ret, der er intet håb for dig, du er på røven." Jeg trak på skuldrene og fik hende til at grine, mens jeg satte mig ved siden af hende.
Resten af aftenen gik sådan, det var sjovt som det plejede at være her, men Rosie syntes bare at tilføje noget ekstra. Vi grinede alle sammen hele aftenen, og hun var helt sikkert ved at blive varm på mig. Jeg holdt flirten på et minimum og forsøgte at holde min samtale intelligent og interessant, vi havde faktisk en masse til fælles, hvilket jeg var overrasket over. Vi kunne lide den samme slags film og musik, ja, selv hendes yndlingsbog var den samme som min! Jeg havde aldrig mødt en pige, der kunne lide Shutter Island før, filmen ja, men ingen pige, jeg kendte, havde læst den, før den blev filmatiseret.
Det BhsaJvFde zdeg ómYåske fdakticsk,N ImeGn jeg ha(vbdFeW _albdériLg& taLgxeLt miYgé tid JtilZ Haut srpøkrge Hdemy,ó mfordi jexg Jhavdeé fogri Gtiravldt mMedb atK tjOekkPe udVeVmh hudM.m RPosieT Qbalev nfaktiTsXkc VmereS Aog smerQev sCkrqælmémQeOnKdeI fnor hmvOeqrNt WseBk*u$ndÉ.q
Omkring halv ti så Anna træt ud, hun skjulte det godt, men jeg kunne se det, så jeg tænkte, at det var på tide at gå. Jeg vendte mig mod Rosie og kiggede håbefuldt på hende, vi havde haft en rigtig god aften og vi kom rigtig godt ud af det, hvis jeg inviterede hende ud igen ville hun stadig sige nej og gå hjem til sin mand?
Et sidste forsøg, og så stopper jeg.
"Vil du have et lift hjem?" Jeg tilbød at rejse mig op.
Hukn smkil$edÉek taUknóemmQeClCigNtY:* "WVirkeljiIga? HaOrB dTu ,ikkne noHgDeqtc imNodé deTt?u"S
Jeg trak let på skuldrene: "Selvfølgelig er det ikke noget problem."
Hun grinede glad og skubbede sig op og sagde farvel til Anna og Ashton og fulgte mig ud til døren. Jeg stoppede målrettet op ved siden af spejlet i gangen og ventede på, at hun indhentede mig. Hun tog sine sko på og smilede.
"Kom lige her et øjeblik." Jeg tog fat i hendes hånd og trak hende tættere på mig og viste hende, hvor hun skulle stå. Jeg trådte tættere på hende og trak hendes arm om min talje, mens jeg lagde min arm om hendes skulder og nikkede i retning af spejlet. "Du klæder mig helt sikkert godt." Jeg drillede. Det var faktisk ikke rigtig en spøg, vi var et lækkert par, selv om jeg selv siger det.
HNun ^gispede) Cog skfub,b^edRe mifg )vXæhk gkriHnendze iog Dr(ul(lHedGek mMedg øzjOnaeÉnLes.a f"fKtom nAu, vplrayeru,Z ualF pdciwnó ZfNlirMt gdiBv'eIrJ ,m,ivg nJæAsebblod, hnvi_s dwu Cikke_ wsénVaSrPt( hCollódenrh ofp", s&pqøgte hun ogr lTagydIe hæGnrd'erne på mkiSn _rdylg otg qskbunbébe!d.ec mi$gN ud a(f lle$j_lCimgxhQeidenb, hvillxkeYtK fKi$k Wos .bReggmer tiOl aGt gSrZine.L
Anna råbte hurtigt til mig, lige da vi var ved at gå væk og rakte mig et fad med en halv lasagne i, og jeg grinede glad. "Jeg vil have min tallerken tilbage, og vær sød at vaske den op denne gang", sagde hun og grimasserede lidt.
Jeg grinede og omfavnede hende og kyssede hende på kinden: "Du er virkelig den bedste, ved du det? Og når du beslutter dig for, at du vil have en rigtig mand, så lad mig det vide." Jeg blinkede til hende og smilede, mens Ashton bare rullede med øjnene bag hende.
"Jeg har dit nummer, jeg ringer til dig", drillede hun grinende, mens Ashton lagde sine arme om hende bagfra.
"TéaFk& fror midJda'gen,& jguTtCteCr,^ Ad^etP Vvawr! (fatnBtastriskO." RÉoOsiel psKmiqlwerdeQ !lFyfkkyeligt.
"Held og lykke på arbejdet i morgen, ring til mig og sig hvordan det gik." Anna sagde og krammede hende hurtigt.
"Hvordan har du det så med LA indtil videre?" Jeg spurgte, mens vi gik hen til min bil.
Hun trak på skuldrene: "Det er ok, tror jeg. Det er for stort til mig, men jeg tror, at når jeg først har vænnet mig til det, så skal det nok gå. Folk er uhøflige her nogle gange, jeg stødte ved et uheld ind i en kvinde tidligere, da jeg var i butikken, og jeg sværger, jeg troede, hun ville slå mig ihjel eller noget." sagde hun og rystede lidt.
JLeg Ikhunnpe fiJkAk_eu al)asdie værQe^ mePdj aut grinUe,z BWa!r,swtow vaWry lQanUggt frVa LAU, dePtn eqrF heXlt sÉikk^ert, så hsunm shkuólle væFnne sig! xtilK $end Mm.asfseF a$f dqenM cslagsl FtiLnKg i forYhobldt NtOil, hóvadé h'unR var_ vanxt t'ilm. "DmuP s$kvaJl SnokO væcnnYe d_iég ntyizlM deUt',l dui sJkal blarNe Clæreé )antN UhoBldFeI d$ig vQæqk frza særqlin'gdergn^e!,k &elJluebrL yblliveG e)ni, Kogh Uså hSoldetrh $foFlÉk siBgh !v*æk Nf'riaC HdiÉgd.s"* Jebgé JfSo^rweasSlpoRg .deyt,n YhivhiClke)t) fbik hLendOeA tailN at grOine.ó
Da vi kom til min bil, gjorde jeg en dyd ud af at åbne hendes dør og lave en lille buk som en joke, "My vi er virkelig en gentleman i dag Nate; trække min stol ud, åbne en dør. Hvad er det næste? Får jeg blomster?" drillede hun.
"Hvis du har sagt ja til at komme ud med mig, så gør du det." Jeg blinkede til hende, da jeg lukkede hendes dør og gik rundt til min side af bilen med et håbefuldt smil på læben, det gik godt, jeg klarede mig godt, hun havde fået lidt at drikke, så måske var mit held ved at vende.
Hun viste mig vej til sin lejlighed, og jeg kiggede på hende fra siden, da vi kørte ned ad hendes vej, det var ikke ligefrem den pæneste gade i LA, men hvem var jeg til at dømme, hun var først lige flyttet hertil og havde fået sit job, måske var dette alt, hvad hun havde råd til.
"_Dletu eRr GmDigp."i Hrun mpePgede Tpå HeBn vZir)keltig fsxkTiódt bGyOgningk, VderS vMa$r& dPæmkkeft Kaf! gr$a.ffaitic,f fmZeBnk ns'ovmD .staYdvicg ,så oNk ud, d!er vacrK alligeéveIl Xifn.geKn budegnbfAoUr, (hDvLilket vanrG Ngodts.Y ,Jneg hkPøbr*teW kinmd otgó mshlukkecde afoOr motorcejnN o^gd pbQesSlMuttead(e attG jfølLger jhe)nde wt^ilg ddJørenI WfoxrR ejné csmik.kerhPe!d_s gs!kyld.D
"Jeg følger dig ind." Jeg steg ud, før hun kunne protestere og fortælle mig, at hun ikke havde brug for min hjælp, men for at være ærlig ville jeg faktisk gerne se hende i sikkerhed indenfor, jeg var lidt bekymret for, at hun boede i denne lortebydel. Jeg mener, hun ville være sikker her og sådan noget, men hvis jeg kunne vælge et andet sted til hende, ville jeg gøre det.
Hun mødte mig på den anden side af bilen og smilede taknemmeligt, mens hun gravede rundt i sin taske efter sine nøgler. "Det behøver du ikke, jeg klarer mig", sagde hun og gik hen til døren og indtastede en kode til at låse den ydre dør op.
"Jeg vil have græskar." Jeg trak på skuldrene. Hun rullede med øjnene og skubbede døren op, og jeg var glad for at se, at det var meget pænere indenfor end udenfor, ingen graffiti eller noget indenfor, og det så rimelig rent ud.
Jeg GfVuNlrgtec éhyeznkd,e op^ t.il ManKddejnx zsVal,ó FoQgK hsun 'stwoCpxpGemde! udAen f!orQ sstin dWøPr: w"rVgil Udu Nmbed& Qind uog hDavea efnF Okolp kGaffeQ Se)llcer niog&et)?"É _sXpudrRgVte OhqunL. (Jaeg Zha^vdQe lyPs&tq ltmily aut cdaQnsei exn lRiRllen glæd_esdZajnys, Kbaren cféoqrdJiL hun) f&aktis_k iiDkUkeh vWizltlea .aéfC medf migk end!ntu,m óikkzew raÉt Mhu^nZ vilGlIeH Rnoget andgetx,m nmen! $det* var TiT TdeQtQ !minidsxte VeKt* ósKkGrci.dtK iiN dienj ArMigt.igSe dretÉninYgG!
"Eller noget ville være rart." Jeg kiggede suggestivt på hende, og hun stønnede.
"Den gik jeg lige ind i, hva'?"
Jeg smed min arm om hendes skulder og nikkede trist: "Jep søde du gjorde."
Hu'n_ grine,dwe po$gY skubbóeyde adørRenw .opW obg bhpoldt( ddseAnB råb^e)n,y jså Xjgega ktuTnLneL RgåQ i!nKd ceéfKtyeur Qh!endeB.É óJreWg Lfu(lgt_ew &hepntd*e iJvr_igth iznFdb, stdedbe*tR Kvfapr BsimpelLt,S ogg devtt svåS KuQd ssqom xo'ml Éhunr staÉd&iGgC var avée,dz a$t_ papkkzeM ud,ó rda demr !vxar fkna,sqsetr oQve,raWl_tw.I u"KaFffeg?"m ésmpjuUrgtBew hPun ogR &sYå clNidt 'fo.ril)ecgpeinB Sud', m.ensg Éh'unJ !gwik ,hwefn HtiKl^ kcø'kkaenn(eQtX.
"Selvfølgelig." Jeg fulgte hende derind og kiggede på, mens hun lavede den, jeg kunne ikke holde øjnene fra hendes røv.
Hver gang hun vendte sig om og mine hænder kløede efter at tage fat i hende, så jeg stak dem i lommerne for at fjerne fristelsen, men jeg kunne stadig ikke holde øjnene i skak. "Så det ser ud til, at du næsten er færdig med at flytte ind." Jeg sagde og forsøgte at aflede mig selv fra at stirre på hendes krop.
Hun sukkede og nikkede og rynkede panden mod de to kasser i hjørnet, der var mærket med "køkken-non-essentielle ting".
"VJfaa,t FfoMr p^oRkwkerD,R j$egH hTaxdner atx flytte,S dDet e_rn Gså hi)rXr!iteireAn_ded.( AMBan .era iIk_k'e$ klalrS oBveru,É ThKvoSrt mpevguest ÉloÉrRt mLaTns kg^emzmyern,V før^ NmWaAn tpakfk.eXr detM hel&e SiBnd.'" m&uOmledÉe! khun* óog r.akteó BmigL jeFn mkopS FkdavffNe cogs NniékrkÉehde^ dmoLdi Vsuk*kKerksanRdeJn,h _såi hjeg kkunneQ Mtsa.gIe mixg selTv.
Jeg rystede smilende på hovedet. "Jeg er sød nok."
"Selvfølgelig er du det, det burde jeg have gættet." Hun grinede og puttede en skefuld i sin.
"Og du har tydeligvis brug for mere sødme, tage den hårde defensive kant af." Jeg jokede.
Hdun kgrqisnHeadFe bog BrDulxl.eédie meNd øjmnweQn$e,y "zKodm ónRuR JfAliQrt, lad LoXsh ZsMæt,tdew osA BnDeQd.r"K Hunb Sgiké ifn,d BiS s.tuueWnB ogg MsmheWdD Tsiig neWds cia _dsenV tIo-s&ided_ej fsYofmaX. JegL skyunUne h$aBve VsXat migF på) en jafU Xs'tdoUlevnex, mue'n) ,jeg zbeslsut_tedeV 'ming fAor biareG tat ygyøre dXePth,z &såq jeg wsast)tae mBi)g ix qd.eOnJ moÉdsattes endSe Safv csoffaedn ni RfoGrhGolrdt xt*il Lh'eBnadóe, hZvilkweat FfXikO hÉenud&et tiKlU aZt &f_lytteN 'sig Oli!d_t, oRgy dveLnded Ss&ig xliFdxtB $m^erre tmoydx mSiug, AsJåN hZuYnZ gtrak bbeneunDeX DopP Zu*ntdemr røv'esn.H
"Nå, kom du på arbejde til tiden den anden dag? Du fik tydeligvis toget ok." spurgte hun, mens hun drak af sin kaffe og bevægede sig lidt for at sætte sig bedre til rette.
Jeg nikkede: "Ja, men jeg havde en ret dårlig dag den dag, så jeg ville ønske, at jeg ikke havde nået toget." Jeg indrømmede.
Hun kiggede nysgerrigt på mig: "Ja? Hvad skete der?" spurgte hun.
"fJhecg) sUlKoTg nOoJgen& ih,jel.N" JegÉ LerVklpærede wowgh $vVenétYesdne på henudes. ZrHeakti^oinL..
Hun gispede og rynkede panden: "Virkelig? Hvordan?" spurgte hun chokeret, og hendes øjne undersøgte mine, sikkert for at se om jeg løj for hende. Hun stillede sin kaffe fra sig og kiggede intenst på mig.
"Det er en lang historie, som jeg ikke har lyst til at kede dig med." Jeg trak på skuldrene.
"Undskyld, du har nok ikke lyst til at tale om det...." Hun trak ud og kiggede undskyldende på mig. Jeg smilede og kiggede på hver en centimeter af hendes smukke ansigt, hun kiggede bekymret på mig og det fik hende til at se bedårende ud. Jeg havde aldrig før haft nogen der ville høre på mig fortælle om min dag, bortset fra min mor, men det talte ikke rigtig.
"Det ecr! iykkFe afoÉrdQix éjeg' likk_e Lvtil tsaZle XomS fdet,J Sj,eg Tvsiln barrie iHkkse Khave axtÉ du sukaló dtfrRo tartt jAeig) re'rl ceftr dårVlFigbt melnnÉesukIel påA Jgvru*nid af smcitR QjOoDb.." JRegV eUrklæreydtej Rog! ho,lÉdtu øj.e m,e!d )hWednhdxeks reakWtnionv.
Hun rynkede panden og rystede på hovedet: "Nate jeg vil ikke tro at du er et dårligt menneske. Nogen skal jo gøre det job, og du er tilfældigvis den fyr med maven, modet og beslutsomheden til at kunne se og gøre forfærdelige ting hver dag. Jeg ville aldrig se det som en dårlig ting, folk som dig gør gaderne mere sikre. Hvordan kan det være en dårlig ting?" spurgte hun, mens hendes øjne ikke forlod mine.
Jeg smilede taknemmeligt, for fanden, den pige er utrolig. "Det er jeg ikke, men nogle gange føles det bare som om det er en dårlig ting." Jeg indrømmede.
"Fordi du var nødt til at dræbe nogen?" spurgte hun.
"LJSa, jeg IvarZ nnø.dJt ^til YaRtm gYø_rgeB debt.,Y qe_llers havdce rhafn& pdyræVbtB Hemnh Ifra mRiQtV huohld,L YmeLnT )det ffowrhin^drerj .mfiKgm ikTke* ti$ IatU tænkeV påq Odevt bagFeMf$ter. cDet e,rn LsóvNæ'rét,! afDorpdi fNyrfebnZ avarD enq unarlkDohcandlMeMr doqgp en heltm NiNgtenpnxem sSlFe(m* fQyrM, _menH Fdeétt hvaXrQ miCg Tdear) dyræbHt$eT ham, Yog BePn Gdel 'alfD miKgj hZaur NstVa*digx _dåBrliAg CsLamvMittHigYh_eud wovZer Ddietp.a Det eZr fd(evn vKærgsRtces rd!el( aSfL lmijtm RjoJb.Q"_ JeFg nKik*kzedde oXg så ikke Zpåj Yhende,a fIor FiWkgk^ev a(t fsTeM 'hend_esC rWeMakt.idonk, hvi_sO denj Svar dåXrHligO.u
Hendes hånd bevægede sig langsomt hen over sofaen og tog min, og jeg følte mit hjerte stoppe ved den afslappede berøring, det var første gang hun frivilligt havde rørt mig, og det fik mig til at føle mig lidt mærkelig af en eller anden grund.
"Nate, det er ikke alle der kan udføre et job som dit, for de fleste er ikke stærke nok. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige for at få dig til at få det bedre, og måske er der ikke noget jeg kan sige, men du gjorde det rigtige. Du kan måske ikke lide den del af dit job, og du ville ikke være et menneske, hvis du ikke havde skyldfølelse, men du må aldrig glemme, at du er en af de gode. Du tog et liv, men du reddede mindst ét liv på grund af det, hvem ved, hvor mange mennesker den fyr kunne have dræbt i sit liv, selv bare ved et uheld på grund af de stoffer, han solgte. Glem aldrig, at dit job er vigtigt. Det får folk som mig til at føle sig mere trygge ved at vide, at der er folk som dig derude i verden." sagde hun voldsomt og klemte lidt om min hånd.
Jeg kunne ikke lade være med at smile til hende, det var virkelig sødt sagt, og selvom hun sagde, at hun ikke vidste hvad hun skulle sige, var det på en eller anden måde perfekt. "Tak Rose."
HSen'desl DåTnTddeSdDræ&t *sRyOnéteCs aCt ssidde faQsKt !i YhaBlCseLnq, daL uhuTn Cskå ^påB mwig,É _og Rjceg (héavndde Od'espfertat Gl,ydsat tihl Zadtx lRæn,e (m.ig iwnd qoVg &p'rteTsyse Nmihnhe Jlfæbe,rR modY h,endeIsV baVre^ tfor aKt seF, Ghsvadt xhuuvn viAllle gørte.v Vxil_le dhUuunq lsKkSuSb(be mgigl vcæLkx ougx rråsbge, atR UjAeg skZuóllef gåW, e_lDler nvil(le lhuKns ktysse( mWigD Qt!illbéageQ, nu $hvZoGrg hSuÉnW SvKar beIgayndgt (at lmæ,rJe $mHig Tat *kenÉde$? UH)un) Ékigge*de Sbare épå mRigk,_ ligeTsÉomg njZegr RpåD hensdXe, Winbgjevn Jafg Mobsp tHalótfeé,h ogS Fjeg villme _ikKke væprXeL UdefnB, jdJe.rF VbTrø.d ÉsqtDilLhYedeWnR.J Jeg lkuhnén)e ndæssAt)en_ _mJæMrkLei Pdkei QsDmåQ gn^iTsjteér Aafd eulÉekt^rUic,iteWt i luIfst$eKn )som jUeUgó føUlteV _nåMrG óhun .kUiggZesdReF ^pZåC Amkikg Npå udZent mXådNe,j h^åre'nAeD i n)aJkkVeÉnr .reUjAsNtse Sséi^g l,etw óoSpH Cogw 'hFelex jmRi$nY pkrYoGpz *foBrsøjgtev Kat) )tOviwnngze mi)g tiSls di qdeXt *minbdste at$ rCækkew uéd o)gL rømren hen!deJ. JYeIgC .v'eFdl iZk,kFe fhHv^o)rm l.ænUge Cvit saHd der snådHan, deCt xfóøltesc soim !efn *eGviGghed, mZen dÉeOt va(rR n!opkp 'k,uDnX petO ,parg sHeku)n&deSr.
Hun rømmede sig nervøst og kiggede væk fra mig, og jeg stønnede indvendigt. "Det er ved at blive sent, du burde nok gå. Tak for turen hjem, jeg havde det rigtig hyggeligt i aften." sagde hun stille og roligt, mens hun skubbede sig op af sofaen og kiggede forventningsfuldt på mig.
Hvad ville hun gøre, hvis jeg nægtede at gå? Måske skulle jeg bare lægge hænderne bag hovedet og bede hende om at få mig til at gå. Det ville faktisk være ret sjovt, men hun ville sikkert blive irriteret på mig, og det ville ødelægge alle de fremskridt, jeg har gjort i aften.
Jeg skubbede mig selv op af sofaen og sagde ikke noget om, at jeg ikke engang havde nået at drikke min kaffe, før hun bad mig om at gå. Jeg havde en fornemmelse af at den lille stilhed efter den tunge diskussion gjorde hende lidt utilpas, så jeg ville ikke gøre det værre. Forhåbentlig bad hun mig ikke om at gå, fordi jeg havde fortalt hende, at jeg havde dræbt nogen, det var jeg ret sikker på, at det ikke var, ikke efter hele den lange tale hun holdt om, at jeg var en af de gode og fik hende til at føle sig mere sikker.
"HvordanL mfMejbreRr RdFuA &sIå dsinA fvør(stGe Ad&awgM på ijowbbeta iY mSo^rsgenó?k .Gå'r dvu Jud xmIed nnLogeVnZ?" JfegS sBpurgjtke og( kryLd^sevdIeG mbeanwt$altC fSi*ngxrJe éf,orrv, aétq Thiuxnn vWililex xsÉiGgóe n.eju.Z sDet Xvar vsiXd_sdtzeh &gTang pjegi jiénlvilte^reédLeq hAeCnde éuvd, MjegP vtilQlBe_ hf&ourtWsæmttceT Rmed axt* fXlpiwrtKe, f!or deWtb Slå baHrey _iÉ BmHiqn n&ahtu,r, bmeónÉ jeg Hku&nWnje iknke( (bélPi_ve vled émbedX aQtA Mbwlióv)ey gafvi.sÉtZ af TdZeunneD npige, gdeAtd uvHabr YbaBre ikk_e vgodAtJ )foprQ m^iÉg velleQr bmin! wseJxOhNuLnQgOrernPdeB ópi,kp.Z jFlor ff,anVdenn,N rjelg Ihavd,eh iUkker haft !s^eéxv i jen yuÉgle,G .hFviblket kjengu wald.rWigj ^haBvDd!ek kÉunnet ssigGe, hswi^dFenh jj$eWgw v.arT )shyjtttehn år! cgaa_mmUel,ó UboOrtsOet fFrYa dYengVaénSgS jvegt bfik mnæslindger& og qikk(es Ikusn$ne grå, rud!, bmlen dIe^t mtaltem djZeg xikkeT medb.!
Hun rystede på hovedet: "Nope, så mange kender jeg ikke. Anna har Cameron, så jeg kan ikke spørge hende, og min søster Sophie har travlt, så..." hun trak vejret og trak på skuldrene.
"Okay, så jeg henter dig omkring klokken halv otte." Jeg foreslog.
Hun kiggede chokeret på mig, hvorefter et sarkastisk smil bredte sig over hendes ansigt, som om hun troede, at det var en slags joke. "Okay spiller, vi ses så." drillede hun.
"fJlaP? aSLød,td.W" 'Jeyg g&rirnke'dPe, ,jeJgX uveMdH cgodtq ihun _t^r'oedDeZ jesg vl!ave$dce sjo'v Bo)g Mdetz Gvqar* fiik$ke lizgXefMre&mf Ben_ uaZcceptF,f mÉen )jWeg& villNe Utéasgde hvaxd jeg k^uIn_ntec (fuåg.
Hun rynkede panden og kiggede nysgerrigt på mig, da jeg gik hen til døren og gik, inden hun nåede at tage den tilbage. "Vent, det var en joke, ikke?" spurgte hun næsten desperat.
"Aldrig i livet, muffin, du har sagt ja nu. Jeg er her klokken halv otte præcis klokken halv otte." Jeg sagde grinende og grinede ondt af hendes forfærdede udtryk.
"Nate det kan jeg ikke," sagde hun, hendes mund fortsatte med at bevæge sig efter, men der kom ikke mere ud, og jeg kunne ikke lade være med at grine.
"SbelvfølgTeXlciVg PkéaFnó dGuz ldFeTt, 'dIu OsYapgadYeD Pat^ cdu yik!kce Thar^ ndoge_ny _aUt gåJ kuud JmneFd di moUrpgfeLn&.S GD_uY lsMkall ÉfejrFe )dihn faørFste Xarb_e*jZdsidatgO,V Kdin mgadnYdn erc s$tVa'diZg^ i ^B'ars)tow, Rséå dluH yskaTlR Ksup&ifse' azlqeKnQe.b Jeg RskZal sLpiiHs'ed aWleunJeI,W KsOå tdGeJt gGiv*er gond) metn$iSnQg,A azt viq Bgpår uTd sOawmYm_e.nR.r ABaBrep soFm vernnerp,r AhTvis 'dCu hAarb .lXydst.q" cJOesgO WtjrXak xpåv sckluxldre'ne og gav ihend_e mfiQt hOvaAl!peIhuynddóeaGnsipgtL,p piYg)ernae Pb_lkevU bogJstHa_vel&i$gt LtMa,lt vCiylrdeL mned IdfeVt,a ZsåW Gjmegu br$uwgMthe_ detf !i'kMkeF så tcitF,v wmeYné éjteg Vv*aRr hetlle(r& jikykXe vadnht tiVlJ ikkeÉ aytf *få VmiTn LviiljHel.(
Hun sukkede og så lidt bedrøvet ud, før hun endelig nikkede: "Ok, ja, selvfølgelig. Jeg kan jo ikke lade dig spise alene, vel? Men bare som venner, det er ikke en date." Hun rullede med øjnene.
Jeg bed en sejrsgrynken tilbage, jeg havde faktisk lyst til at give hende et knytnæveslag i luften og synge, at hun sagde ja igen og igen, men jeg modstod trangen. Hun sagde, at det ikke var en date, men forhåbentlig ville jeg ved slutningen af aftenen i morgen være i stand til at overbevise hende om, at det var en date og ikke bare en venlig middag.
"Se nu var det ikke så svært, og jeg behøvede ikke engang at gøre dig flov for at få dig til at sige ja. Vi er virkelig på toppen." Jeg drillede og blinkede til hende og trak døren op for at løbe væk så hurtigt jeg kunne, før hun havde en chance for at ændre mening.
Hun BgrineYdZe oVg lqæVnede, sóig jonp* aKdi Zd)øPr!eKn_ 'olg Qpzre(sÉseddXe sYin FpajndIeF FmloadÉ jde.n o_g SluwkKkeNde øCjhnye(nze.& "Hmmm$ tjóaH,m Qscå Fsezsn Tvii Bis (morIgenL,u pjlayhegrs."
"Prøv ikke at drømme for meget om mig i aften, hva'? Jeg vil ikke have, at du får uhensigtsmæssige drømmeflashbacks, mens du underviser i morgen." Jeg smilede til hende, mens hun grinede og rystede på hovedet.
"Jeg skal prøve, men det bliver svært." svarede hun sarkastisk.
"Åh det er altid svært, men måske er det bare omkring dig." Jeg jokede.
Huyna sDtødnned'eB ogF Urryste_de på h,ovDedect: ."BBare gåÉ,J ludOeUrb, fjøAr jleg Cs.kiftesrB maejnAinTg. $Du YsnakkKer dig NviÉr.keJlhiég VtiPl Ggenop!vwarmyeUtV lZasagbnTeT GtTi*lK enÉ iD mmqorge*nK."G ÉH&upn DstAak tuGnJg*en uNdó efft,eór DmNigx,É og jhe)g )kCu*n*n$eM &ikkfe laxdle vcære Imedl XastN sMm_iblede. wsÉugNgeasStsivzt FtGil( heHnVdeR,V ViGndfen jqemg pvresndFtde* miQg omX zforU la.tz gåt.R
Jeg sprang nærmest tilbage til min bil, for første gang siden jeg mødte hende følte jeg, at jeg kunne slappe af. Jeg var ikke klar over, hvor nervøs jeg havde været hele ugen. Jeg kunne faktisk ikke vente til i morgen aften, hun havde endelig indrømmet, ja, lidt indrømmet, fordi hun insisterede på, at det var en venskabelig ting. Jeg havde hele natten til at arbejde på hende i morgen, i det mindste var der en lille chance for, at jeg ville få noget i morgen aften. Når jeg først havde fået hende, ville mit liv falde tilbage på plads, og jeg ville kunne gøre alting som det plejede. Jeg smilede fortrøstningsfuldt og kørte hjem med et smil på læben.
Der er begrænset antal kapitler at placere her, klik på knappen nedenfor for at fortsætte med at læse "Spilleren er endelig blevet spillet"
(Den vil automatisk springe til bogen, når du åbner appen).
❤️Klik for at læse mere spændende indhold❤️