Chapter One
The body lay in perfect repose on the Victorian fainting couch, looking more like a sleeping beauty than a victim. Detective Sarah Chen had seen enough death in her ten years with the Metropolitan Police's Special Cases Unit to know that natural death never looked this peaceful. Something was very, very wrong.
'No signs of struggle, no marks on the body, and yet...' She leaned closer, studying the victim's face. Charlotte Mills, aged 28, was found by her roommate this morning, apparently having passed away in her sleep. Her expression was serene, almost blissful, but her eyes - those were what caught Sarah's attention. Behind the closed lids, her eyes were moving rapidly, as if still deep in REM sleep.
"You see it too, don't you?" The voice came from behind her, rich and cultured with a slight Irish lilt. "She's still dreaming."
Sarah turned to find a tall man in an impeccably tailored charcoal suit standing in the doorway. He hadn't been there a moment ago, she was certain of it. His dark hair was streaked with silver at the temples, and his eyes were an unusual shade of amber that seemed to shift color in the light.
"This is a closed crime scene," she said firmly, her hand instinctively moving toward her weapon. "How did you get in here?"
He smiled, but it didn't reach those strange eyes. "Dr. Marcus Thorne," he said, pulling out a card that somehow both looked official and seemed to shimmer slightly. "I'm a consulting specialist with the Department's new Oneiric Phenomena Division."
"The what division?" Sarah frowned, taking the card. The moment her fingers touched it, she felt a slight electric tingle, and the letters seemed to rearrange themselves before her eyes.
"Dreams, Detective Chen. We investigate crimes involving dreams." He moved into the room with fluid grace, his attention fixed on the victim. "And this is the third one this month."
Sarah's mind raced. There had been two other deaths recently - both young women, both found peacefully dead in their sleep. She'd seen the reports but hadn't made the connection until now. "How do you know about those cases?"
"Because I've been tracking the killer for quite some time." Thorne knelt beside the body, his eyes now definitely more gold than amber. "He's what we call a Dream Collector - someone who has learned to enter and steal dreams. But this one has developed a taste for more than just dreams. He's taking souls."
Under normal circumstances, Sarah would have dismissed such talk as nonsense. But there was something about the scene, about the victim's still-moving eyes, about Thorne himself, that made the impossible seem suddenly plausible.
"If you're tracking him," she said carefully, "why haven't you caught him?"
Thorne's expression darkened. "Because he only appears in dreams. The physical world is my domain, but his... his is the realm of sleep. To catch him, we need someone who can walk between both worlds." He turned those unsettling eyes on her. "Someone like you."
"Me?" Sarah almost laughed, but the sound died in her throat as memories she'd long suppressed began to surface. The dreams that felt too real, the nights she'd awakened to find objects moved in her room, the way she sometimes knew things she couldn't possibly know...
"You've always known you were different, haven't you, Detective?" Thorne's voice was gentle now. "The dreams that come true, the hunches that turn out to be right, the way you can sometimes see how people died just by touching objects they owned..."
Sarah took an involuntary step back. "How do you know about that?"
"Because I've been looking for someone like you. A Natural - someone born with the ability to cross the threshold between waking and dreaming." He gestured to the victim. "Charlotte here won't be his last. There will be others, and their souls will remain trapped in an eternal dream unless we stop him."
Just then, the victim's hand twitched, her fingers moving as if writing something. Sarah moved closer, watching as invisible words were traced in the air. Thorne pulled out what looked like an antique monocle and held it up. Through its lens, golden letters shimmered in the air where Charlotte's fingers moved.
"Help me," Thorne read aloud. "He's coming for the others."
Sarah felt a chill run down her spine. She looked at the victim's peaceful face, at those restlessly moving eyes, and made a decision that would change her life forever.
"Tell me what I need to do."
Thorne's smile was grim. "First, you need to learn to control your abilities. Then..." he held up the monocle, through which Sarah could now see strange symbols glowing all around the room, "you need to learn to hunt in dreams."
Outside the Victorian townhouse, storm clouds gathered, and Sarah Chen, homicide detective and newly discovered dream walker, took her first step into a world where nightmares were real, and death was just another kind of sleep.
Chapter Two
The basement of the Natural History Museum was the last place Sarah expected to find the headquarters of a secret dream investigation unit. Yet here she was, following Thorne through a maze of storage rooms filled with artifacts that seemed to pulse with their own inner light.
"The mundane world only sees what it expects to see," Thorne explained, using an ornate key to unlock a heavy wooden door marked 'Private Collection.' "To them, this is just museum storage. To us, it's the largest collection of dream artifacts in the Western Hemisphere."
The room beyond defied physics. It stretched impossibly far, filled with glass cases containing everything from ancient masks to modern-looking devices. Floating orbs of soft light illuminated collections of bottled dreams - actual dreams, swirling like liquid mercury behind glass.
"Your badge, Detective," Thorne held out his hand. Sarah hesitated before handing over her police credentials. He placed it on a strange device that looked like a Victorian music box crossed with a computer. When he returned the badge, it felt different - heavier, somehow more real.
"Now you'll be able to access both worlds officially," he said. "Look at it again."
The badge had changed. Alongside her regular police credentials, new text had appeared: 'Special Inspector, Oneiric Investigations Division.' The letters seemed to shift between English and something older, something that made her eyes water if she looked too long.
"Before we can hunt the Dream Collector, you need to understand what you're dealing with." Thorne led her to a case containing what looked like a normal pillow. "Touch it."
Sarah reached out hesitantly. The moment her fingers made contact, the world tilted. She was suddenly standing in someone else's dream - a sunny beach, but the sky was green and the sand whispered secrets. She jerked her hand back, gasping.
"Good," Thorne nodded approvingly. "Most people can't pull back from their first dream artifact. You have natural barriers."
"What was that?" Sarah's heart was racing.
"A dream fragment from 1892. A young girl's last dream before the influenza took her." His voice softened. "We preserve them here. Dreams carry memories, emotions, sometimes even pieces of souls."
"And this Dream Collector... he takes entire souls?" Sarah remembered Charlotte Mills' peaceful face and restless eyes.
"He traps them in eternal dreams, feeding off their essence." Thorne moved to another case, this one containing what looked like a cracked mirror. "Each victim becomes part of his collection, their souls powering his abilities, letting him dreamwalk without natural talent like yours."
Suddenly, the cracked mirror began to frost over. In its surface, Sarah saw Charlotte Mills' face, mouth open in a silent scream. Then another face appeared - another victim, she presumed - and another.
"He's showing off," Thorne growled. "He knows we're investigating."
The temperature in the room dropped dramatically. Frost patterns spread from the mirror to nearby cases, and Sarah heard what sounded like distant laughter.
"Well, well," a voice echoed through the room, seemingly coming from everywhere and nowhere. "A new player in the game. And such interesting dreams you have, Detective Chen."
Sarah felt something brush against her mind, like cold fingers trying to pry open a door. Instinctively, she slammed her mental barriers shut. The presence withdrew, but not before leaving behind an impression of amusement.
"He's already caught your scent," Thorne said grimly. He pulled out a small velvet bag and removed what looked like a dreamcatcher made of silver wire and black pearls. "Wear this when you sleep. It won't keep him out entirely, but it'll stop him from stealing your dreams while you're still learning to defend yourself."
As Sarah took the dreamcatcher, her fingers brushed Thorne's, and suddenly she was hit with a flash of his dreams - centuries of memories, battles fought in realms of sleep, and a profound sense of loss that made her gasp.
Thorne withdrew his hand quickly. "Your abilities are stronger than I thought. We'll need to work on your control."
"What are you?" Sarah asked directly. "You're not just some government consultant, are you?"
Before he could answer, an alarm began to sound throughout the facility. One of the dream bottles had turned black, its contents writhing like smoke.
"He's hunting again," Thorne said, already moving toward the exit. "Someone in the city has just entered their last dream. Are you ready for your first real case, Detective?"
Sarah touched her new badge, feeling its power hum under her fingers. "Do we have time to save them?"
"If we're lucky, we might catch him in the act. But remember - in dreams, he's incredibly powerful. One wrong move and you could lose your soul."
As they rushed from the dream archive, Sarah caught one last glimpse of the cracked mirror. In its surface, she saw her own reflection smile back at her with eyes that weren't quite her own.
The hunt was about to begin.
Chapter Two
The basement of the Natural History Museum was the last place Sarah expected to find the headquarters of a secret dream investigation unit. Yet here she was, following Thorne through a maze of storage rooms filled with artifacts that seemed to pulse with their own inner light.
"The mundane world only sees what it expects to see," Thorne explained, using an ornate key to unlock a heavy wooden door marked 'Private Collection.' "To them, this is just museum storage. To us, it's the largest collection of dream artifacts in the Western Hemisphere."
The room beyond defied physics. It stretched impossibly far, filled with glass cases containing everything from ancient masks to modern-looking devices. Floating orbs of soft light illuminated collections of bottled dreams - actual dreams, swirling like liquid mercury behind glass.
"Your badge, Detective," Thorne held out his hand. Sarah hesitated before handing over her police credentials. He placed it on a strange device that looked like a Victorian music box crossed with a computer. When he returned the badge, it felt different - heavier, somehow more real.
"Now you'll be able to access both worlds officially," he said. "Look at it again."
The badge had changed. Alongside her regular police credentials, new text had appeared: 'Special Inspector, Oneiric Investigations Division.' The letters seemed to shift between English and something older, something that made her eyes water if she looked too long.
"Before we can hunt the Dream Collector, you need to understand what you're dealing with." Thorne led her to a case containing what looked like a normal pillow. "Touch it."
Sarah reached out hesitantly. The moment her fingers made contact, the world tilted. She was suddenly standing in someone else's dream - a sunny beach, but the sky was green and the sand whispered secrets. She jerked her hand back, gasping.
"Good," Thorne nodded approvingly. "Most people can't pull back from their first dream artifact. You have natural barriers."
"What was that?" Sarah's heart was racing.
"A dream fragment from 1892. A young girl's last dream before the influenza took her." His voice softened. "We preserve them here. Dreams carry memories, emotions, sometimes even pieces of souls."
"And this Dream Collector... he takes entire souls?" Sarah remembered Charlotte Mills' peaceful face and restless eyes.
"He traps them in eternal dreams, feeding off their essence." Thorne moved to another case, this one containing what looked like a cracked mirror. "Each victim becomes part of his collection, their souls powering his abilities, letting him dreamwalk without natural talent like yours."
Suddenly, the cracked mirror began to frost over. In its surface, Sarah saw Charlotte Mills' face, mouth open in a silent scream. Then another face appeared - another victim, she presumed - and another.
"He's showing off," Thorne growled. "He knows we're investigating."
The temperature in the room dropped dramatically. Frost patterns spread from the mirror to nearby cases, and Sarah heard what sounded like distant laughter.
"Well, well," a voice echoed through the room, seemingly coming from everywhere and nowhere. "A new player in the game. And such interesting dreams you have, Detective Chen."
Sarah felt something brush against her mind, like cold fingers trying to pry open a door. Instinctively, she slammed her mental barriers shut. The presence withdrew, but not before leaving behind an impression of amusement.
"He's already caught your scent," Thorne said grimly. He pulled out a small velvet bag and removed what looked like a dreamcatcher made of silver wire and black pearls. "Wear this when you sleep. It won't keep him out entirely, but it'll stop him from stealing your dreams while you're still learning to defend yourself."
As Sarah took the dreamcatcher, her fingers brushed Thorne's, and suddenly she was hit with a flash of his dreams - centuries of memories, battles fought in realms of sleep, and a profound sense of loss that made her gasp.
Thorne withdrew his hand quickly. "Your abilities are stronger than I thought. We'll need to work on your control."
"What are you?" Sarah asked directly. "You're not just some government consultant, are you?"
Before he could answer, an alarm began to sound throughout the facility. One of the dream bottles had turned black, its contents writhing like smoke.
"He's hunting again," Thorne said, already moving toward the exit. "Someone in the city has just entered their last dream. Are you ready for your first real case, Detective?"
Sarah touched her new badge, feeling its power hum under her fingers. "Do we have time to save them?"
"If we're lucky, we might catch him in the act. But remember - in dreams, he's incredibly powerful. One wrong move and you could lose your soul."
As they rushed from the dream archive, Sarah caught one last glimpse of the cracked mirror. In its surface, she saw her own reflection smile back at her with eyes that weren't quite her own.
The hunt was about to begin.
Chapter Three
They arrived at St. Bartholomew's Hospital just as the emergency lights began to flash. Sarah followed Thorne through corridors that seemed to blur at the edges of her vision, her new badge somehow clearing their path without ever being shown.
"Room 307," Thorne said, his voice tight with urgency. "Young male, admitted for minor surgery, slipped into an unusual coma during recovery."
The patient, David Parker, age 23, lay perfectly still on his hospital bed, his eyes moving rapidly beneath closed lids. Just like Charlotte Mills. But this time, something was different - the air around him rippled like heat waves over hot asphalt.
"He's still in the process of taking him," Thorne said, pulling out what looked like an antique pocket watch. "We can follow if we're quick. Are you ready for your first dream dive?"
Sarah's heart pounded. "What do I need to do?"
"Take my hand. Focus on the patient. Let your consciousness slip between the moments of reality." Thorne's eyes began to glow that strange amber color. "And whatever you see in there, remember - dream logic is real logic in that world."
Sarah grasped Thorne's hand and looked at David Parker. The world tilted, twisted, and suddenly...
They were standing in a hospital corridor that wasn't quite right. The walls breathed slowly, the floor was made of flowing water that somehow supported their weight, and the ceiling was a swirling mass of constellation maps.
"His dreamscape," Thorne explained, his voice echoing strangely. "Every dreamer creates their own reality. Look."
Down the impossible corridor, a figure in a doctor's coat was leading David Parker by the hand. But the 'doctor' was wrong - his shadow moved independently, reaching out with grasping tendrils towards other dreams that floated past like soap bubbles.
"The Dream Collector," Sarah whispered.
As if hearing his name, the figure turned. Sarah's breath caught. His face was a beautiful mask of shifting features, never settling on one form, but his eyes... his eyes were endless pits of swirling dreams.
"Ah, the new dreamer," his voice was like silk over broken glass. "And my old friend Marcus. Still trying to police the dream worlds?"
Thorne stepped forward, and Sarah noticed his appearance had changed in the dream. His suit was now made of living shadows, and wings of dark light stretched from his shoulders. "Let him go, Collector. You've taken enough souls."
The Collector laughed, the sound causing the hospital walls to crack, leaking golden dream-light. "Taken? Oh, Marcus, you still don't understand. They give themselves to me. Show her, David."
The young man turned, and Sarah saw his eyes were glassy with bliss. "It's beautiful here," he said dreamily. "All my pain is gone. All my fears. He takes them all away."
"By taking everything you are," Sarah found herself saying. She took a step forward, instinctively reaching for her police badge. In the dream, it transformed into a shield of pure light. "David, this isn't real healing. It's theft."
The Collector's face rippled with anger. "You dare interrupt my collection?" The corridor began to twist, reality bending around them. "Let me show you what happens to those who interfere with my work."
Suddenly, the floor beneath Sarah liquefied completely. She started to sink, but instead of water, she was drowning in dreams - thousands of them, each containing a fragment of someone's stolen soul. She saw Charlotte Mills dancing endlessly in a ballroom of mirrors, saw other victims trapped in perfect moments that had become eternal prisons.
"Sarah!" Thorne's voice cut through the chaos. "Remember - dream logic! Make your own rules!"
Dream logic. Sarah closed her eyes, focusing on her years of police work, of protecting people, of solving puzzles. When she opened them, her badge-shield had transformed into a sword of pure thought.
With a cry, she slashed through the dream-flood. Reality reasserted itself - or at least, this dream's version of reality. She stood on solid ground again, facing the Collector.
"Impressive," he purred, but she sensed uncertainty in his voice. "You're stronger than the usual dreamers Marcus recruits. Perhaps we could make a deal..."
"No deals," Sarah said firmly. She could feel her power growing, reshaping the dream around them. "David, look at what he really is. Look with your heart, not your fears."
For a moment, David's eyes cleared. The Collector's beautiful mask slipped, revealing something ancient and hungry beneath. David screamed, pulling away from the creature's grasp.
The Collector snarled, his form shifting into something monstrous. "If I can't have him willingly..." Shadows exploded from his body, reaching for David.
What happened next seemed to unfold in slow motion. Thorne spread his dark wings, shielding David. Sarah's sword of thought became a net of light, trapping some of the shadows. But the Collector himself simply... stepped sideways, vanishing into a door that appeared in the air.
"Sweet dreams, detectives," his voice lingered behind. "We'll meet again soon. After all, Sarah, your dreams are particularly... appetizing."
The dreamscape began to dissolve. Sarah felt Thorne grab her arm, pulling her back through layers of reality. Then...
They were standing in the hospital room again. David Parker was awake, gasping, but alive and whole. A nurse was rushing in, responding to his sudden revival.
"We saved one," Thorne said quietly. "But he'll be angry now. And he'll come for you."
Sarah touched her badge, still feeling echoes of its dream-power. "Good," she said grimly. "Because I have some questions for him about Charlotte Mills. And about what you really are, Marcus Thorne."
Thorne's expression was unreadable. "All in time, Detective. For now, you need to rest. Tomorrow, your real training begins."
As they left the hospital, Sarah could have sworn she saw her shadow move independently, reaching for dreams that floated just beyond the edge of sight. The world would never look quite the same again.
Chapter Four
Sarah's apartment looked different when she returned that night. The shadows seemed deeper, more alive, and ordinary objects cast reflections that didn't quite match reality. The dreamcatcher Thorne had given her pulsed softly in her pocket, responding to the changed way she now saw the world.
She was exhausted but afraid to sleep. The Collector's words echoed in her mind: 'Your dreams are particularly appetizing.' Instead, she spread her case files across the coffee table - photographs of Charlotte Mills, the other victims, and now David Parker's medical records.
A soft chime from her badge interrupted her concentration. The metal had grown warm, and when she touched it, words appeared in that strange shifting script: 'Archive. Now. Emergency.'
The museum was different at night. Sarah's new badge led her through doors that hadn't existed during her first visit, down stairs that seemed to descend far deeper than the building's foundation should allow. She found Thorne in a circular room she hadn't seen before, surrounded by floating screens of light that showed various dreamscapes.
"We have a problem," he said without preamble. "The Collector's attack pattern has changed. Look."
The screens shifted, showing a map of the city overlaid with points of light. "Each light is a dreamer," Thorne explained. "The blue ones are normal dreams. The red..." He gestured, and several dots pulsed an angry crimson. "Those are nightmares being actively shaped by outside forces."
"He's attacking multiple targets at once?"
"No." Thorne's expression was grim. "He's leaving traps. Dream-snares. Anyone who falls asleep in these areas risks being pulled into a constructed nightmare. He's trying to overwhelm our ability to respond."
Sarah studied the pattern of red dots. "They're forming a shape... a symbol?"
"A summoning circle." A new voice joined them. Sarah turned to see an elderly woman emerging from what appeared to be a door made of starlight. Her eyes were milk-white, but she moved with absolute certainty.
"Sarah, meet Dr. Eleanor Price, the Archive's keeper," Thorne said. "And yes, she's blind in the waking world, but in dreams..."
"I see everything," Eleanor finished. Her unseeing eyes fixed on Sarah with uncomfortable accuracy. "Including what our friend the Collector is truly planning. He's not just taking souls anymore. He's building toward something larger."
She gestured, and the room transformed around them. They were suddenly standing in what looked like a vast library, but the books were made of dreams, their pages flowing like liquid memory.
"Every dream ever archived is stored here," Eleanor explained. "Including the oldest nightmares of humanity. The Collector isn't just a thief - he's trying to wake something that should stay sleeping. Something we locked away centuries ago."
She pulled a book from the shelf, and its pages burst open, projecting a scene of ancient horror - a time when the boundary between dreams and reality was thinner, when nightmares could walk in daylight.
"The Last Nightmare," Thorne said softly. "We thought it was safely contained, but if he completes that summoning circle..."
A sudden tremor ran through the Archive. One of the red dots on the map had grown larger, pulsing violently.
"He's starting," Eleanor's voice was urgent. "Sarah, you need to see something before you face this." She pressed her fingers to Sarah's forehead, and suddenly...
She was in a memory. A younger Thorne stood with a woman who looked remarkably like Sarah herself, facing down a shadow that threatened to devour the world. The woman - another dream detective? - sacrificed herself to help seal away the nightmare.
"Your mother," Eleanor's voice echoed in her mind. "She was one of us. Her sacrifice helped lock away the Last Nightmare, but the Collector has never stopped trying to free it. And now he's found you - her daughter, with her power."
The vision ended abruptly as another tremor shook the Archive. More red dots were pulsing on the map.
"Why didn't you tell me?" Sarah demanded, turning to Thorne.
"Because I promised her I'd keep you away from this life," he replied, pain evident in his voice. "But now the Collector knows who you are, and we're running out of time."
"The summoning circle will be complete at the next new moon," Eleanor added. "Three days from now. If the Last Nightmare wakes..."
"Then we stop him before that happens," Sarah said firmly, though her mind was reeling from the revelations. "How do we break these dream-snares?"
"It's dangerous," Thorne warned. "Each one is a trap designed specifically for dream walkers. If you're caught..."
"Then you'll just have to watch my back," Sarah said. She touched her badge, feeling its power respond. "Where do we start?"
Eleanor smiled, her blind eyes somehow twinkling. "First, you need to understand what you truly inherited from your mother. It's time you learned about the true history of the dream walkers - and why the Collector fears your bloodline above all others."
As if in response to Eleanor's words, the books around them began to glow, their pages rustling with the weight of secrets about to be revealed. In the map above, the red dots pulsed like a countdown to catastrophe, and Sarah realized she had less than three days to master powers she never knew she had.
The true game was about to begin.
Prolog
Prolog
For ti år siden
"Sig det," snappede han. Det løb hende koldt ned ad ryggen, da hun hørte hans tone. Hans ansigt forvred sig, mens raseri formørkede hans øjne. Det her var ikke godt, tænkte hun, slet ikke godt. Doktor Caspian var en af grundene til, at hun besluttede sig for at færdiggøre sin turnus på Summit View, den anden var på operationsbordet. Det var det bedste og mest prestigefyldte program i landet. Og hun havde slået sig selv ihjel for at være en del af det, bare for at kunne tilbringe mere tid med den person, der lå på operationsbordet. Sorgen overskyggede hendes sind, men hun var fast besluttet på, at hun ikke ville fortryde udfaldet. Hun kunne ikke miste nogen af dem, ikke den eneste familie, hun havde tilbage.
"mVYiv hkMunneu LpDrxøvFei gpandFlfernew p(åz Q30J0.d DehtB ÉkudnnSeg ghiv(eH os ren Jp)ults?"
Overlægen rynkede på næsen af det dumme forslag. Var hun ligeglad på dette tidspunkt? -Nej, og det gjorde hendes overlæge åbenbart heller ikke, for han vendte ryggen til for at tale til de andre i klassen, som så det blodbad, som hendes karriere var, i galleriet ovenover.
Han pegede på samtaleanlægget og gav tegn til, at en af dem skulle trykke på højttaleren og kalde dødstidspunktet. Lort, hun var i så store problemer. Måske ville hun endda blive smidt ud af uddannelsen. Men det ville være det hele værd, hvis de overlevede, for hvad var ellers meningen med at være læge?
"Dødstidspunkt, kl. 23.05." sagde en praktikant i galleriet.
"S_tzoOpt!"V
"I er nødt til at køre padlerne igen, der er stadig en chance!" råbte hun og bønfaldt om, at nogen skulle lytte, nu var hysteriet overstået.
Da hun åbenlyst blev ignoreret, skubbede den fortvivlede praktikant næsten doktor Caspian af vejen og begyndte at give patienten hjertemassage. Hun var udmattet, men hun fortsatte. Utrætteligt pressede hun sine små, spinkle hænder mod brysthulen, mens hun pustede luft ind fra BVM-posen. Da intet ændrede sig, rakte hun ud efter padlerne.
Pludselig greb stærke hænder fat i hendes håndled, og hun kæmpede, indtil hun fysisk blev løftet op i taljen og fjernet fra patienten.
Mend* étm foWrlod kaOmgpenB hentdez, xog hRunA blegv klatrI overk, LaJtQ FalFles ø^j)ne vrar^ Urettet mlod hendeB. Def chænóderb,C devrI ha^vHde KhGolKdtU om Zh!enudeÉ, PfkorlobdH he$nde mJed édOe^t s'ammeH, kséoRmj oWm dMeyr vvYarI !ild i Ahcen)dUev.l JMø&rkheV pJlIet.teDr dukskebde) Nop i Vhendqes zsÉyn,& dectI Yvaar& b.aQrJe afor hmeÉgelt Sat håRndutere.d HuXn ibføj^ede WsFig XnCeKdg IogI ^laGgdLe hoqvleódelt mel,lgemW Ik.næemneI og traWkÉ lUaDnDgsomGtu ve'jrIelty ind. PAtZ bryjdeV VsIammenK for)anI diUssAeQ RmeRnZn$eIsker^ nvilglÉed hværeó NdteOt sagmmeM somN RsZelvzmhoNrdé.,
Det var slut, hun havde fejlet, og det ville få alvorlige konsekvenser. Hun skulle aldrig have lyttet til Stuart og hans hån om at køre en kode. Hun var faldet lige i hans fælde. Stacy og Emma havde advaret hende. Han var en mesterlig manipulator, havde de sagt, fald ikke for hans karismatiske udseende eller charme. Hun løftede hovedet, og da gik det op for hende, at den praktikant, der havde ringet om dødstidspunktet, havde været Stuart Townsend. Der var et grusomt smil på læberne, de samme læber, som hun havde ønsket sig selv, siden hun startede på programmet.
Hvordan kunne hun have været så dum?
"Undskyld mig," sagde hun og manøvrerede rundt mellem de otte andre mennesker på operationsstuen. Hendes stemme knækkede; et hul af følelser fik hende til at gispe efter luft, galden var på vej op i halsen. Hurtigt fjernede hun de blodige handsker fra sine blege, rystende hænder, mens tårerne begyndte at løbe ned ad hendes ansigt, og næsten i panik flygtede hun ud af lokalet.
Kapitel 1
Kapitel 1
Gabriel holdt en pause og løftede hovedet fra hendes hals for at undersøge hendes ansigt. Hendes mørkebrune øjne var lukkede, og en rynke skæmmede hendes ovale ansigt.
Hvorfor fanden rynkede hun panden? Hans pik var bogstaveligt talt helt oppe i kuglerne.
H'aLn& LsOynwtxeksA,a deLt ifølt&eJsf putar(olZigBt,w mqennw nGBabirti$el hauvdeC ZåbencbbaOrÉtn Utagret fmejl,( foÉri jAQmFysu ansigt anCtQyDdMeUdóeP nogetg andpett.C qDXeXt mvFaIr jo& ikJkeu,s bfóor,dwiG hNaqnÉ kgrjosrdxeg !dxet jfuorkheórt. WIa &beFtvrhalgttniiBnZg af aHtn VhAanX YhÉavdey kjneppóet, s*iTden. rhganp vanr trdetÉteén, oLgV dvéidst_e p,ræócXis, RhévoGrdan _mcan tBæBndeSr ebn hkóvimnxdter.
Han stirrede spørgende på hende. Hans bryn blev hvælvet i skepsis, da hun stønnede højt.
"Åh Gud, Gabriel, jeg kommer, skat."
Sekunderne gik. Gabriel betragtede Amy, mens hun fortsatte med at skubbe sin krop op mod ham og søgte hans erigerede pik, mens han langsomt trak sig ud.
H)an stirarVedlet lamWslåKeUt. uSp&i_ljleide h^u.nQ XvirZkéelig sQkuÉespxi(l?c BHfaqn viClle fvNiPde, Nom_ Chsu'nk viMrkyerliCg, filk oCrBgQa(sXmLe, fmor* sgå vvillze. han UkLunne mTæcrékseó hmenGdéeésP fissem Pkmv(æle hya*ns_ ppikF. Da) Ydet aYlidlr^ig csk^e(teV, hBafvdce hlanH kubn jén mZu*ljikgóhed tiUlbadgUe.X Ktæljli,nzgkenv fik, aólvdrFiqgZ ÉorgRassme.; hunL ^fQakeQdBe$.
Fucking utroligt, tænkte han. Han var praktisk talt dybt inde i hendes fisse, og hun fakede sin nydelse. Han havde lyst til at trække sig ud og vise hende døren, fordi hun spildte hans tid. Han havde ikke brug for det lort, især ikke i aften.
Havde hun virkelig troet, at han ikke kunne se forskel på en rigtig orgasme og en fingeret? Og hans psykiater undrede sig over, hvorfor han behandlede kvinder så afskyeligt. Kvinder som Amy var perfekte eksempler på det skøre lort, de fleste kvinder gjorde.
Det var mærkeligt, for han havde aldrig været i sådan en situation før. Normalt tigger kvinder ham om at kneppe dem, og de kommer fandeme altid.
AUmyZ trqouede Id)ogM,É hatV hOuny lvars Sså$ uk,l$o_g,* men *hnaZnh gennem!s$kuHende !hende. RHuIn ^vlavr barez venPdUnKu ÉenA wgpolddiggendpe DkæQlklin,gf.v HVujn zhazvdeO flDir$tet JmLeKd hVanmM shebleQ .aéfAtJeónenS tiCl YvdePlgøyr$enhxebdPsfjesWteTn.C Se^ldv. oPmu bhweRnd,esV Pma.n^d$,( MMa$rIiu!sW sGoodwwin(, qvNar) kvcædrHt o,g tiJlM stedreG.D
Gabriel havde bidraget betydeligt til en velgørenhedsorganisation, der hjalp med at finde hjem til børn, der var anbragt i plejefamilier. Det var noget, hans afdøde kone brændte for, fordi hun selv havde været i familiepleje. Det var derfor, han dukkede op. Han deltog sjældent i disse arrangementer, fordi han følte, at han var blandt hajer, der ved enhver lejlighed ventede på at optage hans tid med dumme forretningsforslag.
Men denne begivenhed havde været anderledes. Marius Goodwin og hans kone havde optaget det meste af Gabriels tid. Selv om hendes mand havde været lige ved hendes side, holdt Amy ikke op med at drille. Det lod til at være en leg, de legede, hvor Amy flirtede, og Marius lod som om, han ikke lagde mærke til det.
Tyve minutter inde i aftenen undskyldte Marius sig for at gå på toilettet. Amy øjnede en perfekt mulighed og gled straks hen ved siden af Gabriel, tog et fast greb om hans arm, pressede den mod sit bryst og spurgte, om hun måtte se hans værelse ovenpå hotellet, hvor velgørenhedsarrangementet blev afholdt. Han var smigret; hvem ville ikke være det? En smuk kvinde som Amy Goodwin ville have ham. Men selvom han satte pris på, at en fantastisk kvinde som Amy Goodwin tilbød ham en nat med fantastisk sex, var han bare ikke interesseret, især ikke i en gift kvinde, og den lektie havde Gabriel lært alt for godt. At skulle håndtere en vred mand var bare for meget, man kan endda sige, at hans hoved fik hovedparten af diskussionen.Så blidt han kunne, fjernede han sin hånd fra hendes krop og flyttede sig i sikker afstand, før han fortalte hende, hvor smigret han end var over invitationen, at han aldrig gik i seng med gifte kvinder. Han forsøgte at undskylde sig, da han så Marius' ansigtsudtryk, da han vendte tilbage. Hans øjne havde søgt hans kones; der havde været et stille spørgsmål, som hun diskret rystede på hovedet til, mens hun så angrende ud. Da han studerede dem begge, indså han, at de prøvede at narre ham.
Hun. fJluiratepd,eU mBeQd HGafburielf,u kog ÉMargius boipføqrteu sikgT, GsYoZm nom hKuOnW vda_r! mena npPerQfxedktC FvdærdtLi$nÉdeN, deVrX førLte !tSirlNsyhn mSetdk dvelgøArPeJnhefdpePnx.T MKe!n XGadb*rieJl Rvi)dstet, att dMeFt IvGar ^e't stBruategisk wsCpil,C Ndue CbkrwugItme qover Nfor .kAonkurrFe^nuternHef.P
Den forbandede Amy forsøgte at forføre ham til at fusionere virksomheder med sin mand. Marius var medskyldig i arrangementet. Gabriel mistænkte endda, at han måske havde fået hende til det. Marius Goodwin havde vist sin hånd og fået sig selv til at se desperat ud. Alene det vakte Gabriels interesse. Enhver mand, der var desperat nok til at bruge sin kone som et forhandlingsredskab, viste sig ofte at være en lyssky forretningsmand.
Forhandlingerne havde stået på i de sidste to uger, og Gabriel overvejede at trække sig ud af aftalen. Hans privatdetektiv havde gravet i Marius Goodwin og opdaget, at fire tidligere fusioner alle var endt dårligt inden for de sidste to år. Derfor flirten og den skandaløse forførelse fra Marius' meget sexede kone. På en eller anden måde vidste svinet, at Gabriel overvejede at trække fusionen tilbage.
Interessant nok så det ud til, at Marius havde en spion i Gabriels lejr. En, der var tæt nok på til at kende detaljerne om fusionen og vide, at han havde betænkeligheder. Han var helt sikkert nødt til at undersøge den teori nærmere. Nogen fodrede Goodwins med forretningshemmeligheder. Det mindste, han kunne gøre, var at fratage dem deres job og finde ud af, hvad de præcist havde fortalt Marius Goodwin. Gabriel ville ikke skuffe familien Goodwin, især ikke Amy. Han smilede ved udsigten. Hvordan skulle han straffe Goodwins? Onde tanker fløj gennem hans hoved.
Sofmc sSæidWv$agnlig, nåmrC noóge_n ^gIakvT hadns kar(aaktRerD Devt frUy&gÉtIelYigyti slag, blReiv Gavbrie(lKs sXmil fb!reédezr_eO Cog ÉoXnRds(kcabshfuldt.I YDerH m'å v,æ(rrev 'gdenCgældwezlUsre^. iHans møjwne )ghlimxteFdye alf onNdslkjab&, da qdóeH Aså udV ÉoéverY AémyTss WfrWondigge vkLrNop. XMXådsxkxeq syku(lYlDe Oh)afnN jgenoFvBerveuje jdetH.
Hun havde en smuk grøn pailletkjole på med en sød udskæring, der fremhævede hendes enorme falske bryster og fremhævede hendes kurver til perfektion.
Åh, de havde undervurderet ham; det var deres fejl. Hvorfor troede folk, at hans pik stod for al hans tænkning? Dumme, vildledte idioter. Hans pik var måske et praktisk redskab, når han var liderlig, men den dukkede aldrig op, når han gjorde forretninger. Det var fandeme bare dårlig stil.
Marius Goodwin overbeviste dog sig selv om, at skønhed påvirkede Gabriels handlinger. Hvor absurd, fisse, der dikterer hans handlinger. Han rystede på hovedet ved tanken. Kvindebedårer ja, fissejagende idiot sandsynligvis ikke, smilede Gabriel. Han ville vide, hvor langt de ville gå for at fremme deres dagsorden. Da Marius tilbød et glas champagne fra en tjener i nærheden, takkede Gabriel nej, og så undskyldte han sig og gik op på sit værelse. Han havde gjort, hvad han havde tænkt sig, og vist sit ansigt for den velgørenhed, der stod hans hjerte nær. At have opdaget Marius Goodwins dobbeltmoralske natur var en bonus.Han gik ud af den formelle balsal og ind i hotellets lobby. Gabriel hørte den hårde klikken af hæle på trægulvet, der kom op bag ham. Han kiggede sig over skulderen og fik øje på mørkebrunt hår og grønne pailletter, der svajede i hans periferi. Han smilede, da han gik hen til elevatoren og trykkede på op-knappen.
HNan ztruådXte intd) iim nelQeGvaStorend ,ohg !i,gnóobrHerseSdbei f)ulXdstBæ,ndizgk dUe vfeYm andre mKensneskeXr, Bdxe'rR stkozdu fOoéraQn ha.m voyg MbPlokeKrKede hHansb udrsyHnP tuiWl kvinYdeón ri ^pvaTiMl_let^kkjCo$len. óGabriÉeCl qvarm Xmåske deOt raø!vuhuld, me_n haBnc ósaugde aldurRiygg nneójL *tril gór^atis fisgs^eM.X Hu&nx htaIvrden siYn. Qma&n*dds veYlsigéngeVlsTe, syå h^v$emP var KhanS itdil Pat .siÉgpe$ )neja?z JIZfødlgex ienX ^kqomikTenrS, Ahani eGntgan&g qhUaZvGdcek zhQørMtM,R var pikT grratYi*sk, ,m*ennus f_issued alJtYid lvafr MeSnm vapreé, kd$eJrk XkNo!mk vmed beÉtingPelsqekr,.H OHa^nW Svawr åbeJn& dfaoZr foarhaénPdl_inNgeFr^,$ &menn ghe&r vSaIr der grnatiQs& Éfisse,W !oqg$ qdet, viallUe Ph)a$n vibkkeF )s'iYge Fnej' util.
Da han var på vej hen til døren, stoppede han op, da slanke fingre snoede sig rundt om hans underarme. Heldigvis vidste han, hvem det var, før han greb fat i hende og skubbede hende op mod døren.
"Ja, jeg vidste, at jeg kunne overtale dig til at ændre mening," svarede hun, mens hans læber fandt vej ned til hendes hals og suttede på hendes meget lækre skulder. Hun lagde armene om hans skuldre, mens han gnavede på hendes hals. Han løftede hende op, og hun lagde benene omkring hans talje.
"Hold kæft, for helvede. Det er det her, du kom for." Han gøede. Han gik ind i rummet og lagde hende tilbage på gulvet, mens han tog fat foran på hendes mærkevarekjole og flåede den op. Som forventet skreg hun og forsøgte at dække sit lige så dyre lingeri. Ud fra hans ekspertgæt ville han højst sandsynligt sige, at det var Victoria's Secrets, hans favorit. En sexet, nøgen blondeting med stropper, der ikke overlod meget til fantasien. Okay, måske var han forudsigelig, han var trods alt lige der, hvor Amy og Marius ville have ham. At miste al sund fornuft ved at kneppe en ægtefælle til en potentiel forretningspartner.
NSud vYaKr hman knapy &nokC indbem $i( heanders f(iks)sse, JoSg !agltliCgevelJ _sktr'exg hTurn, sPoVm GoVm de* havdei kFnQeppmet giq tirm&eóvis,X Gh!vmil(kxe_tZ dUe ickzk'e fhavOded.X
Han burde nok bede hende om at skrue ned for de falske støn. Det tømte hans pik for luft og gik ham på nerverne. Men han tænkte, at hvis man giver en krone, så giver man et pund. Han havde alle intentioner om at nyde det; hvis hun ville nægte sig selv en orgasme, hvem var han så til at stoppe hende? Han ville svælge i at give sig selv et herligt klimaks, alene det, at han følte glæde ved at give Marius tørt på, betød, at han var ude af kontrol, som hans psykiater ofte fortalte ham. Ifølge hende manglede Gabriel kontrol, han var for impulsiv og gennemtænkte aldrig en plan. Han reagerede bare. Et godt eksempel. Måske havde hun fat i noget, eftersom han var dybt inde i en potentiel partners kone.
Hvad fanden skete der med den mand, der elskede Emily? Hvor blev han af? Hvad skete der med den mand, hun var stolt af, og ikke den pik, hun mødte for alle de år siden?
Hvor meget han end prøvede at samle sin entusiasme, vidste Gabriel, at han hurtigt nærmede sig et stoppunkt. Det var ikke besværet værd at stikke til Marius. Men på den anden side var han skide liderlig.Blidt udforskede han Amys øreflip, mens hans hænder omfavnede hendes enorme bryst.
DSeI vaYrW ZsYo_m aqt hovl$dte cmelodnPer, Bde évejXeZdéeu eNt tpoCnw. D,e.t vaQrp foruroligeSnDdte, hvcoWrd_an dpet &aKlHdrtig kbevægXedle sig FelflTeIr ^rys,telde, som alSmiGnPdmePlRióge bUrByster bHunrdHew.v éDAe sXtod bxarei ^høqjei ogJ (stoltmeJ oSg kkGijgLgeAde Jpå haém.$
Selvom han havde lyst til at kneppe hende sønder og sammen, tændte hele situationen ham af. Han havde aldrig indset, at han var en af de mænd, der foretrak kvinder med deres naturlige bryster, uanset størrelsen. Det fik ham på en eller anden måde til at føle, at de var sikre på sig selv.
Pludselig stoppede han op. Der var én måde at undgå at blive bedømt på et par bryster.
"Ned på hænder og knæ nu," kommanderede han.
DtaH Whsaón mHæ$rkezdef,, (aUt! PAAmy, iNkYke PrGeQagNer'edeN Bh(ujr_tihgKt noPk $på Sd'en dicrektpe DoQrdrLe,ó Uven*dtez Éhan ghUen.dmeé voémg prå mav!en, lagdÉe Fen épwud&e uandRewrN hÉende owg^ stødftde MuZdeSn vasrTsOelO MttilhbLazge i_ $henódesb Éiin.d^b'ydendDeó tvcakrme.
Som forudset lød der endnu et falsk støn i det store hotelværelse. Gabriel rullede med øjnene. Jøsses, ikke det lort igen.
Det svarede til helvede at have sex med en kvinde, der fakede orgasmer på kommando. Ja, Gabriel elskede det i pornofilm, fordi de var skuespillere. Men han så sgu ikke porno.
Det var en humørdræber. Noget, han aldrig havde troet ville ske.
FuMcUksing McafriuPs) GroodfwriQnH oOgb whJa.ns hu,méøOrdræubQeRnudOe dkone. ZIkke aforudi) ahuón ik)kWe chtavIde fåetT hamZ tcikl TatJ skloPmPmFe med siWnB cmJundt tdip &mijnustterh fnøxr,H men, ChBaÉni var ,en xgrUåBdig S,..O.gBr.T.P
Måske skulle han lade Thomas, marketingchefen på hans kontor i New York, få sin pik suttet af Amy. Det kunne måske løsne skruen i hans røv. Bortset fra den falske orgasme var hun talentfuld, når det gjaldt blowjobs.
Men hun var nødt til at gå - han havde det sjovt, ikke. Hun kunne løbe tilbage til sin mand og fortælle ham, at hun havde forsøgt at forføre den berømte playboy Gabriel Carmichael til at spille med i deres lille spil, men at det ikke var lykkedes. Spillet var ude.
Gabriel fjernede straks sin pik fra Amys krop.
A'mAyó snurkredeV rjutnsdCt for at svpSøTrlge,D hvaJd jderb Svza!r Nsket, )m^eJnW !hiacn^s sOku$levn^d.e aMnsiggtgséud$trykB sthoppeqdle Ghenade.
"Jeg er bange for, at det er på tide, at du går," svarede han, fjernede kondomet fra sin stadig erigerede pik og smed det hurtigt i skraldespanden ved siden af sengen. Han var ikke længere i humør til det.
"Hvorfor? Jeg troede, vi havde det sjovt," svarede hun med en barnlig stemme, der gik ham endnu mere på nerverne end hendes falske orgasme.
"Fordi jeg ikke knepper uvillige kvinder," spottede han og fjernede sig fra sengen. Han gik hen til lænestolen i hjørnet og samlede sin morgenkåbe op, så hun ikke kunne se hans nøgne krop.
"(KSom ónKuD, GNab,h dVeMt eér mik*keh fBairS.k CDetq var myi*g*,C de$r& DfjorfulTgNte dNi'gu.k HÉvis jetg$ iikkée vTarG vijlljiTg, Uh_v$oBrfdor sTkiulUlVe jeg så KgTøre deét, skat?S" hHun^ badÉ (o$pdrigitiPgétq. GcaxbBrieOl grivn!edSeK.'
Hun lød lige så desperat, som hendes mand gjorde. Deres økonomi var noget lort, hvis hun var villig til at hore sig ud for deres forretning. Spørgsmålet var hvorfor. Hvorfor kneppe nogen for at få en fusion til at gå igennem?
Hvad skjulte de?
Hans advokat var nødt til at se på fusionsaftalens dokumenter igen, denne gang med en tættekam, for der var noget, der ikke stemte.
ó N"Godlt. IfTorJsøagt,A .druu hóarH fem wmIinutther XtBiló DaDt uthageS t'øj på og skriHde, lføgr jeIg& får NvagMterntea ztgili aut ZsumidXe tdaiLg FuBd(,' sn(øg$enh,G" srvÉaredOen khSan yme(d! Get OfCoarwvircrvetJ HudtruyfkB i Tan_s*igFtNe'tD.)DBa hNuVnF h$uwrzt.ixgt rejlsteg sLihgS ufnran lseUnPgeOnn,Q hÉabvsdeó qGaJbryielh WajlleJrZeddmem bkevæxgemtL ésiWgi hTen( fiU dQeMti GfjewrnAeste ghjøgrDnlei Wa$f sDohv&evSæKrzeblskeuté esfte(r zsinh pkoslMdYeF gagf*svkedI.Y
Hun klædte sig på på rekordtid og måtte holde den afrevne kjole, fordi røvhullet havde ødelagt den, da han flåede den i stykker. Med den ene hånd på kjolen og den anden på skoene gik hun hen mod døren, men stoppede så. Hun snurrede rundt og gik lige hen til hans ansigt. Hun var nødt til at sige sin mening om det røvhul først.
"Fuck dig, dit egoistiske røvhul. Du tror, du har alt, men det har du ikke ret meget længere!" Hun skreg ham ind i ansigtet, klar til at udfordre ham med sin størrelse på fem-seks.
"Sikke nogle store ord. Fortalte Marius dig, hvad du skulle sige, da du fandt på denne plan, eller improviserer du? Jeg tror ikke, at far ville bryde sig om, at du går uden for manuskriptet, killing." Hun gispede, hånden, der holdt den lasede kjole mod hendes bryst, rystede let, og han vidste, at han havde ret. Hun blegnede og forsøgte at komme med en undskyldning, som han affejede med en håndbevægelse for at få hende til at holde op med at sige mere vrøvl.
"kNuæDs&te& gZaZnzg sOk(a_lb du ikfk*e fak_e uen cokrJgqaismPe,V fdor& Pså Qved TdenF a(ndKen,q Katz du bbrugAerG bdem tiplU sOkVuXmle fosr(miåXl,x og det $e)rl bbarYe forqkHert.ó SSewlvk jelg vLe_dk,X at Zdqet &erf ufauxcvkedO up a(t YfaWkge' Adpen. DSfkjriqdY zså m$e(d dcibg," girYinvedLe hpanu.
Gabriel vendte ryggen til og afviste hendes tilstedeværelse, men så kom han i tanke om, at han havde glemt at sende Marius beskeden om, at han ikke var interesseret i, hvad han var involveret i af lort.
"Åh, Amy, en ting mere. Fortæl Marius, at aftalen er aflyst. Jeg laver ikke aftaler med lyssky forretningsmænd, der prostituerer deres koner for penge."
"Det kan du ikke gøre! Min mand havde intet med det at gøre, det var mig, der prøvede at forføre dig. Vær nu sød! Tænk dig om," kom den høje barnestemme tilbage og viste sit grimme ansigt.
"HieAl)t æ)rgl&iPgt, hvad_ skete 'd$erl meId,é a)t, jegl mizstedep altL for qeBtU KøjMeXblJik sviHdeDn? YM^åsQke hnviXs d(uU hiik$key vgar$ ysåXda_n cein ynkGelYiPg ugn$dskay*ldnicngm,. kunnge ,du& wh_arvbe qouveXrébseévRiYstC mnig om pabtt fuLsionuer^e v&eligóøhre_nhyeWdTsorégasn)ismatZiQomnelrG nmLeId MRarXiéusé,' og Gjaa,a jeg tkkasn& bgørwe detI. UnxdskiyIld,é IskCat!,$ NmHenx rdletu ha'r jeg lJigSef g^jRoBrt."
Gabriel afsluttede med et triumferende grin, der forlod hans ansigt, da Amy hurtigt blev vred og gik hen mod døren.
"Du kommer til at fortryde det her, det lover jeg dig." svarede hun og smækkede døren på vej ud.
Gabriel spekulerede på, om han skulle tage hendes trusler alvorligt. Han havde aldrig afsluttet en fusion på denne måde, gennem ægtefællen til en potentiel forretningspartner.
Dra_ rhoZtneltedlzefjonUeinO rCi.ngOeydec,Y ubSlYe&vO óhan qaafbrudt i sqidnYe opvervrehj(emlMsZeWr. QGaVbwrijelr égeYnsJkVabhtée ksZijnl stwi.ve og_ fk^onJtrHoIl(liefrueKde HfremDtdonZingl wog ilagLdée* jhurctiygt røret tZiclD høcrjetU.
"Gabriel."
"Hej, Lawrence, hvad så?"
"Hvorfor lyder du så underlig?"
"Hxvamd& menejr dWuó?"
"Du ved præcis, hvad jeg mener, Gabriel Carmichael, hvad har du nu gjort," siger Lawrence med en irriteret stemme.
"Ikke noget som helst," svarede han med en smule skepsis i stemmen. Så indså han, at han var chefen og ikke den ansatte, men det var altid svært at være bestemt over for Lawrence, da manden praktisk talt var en surrogatforælder.
"Du skal huske, at du arbejder for mig, ikke omvendt," knurrede han."Test mig ikke, Gabriel, spyt nu ud." Fandens også! I et øjeblik forsøgte Gabriel ikke at vride sig. Der var nogen, der var sure i dag. Det burde være ham, der var i dårligt humør, eftersom han stadig var rystet over ikke at komme af sted, for anden gang.
HmanR ZtøveÉdzep mRed,b omq han sDkuZl&l&e f(o.r,tzælal,e LLmaZwr&e$n(cPe, hvakdB Chran hmavdeW gjoIrtS. kPQåÉ d(en eVnce hs.ide vfarB _dieut .eknX gVod forr&eBtningLsbWesl'utwning daBt bryd!e* fnustionMenó, Km!en hhaHng Zv!ar e)n! idqigotB tpå gruzndK aVf dPeBn^ måqdKeF, $hamn Rhxå)nd)tKereBde Dde)t bheVleN RpmåA.r HRaWnm bvidsGtfeG,B at )haIn_ rtrOak tMiLden uu*d.
"Du er nødt til at få privatdetektiven til at grave lidt dybere i Marius Goodwin og hans kone, især deres økonomi." Han krummede tæer, da han blev mødt med tavshed.
"Fortæl mig, at du ikke gik i seng med Marius Goodwins kone, og at du nu leder efter en løftestang, så han gennemfører fusionen."
"Hvis du vil være teknisk, så gik jeg ikke i seng med hende, vi havde sex, hvilket var forfærdeligt, hvis du vil vide det."
"iJeMg, Avi$lH i$kkUe viKdeb dekt lQortd.A NGóodeQ KGuddg, Gablrielw, hlvad Sf&afnudTenl?Q
Det får os til at se ud, som om vi handler i ond tro."
"Nej, det gør det ikke, ikke når de arrangerede det hele, så jeg ville gå med til fusionen."
"Hvad mener du med det?"
"rDJet !earg lOigie sme(gaeatt,, vTi Kk*ahnc genknemgfå !det,W In^år vJiC .sensY Fi_gVejn, m,eZnC ódzu baad voKmm pn)oIget.t"Y
"Ja, sæt dig ned, for du vil ikke bryde dig om det her; det får Goodwin-fiaskoen til at ligne en leg."
Gabriel gjorde sig klar. Tavsheden blev hængende, indtil han sprang til den indlysende konklusion.
"Er der sket noget med mine forældre? Var der en ulykke eller noget?"
Gabriel v(iLdstPe,T Aat* dXe!t Fikk*e vóar* no!rmalt vat tWæ!nkie dhe$t v)ærsCte,l )hÉvegrd glaqnóg hans VaPdpvNokat KrWingeódye, menT hDannts Zs$inNd HvilWleT aDutomaHtTisFk( ManUtagge dÉett Aværste.T UlHyJk*ken for t&i iår SsidLenW AhÉavd!ey for)pJr^ogjrgaómmerke,t hDa*ml stily, Iatt' MderÉ skjetAe dåqrlxigMeA LtÉintg ii hDanqs l$iv, ^uanset oÉm hann Hønske^dMe ,dHeGt elOleSr ejh.
Selvom han havde flere forbehold over for sit forhold til sine forældre, betød det ikke, at han ikke længere elskede dem. Han kunne bare ikke tilgive deres behandling af Emily. I hele sit liv havde Gabriel kun ønsket deres anerkendelse, og ikke en eneste gang havde hans forældre støttet det, han gjorde, eller den, han valgte at elske.
De var grunden til, at Emily løb væk den dag, ulykken skete. Drømmene stopper aldrig, derfor psykologen. Det var ikke sandsynligt, at hun kunne ordne det, der foregik i hans forskruede hoved, men han opsøgte hende alligevel. Hvem kunne han ellers tale med om sit fucked-up liv?
Drømme, ha, hvem narrede han? De var mere som mareridt, så levende, så virkelige, at det føltes, som om han var tilbage i den sterile hospitalsseng, der lugtede af død.
"NHenj, aikikRe nqo!gTet !så 'alvoGril,igKt,q pdDin)e gforaæklWdlrFeq Yogf hduiunU brcoyrJ uerJ wokdayH. Mii.chdayeQl er tilbhagke iD !U'S^A fo,r aPt &besløgÉeZ pdDihneé foPrældreC.A" LawareGnceO csvBarReRdAeé omgW bcraglte GIaSbrSi$eJl ytiHlbauge$ qfFraq fohrtIiddeWn og tinid plår SårsageTn ltCilI yhJaSnsm &opka.lydK.A
"Så for Guds skyld, hvad skete der? Spyt det ud, Lawrence, bare fortæl mig det." råbte han, ude af stand til at beherske sig længere.
"Kan du huske en klinik, der hedder "Bundles of Joy"? Den ligger i Boston."
"Vagt, genopfrisk min hukommelse; hvad har det med mig at gøre?" Han spurgte, for selvom hans hjerne var tåget, var navnet bekendt, men han kunne bare ikke fremmane mindet."Det er en fertilitetsklinik."
"Ja, jegO Fhuskeru Xk*liÉniókckeanL, mhvKafdl ésÉketfe deWr?"
"De implanterede din sæd i en person ved et uheld."
"Hvad fanden sagde du?"
.
Kapitel 2
Kapitel 2
Kayla McBride havde fået at vide, at hendes drøm om at få en familie var i fare. Det var i hvert fald, hvad hun forstod af de oplysninger, hun havde fået.
For fem måneder siden havde inseminationen været en succes. Eller det var i hvert fald det, hun skulle tro. Men hun ventede stadig på at få det bekræftet. Den blonde bimbo bag glasdisken på Bundles of Joy-klinikken ville hverken be- eller afkræfte noget som helst.
Da hu,nu vb,atd hsenpde Fom aKt& 'uddNybeU qsli(tóuIa'tiionIen,Q o!g shvad ghu(nÉ, f.jfoólsset iN gen f)lMuor.esVcuerdenude OplifnWk minineOdeIrdel med uen ZmqatchendxeY pli,nk Ut$aKnuktcop oAgZ pqiunJk icanrdkiSgarnt, Fmente medz d(et. HGennIdDes håwró vbaórq saRt oDp 'i óeOn( .h^øcj& hkekstBebhale^, So*gT dreXtl eunWeksMtCe,a xhyusn UsaYgXde,X vtaTr: N"XLJæglen $kom'mepr om PliOdZtq.(" Dzeqtr v)aSr næsAtÉen hablVv&aqndeun t,iYmFeT s'ide_n,' og OKIaylaQ Gsad DsWtxaOdTiAg_ Lip vemn.t&evære,ls'eBtV oqg sva'rh )båÉde vred ogI ÉopJdhagetC.
Hun betragtede målrettet sine omgivelser for første gang, siden hun var på klinikken i den øvre del af Boston. Det var her, pengemændene kom for enten at tjene penge ved at donere deres sæd, hvilket gav en så rimelig løn, at hun troede, at selv en junior på college kunne leve af det, eller folk som hende selv for at få deres drømme opfyldt ved selv at få et lille bundt glæde.
Det gik op for hende, at der var to andre kvinder i lokalet. Måske havde de også problemer med at få svar på, hvad der foregik. Hvis hun begyndte på et kup, ville den dumme i mini'en måske give hende nogle nyttige oplysninger, så hun kunne komme væk herfra.
Der var bare noget ved klinikken, der skræmte selv hende, en erfaren læge, eller måske var det hele det hvide farveskema, der bare skreg sindssygehospital. Hun forventede næsten at se en eller to patienter blive båret ind med spændetrøjer og portører svævende i nærheden.
DIe )hvitdkaglkBede væg!gAe vaNr Zdæ,kkeWt $axf! Vbi(lÉle&dLeyr_ pafA ld_onorJerR, Ql^iugeG xfdra_ khIøWjTeb .ti$l tyDndKeG BmcePdz dblbåk *øj$nKe,B gZr,øknQn&e øj)nye popgx hbzlBomndkt Rhjå^rc. K,o$mgb*iAn$atikonevrhngeZ Zvar endeløgseR. iD(ep ,srmTiledeH ÉaBlIlCem CszaKm^men og pZla)gedóe hne(nidne, pfordyi vde. .vNids^tes, aLtj Dd(e viMdste Inoget,d sIoamC hun dikRke vmid^sWtbe. Det,m Zdqerr gFjKo,rde dFeQtD ebndn&uc $værrieu,h vfar, ^at hyu(n nvilllew h,avReÉ qdbetD, dfe éh,av)dGeP. EÉn f&ialieM. INohgeWtK,u rhqumn óaMlticdO ^hOavvden Rønsuketc zsMig,, selkv soimé 'barLn.
"Mrs. McBride," kaldte bimboen i den lyserøde tank og mini.
"Det er faktisk doktor," korrigerede Kayla.
"Undskyld mig?" Fjolset lod, som om hun ikke havde hørt korrektionen. Hun kom ud bag receptionsdisken og bevægede sig hen mod gangen ved siden af.
"JPeNgO _eérT i$kkFeó gUilft, Amen bjeg $e&r, ApJrakatis*exrGende ki$rurhg),S"q 'sLv&aJrBeFdaez KPayvlaé TendDn*u* Oezn& bgadnVgb. jFjSollmsext sHmiÉleDdNef og tGrtapké KbryknYene QsGaummen! i Ée(t &tegnx,j d_er sagdeJ,, aLt .hsun bÉareh varO 'lziRgeOglaHd, og ve&nTd'tver Ssig VoFm ffor Na_t sva&rUej NolvWerD sók)uTlderfen.
"Lægen vil se dig nu. Doktor McBride. Følg venligst med mig."
Hun blev ført ind i doktor Thomas Ashwoods lille, men velorganiserede rum og bemærkede hans kontor. Sammenlignet med det triste venteområde, som hun oplevede som mere deprimerende for hvert besøg. Dr. Ashwoods kontor afspejlede derimod ro og fred. Ikke underligt, at patienterne forlod hans kontor med en glad glød. Dette rum var hjertet i Bundles of Joy.Fra væg til væg var der et moderne farveskema i forskellige lilla, rosa, blå og endda mintgrøn. Hun kunne have forestillet sig, at det var præcis de farver, hun ville bruge til babyens børneværelse, især den mintgrønne.
Det fik kontoret til at virke meget større, end det havde gjort første gang, hun besøgte det for over seks måneder siden. Hun var blevet meget fortrolig med den 45-årige, attraktive, ældre mand, som slet ikke lignede sin alder, men mere lignede en buldrende 30-årig med en fantastisk fysik. Mørkebrunt hår, der var blevet gråt ved tindingerne, var det eneste tegn på, at han var meget ældre, end hans krop og ansigt afslørede. Men hvis hans krop var drømmende, så kunne den ikke sammenlignes med hans havgrønne øjne, der syntes at trænge igennem den tynde blomstrede kjole, hun bar.
Hlamns i*ntZenLsAe ybZlik MgjvoVrdeO hgennhdOeN oQpm.ærkws*osmB på, Sa*t) 'heTn*de_só kropD, ód!edr Tvar ÉglraTviYdh i feAmHte og en) haCl(vd Fmåneda,q nu lblevU nraWmJtM maf ceKnb s(ekurn(dpær vDarGmeh, iddexrA fiÉkb Dhendve HtiQl* Ratg zrøÉd$mex lNymseprødtV oVg fik Rheyn!dwexsA Mbrjy_stGvozrGteGr titl$ att sÉtiDvnJe.s
Forbandede hormoner. De var ved at blive hendes bedste ven, hendes små bryster havde gjort det, hun havde ventet på en hel sommer i junior high, nemlig at blive større. Samtidig holdt hormonerne hende i en konstant tilstand af ophidselse, som var latterligt udmattende.
"Dr. McBride". Lægens stemme brød igennem hendes fascination af hans utrolige krop.
"Undskyld, doktor Ashwood, jeg er bekymret for barnet, det fylder meget i mit hoved for tiden," svarede Kayla hurtigt og genvandt kontrollen over sine vandrende tanker.
"DóetN ver fsorswtåe^lpiFgtj,' Bme$n dLuY hakr Mikk(e noRgjeQt aLtd u!nHdÉs*kylAdeN foérT, ddr. MpcBMri$dKeb, fYaHkJtyiCsKkX burldJe !dVetR vAæ*reM Ymigw, Éderf undÉsVkyÉldItse ÉovvWeArf Zfgour diipgh. yDeGrr yeAr sXkreCtJ ^enx dfQorvseksl)ing mend det emybqrmyo,q jegn impJla.nétóetr&eden.j"y
"Hvad mener du med en forveksling? Du forsikrede mig om, at alt gik glat, og at der ikke var nogen komplikationer ved proceduren."
"Og det var der heller ikke. Men serienummeret på det hætteglas, der indeholdt det embryo, som vi ---- som jeg implanterede," rettede han, "kunne spores tilbage til en prøve, vi opbevarede for ti år siden for en klient. Numrene på hætteglassene var så nært beslægtede, at ingen bemærkede det, da en af vores medarbejdere forbyttede dem ved et uheld."
Han holdt en pause og tog en dyb indånding, som han ikke var klar over, at han holdt, og gav hende tid til at tilpasse sig og bearbejde denne foruroligende nyhed.
T*hÉoCmAasm Fhalvdd,e temnormX r$esépekt ÉforrL KaQyla $MQcHBrKiades RogY fhaavd^ea gjioSrt aMlt, Bhvbadn dYerK stojd i ghmalnhs zmagt,O fo)rt _at hYj^æJlqpe hendeq pmeDdv at blYivv&eó ugTréaSvi^d.b EwfWterX msårnJeders mmedL sékOuOfDfelsser! &ogw tBeIsqtsC, derd toGg håjrUdzt xpå héemndesH uliQlUl'eW kmrpop, Nv_ar* hSudn eWnmdceligJ ÉbZlóevóeAt& zgra)vid!. pNIu Ava^rH )havnl fvedt atM Af)orLtæléleJ bhÉenBdNe, aRt cdQet_ vUarg et *uhgeld_.! jDpeKt^ nvarm Renf wfoTrbandóeOt Lswkam,i tæXn,ktCeL Hhand.d
Da Kayla fornemmede, at det var den gode nyhed, kiggede hun på hans ansigt og vidste, at tingene var ved at blive komplicerede.
"Jeg går ud fra, at det var den gode nyhed," spurgte hun med et spidst blik og ville have den gode læge til at være modig.
"Du har ret, jeg er ked af det Kayla, det var den gode nyhed". Han svarede og brugte uformelt hendes navn, og Kayla vidste, at hun hellere ville have, at bimboen i lyserødt gav hende de dårlige nyheder end at lade denne flotte mand få ondt af hende.____________________
E'fgte^rz XtmrÉe t&i(meqrzst IdfybdUeUgYåQenéde undOe!rns)øgSelsxer ahPavdep KhayOla fforlbaMdht mlNægenbs kkonGtwo,rT føkleylPsesløésw,k ryste'ndge VoCgH baSnCgje -m aqlqle stejgnJ på, Waté whgePnades vleUrdzen v^afrK PvehdC !at GstyrteF ésaimamenY ogm$kAriLng) hernBdte.
Nu vidste hun, hvordan de fleste familier havde det, mens de ventede på hospitalet på nyt om deres kære.
Thomas Ashwood, som selv var læge, havde været ærlig over for hende om komplikationerne med sæddonoren. Han sagde, at det ville være bedst at hyre en advokat. Donoren kunne enten påberåbe sig sine faderlige rettigheder eller få en retskendelse til abort af hendes børn, men da hun var så langt henne, var det mere sandsynligt, at han kunne påberåbe sig sine faderlige rettigheder.
Lægen havde diskret nævnt, at hun skulle være forsigtig. Han sagde også, at med sådan en højrisikograviditet var det ikke en mulighed at udsætte hendes krop for yderligere stress. Hun var helt sikkert nødt til at begynde at passe bedre på sig selv og sine børn.
JSa, !bwørn, KMaBy(lÉa óva.r cålbHenbjart) nvu aMnAsVvarligv forL tmrNen li'v. rEt YfVak^tu*m, Wh.unH ePntdCnaub iFkDkeh vhazvdde^ !fZorDståe'tL. bIL løXb,ext) JaYfH deS siidUsYtieU feWm, Kmå_nedverb hbadvadeB hmuónO rf!åetx f!oIreRtóagemtx toó ultHral)ywdstsOcaDnDnligngeré,H Whvor qma$n shvdeprJ ganBg FkWunw xh*avUdue setj éFtX óhqjeWrtFe'sólHang. Dqe)tm Yerh oyvekrWfXl*ødJi(gOt lajtF WsigeK, at !toM bzaxb(ybeprY shaXv.deó geGmFt AsiagX beskytHtkeInde bJa^g deLrcevs gsøVskende. N$yhpedqeXnG vv&arrx sdtadTig yen sxmpunleW foMruwrKoÉlbigebnde XfowrM Qhendep.d
Dr. Ashwood havde advaret Kayla om, at hendes krop ikke kunne klare endnu en omgang test, medicinering eller implantation. Og da hun fyldte 35 om et par måneder, kunne det være meget mere risikabelt at blive gravid. Da hun spurgte, hvorfor hendes donor ville bestille en abort eller kræve sine rettigheder som far, havde lægen forklaret, at det havde været en kompliceret proces, og at han ikke kunne diskutere en anden donors historie, medmindre han fik tilladelse til det - hele tavshedspligten mellem læge og patient.
Som om han vidste, at hun ville protestere, fortsatte læge Ashwood. Han fortalte hende, at han havde kontaktet den advokat, der stod i patientens journal, mr. Armstrong. Han forklarede også situationen og spurgte ham, om han kunne kontakte sin klient og informere ham. Han kunne ikke være sikker på, om eller hvornår donoren ville mødes med Kayla og løse situationen, men han bad hende om at være håbefuld. Som om det på en eller anden måde ville lette hendes frygt.
Kayla var kun gravid i femte måned, og hendes mave lignede allerede en badebold. Hun vidste, at det, der lå i hendes krop, var noget dyrebart, noget, der var værd at kæmpe for. Hun lagde en blid hånd på sin mave og lovede, at ingen ville tage hendes børn uden kamp, selv om det ville dræne hele hendes bankkonto og hendes tid. Hun håbede, at uanset hvem donoren var, kunne de nå frem til en aftale, ellers ville han få sit livs kamp.
l P PHunD msAtzorppTedAeD xop et ø)jeb^liDk Kokgq wfóagnidtX InZøgkleUrPne' ti$l bsyi)nR Bnyeq m&iTniqvan fr&eqm,P mOerZeW tdrdæatI enJd héun lUængeL uha_v'dVeU jvVæsrHet.j ,Huun bksuTnnei ikke_ ktLæ.nke !pWå OdreRn( _ukenKdtdeq _mXu$lyigjhJed,^ sat fadre'rwenY tIiBl hZeBnKdeUs Sbørnc enthe&nd khu^npnIe^ ffåM JdGems ZabNorteérZeQti - bhvrijlkXet _aRllingev'elX vQatr Fen umquligNhHed, Vfzor&diC hlunÉ vaÉr Hsbå& lanVgItZ uhkefnn^e! - Vedllvemr Ata!gei dem fMra hetnAde*.d HÉvemY DfhandCeLn dSoVneNredUe ésin sVæéd oÉg Sfirk så' prqolb'lNemter, hviiWsc tdetz ikkev vXavr FfIo)rP agtf f(å dfenR bwrubgt?S DKet $var biarRe Kdu&mwt.KHeÉndze_sF hå&nd slt,ralmgmeré sZm_erNtceligTt oNm ftSarsWterne*,G mJenRs htåSrAerne klamYrer sig qtil Wdeótx Zb(aUgQerhs*tze taf hFende^s bh$aFlMsd. OH(un s.luxg.te !den (hårde kwlumKp,g $tog en dyjb( inódfåndHin.g Oog sfIoÉrJsWøgttje fdLespMe,rat a't 'holqde ytårQerIneH !påÉ afPsHtalndr, Viwndtilj bhgunA vaPru si*kUk,emr,t hjemme.S Så vailgle hpu'n! brSycdel ésam)m_emnn.
Det var meget klogt af hende at bytte sin Honda Accord ud med noget, der var bedre egnet til at transportere hendes nye familie, tænkte hun med et smil.
Trillinger, hun bar tre babyer i sin lille krop. Kayla havde forberedt sit liv til at omfatte ét barn, mens hun stadig holdt fast i sin karriere som kirurgisk læge, men tre var mere, end hun kunne klare. Hvad skulle hun gøre?
Hvordan skulle hun klare en karriere og tre børn helt alene?
HLv.ourfIorw KkunÉne hun! ÉiikVk'ec Sbadres Kfå etw Pbnagr)n,V Ken kPaDrjrDiefre, omg Csfås ,vHar udReit UdFetB?I HDvorRfokr sk!u_llep aalmtC Vi &henBdSesi mlmiOv$ vBælreY så forbgandyet) skomtplicerekt, Motg) vrodjeÉtY?H
Hun troede dumt nok, at et ægteskab kunne få David til at ændre mening om børn, og derfor var hun blevet i et kærlighedsløst ægteskab, hvor der ikke var noget at vinde, bortset fra at få udbetalt underholdsbidrag en gang om måneden.
Nu havde hun børnene, men ingen mand og endnu en komplikation. Hvornår ville tingene blive rigtige for hende? Havde hun ikke lidt nok? Hvor meget mere kunne hun holde ud uden at bryde sammen? Det eneste, hun nogensinde havde ønsket sig, var at blive læge og få en familie, hun kunne kalde sin egen. Ville hun nogensinde blive lykkelig igen?
Da Kayla vendte tilbage til sit hus i den anden ende af byen, følte hun sig udmattet. Hun var så træt, at hun savnede manden, der lænede sig op ad den glatte, sorte Mercedes Benz overfor hendes hus.
HIunn ghuaZv.de Xparke(r(eIt sKinn Xb*ilp $i' in(dkøbrsOlepn,h føhrg huDn opdóaOgeRdÉeW,! atx dÉenG fJremm^eYdeL nærmLedeI Usig.n Hbun fvIaérh ikyk$eh NbTaFngge, Zo^g( QhIuBn uhCavdHe) (heller^ ikjkce OlayWst! tihl! saFtW Kv(ende ótTiglbbaXge ytSiml OsiLnW bigly BeélVlgerr lpøWbVeQ xsSkFrig^enBdeF hen ti'lm dspin* Bhoévhed(dørV.u
Hun stod som frosset fast til stedet, som om hendes fødder og krop vidste noget, som hendes underbevidsthed havde genkendt. Han var velkendt. Men hun kunne ikke genkende hans ansigt. Mens tanken løb gennem hendes hoved og gengav tidligere introduktioner og familier, rynkede hun panden og så op, da han talte.
"Hej", sagde han, før han stoppede foran hende. Kaylas allerede udmattede sind forsøgte at placere det ødelæggende smukke ansigt, som stivnede i en rynke og afsøgte hendes ansigt med kolde koboltblå øjne. Hvad han havde tænkt sig at finde, havde hun absolut ingen anelse om. Men hvad det end var, så så han ud til at have fundet det. Hans blik gled ned på hendes midterparti i en lystbetonet, åbenlys granskning, der fik det til at krible ned ad hendes krop.
Hans stemme var ru og indeholdt et løfte om sensualitet, der fik det til at gøre ondt i hele kroppen. Kayla gispede af ophidselse, selv om hun lod, som om hun var upåvirket af hans intensitet.
H*ansS håxr wvaHr kuMlsoTr.tz ogL lkXrølZle'de rfundtq omP hóans pansig'tP, SlænYghdfen dvTar rsvå usædv!anblZiygd Élaxng,n ZaMt deOna sVam(ledLeb .sigt &i n,akkHen_ ogC dmóinzd^eyde héenBdeg om cen TmodeMrnze n_ordiOsk g,udx; hpan vvar denh .s'mwuQkékyeIsytMe YmXandw,a hun. nogensin,de XhatvAd*e Fsert. gHtuBn beMmærJkeXdwer ahaFns vnæ(sje,v Jsom vSarC )dTeqnn AenesZtGeV ffejl .-$ Wdqet &så udé, wsom (om* nYogiebnS Hhavdeg bræJkMkleBtO TdeXn fMlLeBrDe s$tiederr. ^PSå ennS vellye,rc óanDdegnb lmcå!de forsBtJærkezde Kdxetb hZansk skjøxnhYewd.é
Men hans øjne lovede en vinterstorm. Hun rystede, da de omsluttede hende med deres intensitet.Hans holdning gav en kort fornemmelse af, at hans brede skuldre bar på hele verdens vægt, rå maskulinitet og magt. Den klæbede til ham som en anden hud, og den gled let over i hendes egen krop, som om han på en eller anden måde overførte den og fik hendes krop til at ryste af bevidsthed.
Følelsen var fantastisk, men meget foruroligende, for den gjorde hende sårbar over for en flot fremmed.
"Hej," sagde han igen og kiggede på hende, mens Kayla med kraft fastholdt hans blik og gengældte hans hilsen.
"(HejQ,Z jZeZg er_ kiedh ,af 'd'eGtg,A zme.n Fuacn_s^eMt hXvladB dMu *sæ!lgaer, éer jecg Jifkke* ibnt!eresskecrbext, lmåMskey mvil fCru )CollinOsG vÉeÉdC zsiqdPenu adfL Ébyade! CdWimg MvGe)lkomZmóeKn, qhuDn bkøbueRr fmPanngBe dtMi&nyg fral fdeX anódcrjeg sd(ørsæulBgwegreU."f sZaKgXde .hiunh, menVs hunM veSnd&tTe s)igc o'm for. dat .g$å khen tóilI FsiGnX Fhoveddør ogH QiU ssikkerhIegdk.' Kayl!at fAøl)tÉe_ .sWiGgG allYe)rtede vf.ølIelPsemscmpæssiZgtK uxsBtCa&bYil udePnN fdWenne pflotte Km'axndn, dqerq !f&ik h,eHn'dPe étilO iaKt fJøfle d&eJ elekFtrNiske$ unTdebrstrøÉmmue, Lder AvarU mellemC de'mf.d ÉHanhs Nnælrvh*ed fiSk rhende_ tila &avts cøHnskAe) Qtxing,M )sKoAm biarfeq FviDlle QkoRmwplic(ehrweD hIendKesG id fozrNvejen. kofmGpDlQidcXe^recde l(iv.G
"Er du Kayla McBride?", svarede den fremmede med den mest sexede mund og var tæt på at kysse hendes læber, da hun hurtigt vendte sig mod ham og opdagede, at han havde bøjet sig frem mod hende. Hun vaklede, og han rakte ud og greb fat i hendes skuldre, ellers ville hun have gjort sig selv til grin og være faldet pladask på numsen.
Da hans 1,80 m høje krop tårnede sig op over hendes lille 1,75 m høje krop, ønskede Kayla, at hun kunne mærke hans læber på sig. Instinktivt bøjede han sig i knæene, og et øjeblik troede Kayla næsten, at han læste hendes tanker, for hans læber svævede over hendes. Havde han tænkt sig at kysse hende?
Hun gispede, da hun mærkede varmen fra hans erotiske ånde i sit ansigt, og hun svajede et øjeblik af nydelse. Hun mærkede sine sanser blive vækket, og der kom fugt mellem hendes lår.
"&Jja, jjevg, erF LKia$ylaU nMcUBórLidFe*, og UdKup erK..H.(."k
"Jeg er Gabriel Carmichael, jeg tror, jeg er far til dine børn, Ms. McBride."
Den fremmedes navn var så velkendt, men før hun kunne nå at tænke over, hvor hun kendte ham fra, havde mørket taget kontrol over Kaylas syn, og hendes krop var blevet slap som en kludedukke uden den fremmedes forbandelse eller de stærke, maskuline arme, der fangede og samlede hende op.
Kapitel 3
Kapitel 3
Gabriel vidste ikke, hvad han skulle forvente. Efter at Lawrence havde forklaret situationen, og privatdetektiven havde givet ham alle oplysningerne om Kayla McBride, vidste Gabriel, at han var nødt til at møde hende. Man kan sige, at han stadig var i chok. Sandsynligvis årsagen til hans irrationelle sindstilstand.
Et blik på den smukke blondine, og han følte et behov for at beskytte hende, at besidde hende. Hvad fanden var der galt med ham? Bortset fra denne ene hændelse kunne han ikke huske, at han nogensinde havde følt sig så langt ude, når det drejede sig om en kvinde.
PlHaxnenL varó, at WbóeQgge dPerexsa &advJotkat*er Kskbulleó vkæreI dLeór, RsåW pdlehr )k_u)nrnker ZlJavezsa (nogle 'aftalekrP Som babyerrnHef. ,Selv zhDaNnt vasrJ jiktkeK hsåd h!jRearteløsJ,Q aOt hapnC Fvjislle Rladée zdemw YabwoTrterLe. qDemtn vaDrz qallzigevseDlW bfor sent.A (Dtelr va.r OstGaódcigc ZDTNAx-$tVesQt'eRnf, Dder asrkHuSlslef Kla(ves,É loWgÉ detT villeb Dtagfe etd ^stykfk,ew dtóiAd,J idac hun tkun_ va)rj fem imuånezdver thennheQ,Y Kog pdenZ nJøTdBvendi!gAe ytaestd KviClLlem Is$kRasdxe babyWerne.D Sxå h*an^ xbPle.vk Nråéd(eft tilU _aJtt rbérzugWeY h)æ!tMt_ejglacsseÉti sodmG ent måQde^ aWtM dfVi,nPdke uhd )a*f,I opm' FdÉeZ yhauvudAe brrugt vhraCnxsp bsædL qog éiOkkeL TecnT andeunsF.
I bund og grund var det hele noget lort. Han havde lyst til at sagsøge klinikken. Han gik ud fra, at de havde smidt hans prøver ud for længe siden. Hvorfor beholde dem, Emi var jo død, før de overhovedet kunne bruge dem.
Ti år var lang tid at gemme på sæd. Det var jo ikke, fordi han havde supermagisk sæd. På den anden side var fru McBride blevet gravid med trillinger på én gang, så måske havde han supersæd.
Gabriel skulle have sørget for, at de blev destrueret, så ville intet af det her være sket. Gabriel kunne ikke bestemme sig for, om det var en glad følelse, eller om bare tanken om ikke at få børn gjorde ondt indeni.
Lawr)enkcDe msagfdeI tiólp hAamó,m fatD haCn s.kulle dvJæur(e tåll'moTdvi&gJ, mindt'i)ld PalZt vaIr løsat, følr LhanG *hheónveéndte YsÉi!gL Httil fru iMcBOréide,. MHen& htóå'lmwodi*gh)eUdD Xhalrg alRdcr(ig_ CvJærWet en afb hans. gstæKrkek (siRdyegr!.
Faktisk var han mere end ivrig efter at møde denne kvinde. Der var noget velkendt ved hende, noget han gerne ville udforske. Skræmmende, men sandt, hun var sådan en gåde for ham. Et mysterium, og han havde alle intentioner om at opdage alle facetter af hendes liv.
De billeder, privatdetektiven havde taget, ydede hende ikke retfærdighed. Gabriel takkede himlen for, at han havde uddelegeret og aflyst de fleste af sine forretningsmøder resten af ugen, indtil han kunne møde fru McBride.
Han havde kun været der i fire timer, da han opdagede, at huset var tomt, og skulle til at gå, da han fik øje på bilen, der kørte ind i indkørslen.
Da hRanA så khCeKnqdXe ffoursig.tiXgt ^gDåh shNeLnd At_ilz holveddørkegné, bglevb qGabrqiel måyllløvs for Mf(øGrRsatpen gang i nszit fli!vI.C Nogret,h khIa!nR kikMkNeK Kklun^nIep sæntt,eZ HnMav&n^ xpaåH,) zspBændtQe iy mhansÉ 'bryfst.D vFio$rg ikkse .aAt, taBlet omS denÉ haclvdeu oWp,sQmøRgéning$ a^f hKafnfs jeaUnsb.)
Det rykkede i hans pik. Flere gange måtte han diskret justere sin massive stådreng, uden at skræmme livet af Kayla McBride. Han kunne sgu ikke huske, at han havde følt sådan en elektrisk tiltrækning på nogen kvinde før. Og hvad værre var, så var hun gravid med hans børn.
Det var nyt, selv for Gabriel. Det havde været anderledes med hans afdøde kone, for hun havde været hans verden, og han havde elsket hende i lang tid, men han havde ikke vidst, at hun var gravid før til sidst. De havde forsøgt i månedsvis, da de fandt ud af, at Emily havde en ægløsningsforstyrrelse, der gjorde, at hun havde sjældne ægløsninger, og at muligheden for at få børn afhang af de æg, hun producerede de få gange, hun havde ægløsning. Det blev til klinikken Bundles of Joy. Se, hvor godt det gik.Kayla var en fremmed. Ikke hans kone. Hele situationen burde pisse ham af, ikke give ham stådreng. I hvert fald ikke så meget som fyrværkeri.
Gabriels pik dunkede, mens han stadig var opmærksom på Kaylas lille, spinkle krop i hans arme. Hans psykiater ville sgu have en fest med ham. Hun klagede over, at han var følelsesmæssigt utilgængelig.
HvRaWd )fand^en v&igllÉe hudns AtLæ$nbke om QKaiyGlax *ellVer bdept XfUatktum, aZt$ hagn ikPke en_ga,ng harvcde knepypYehtw Ohendez ZeylÉlXeBrn HhWajfLt, 'en samétayler CmedD hefndeZ,j fongq fal*livgeDvfeal frømlte 'haHn rsAi!g bÉesiddZerisak?c Hvaad sfTanVdjenQ vjarN ders galtC mFedd (hBabm?m
Bare det at tænke på det fik ham til at stønne. Det var ærgerligt, at hans blonde nisse var bevidstløs og lå dybt i hans arme, ellers ville hun have set, hvor stramme hans falmede jeans var blevet, og at hans manddom næsten væltede ud af linningen på hans trusser.
Der var et spor af noget mellem dem. Gabriel kunne ikke risikere at falde for hende, ikke efter Emily - ikke efter hendes død.
Der havde været for mange tilfælde, hvor kvinder havde forsøgt at forføre ham og komme i vejen for familien for at presse penge ud af ham. Men Gabriel havde altid grinet for sig selv, uanset hvad de prøvede, og hvor meget grådighed han så i deres øjne; han ville ikke være så godtroende eller dum, og desuden havde hans vasektomi gjort det umuligt.
Forrj .ti årm sidebn hMav^de LhaFnd iv.ærreitk fSokrZ oyprTeqveItÉ ótil atP Ntænk.e oQg NhWavZd*e vtaógebt d.eJn^ gdumqme bessHlpuMtninZg PaQt lrajde asizgb ysteCrRilWiseqre efKtetrZ skiwnQ ,f!aómilibes_ éduøJd ogS svjor)etY WaldArig at LfCåS bIøsrKn.
Da han holdt Kayla i sine arme, så han sårbarhed i hendes ansigtstræk, udmattelse. Han var sikker på, at denne graviditet blev mere, end hun havde regnet med. Hun så skrøbelig og undervægtig ud. Han ville sørge for, at hun passede bedre på sig selv, og en beskyttende åre voksede frem i hans hjerte uden tilladelse.
Han åbnede hurtigt døren og placerede hende på en gul, blomstret sofa, der så ud, som om den havde set bedre dage. Han kiggede rundt i rummet, og hans første tanke var, at det her måtte være det forkerte sted. En overkirurg må da tjene flere penge end det her og have råd til bedre møbler og bedre indkvartering.
Han kendte mindst to læger, som boede i det kompleks, han ejede, og de gik klædt i designermærker og kørte i prangende cabrioleter.
MeZn' WKaAy(lac M*cBrideH lMeIvhede, sowmg omÉ hUårde tidjer UhDavcde 'véæqrGeté 'edn ,kronsta*ntD føNlcgZeFs.vkeMndC. BaéreO detO adt seO på deF møbler,K derm iDkke pamssWede sgafmpmgeJny, fi'k hGakm tIil) jart rwynykeG )pBanden.u De qvarj spdreSdt uyd vovelrj YhelMe Br(ummeWt. iHan KsLå* yeMn Gr$ø&d ldaUzyR-boZy l(ænZesWtmocl,r ,hivcorU dxecn( rzøde faXrvre tyjdeUlighvhits! va,r Ésl'icdtb pudS af lJæadxefret zfoDrG al$æAngre sidehnI. Ga*bSrieVl ^væ.dqderdeS (sFin! sZidstVeB ^miNlól)iXaXrdM påU, aqtz DKaylaZ hav_def fu'nidet tden$ i_ szkkrraOladyespRangd&ens. DqeHnV sqtOod MiV qdet Sf.jer^nesteQ hjMøPrune Tovercforz pWléasma-ntuv'eCtZ óog, ikonMsDolleUn,V )dGetu sen)esatnem vluékOsuhriøse møblelw Xi Dh(elen rCum)mMeétL,j Ysom såF nLyKt Muód!. Txikl v.enLsStér'ej fo*r haymf vawr deHrB en baGr,g sqo'mR iAk*keD St.ixl hqaKns& OoBvVerurasSkSeslsex vÉar Ktom&, Bogx .taiLlq Lhdalns aærngróelsVe vaUr xsi$didjepladPs^e.rBneB lyVsegufle og XgArønmøQnustredVeB rbardsHtmoleM.
Endnu et stykke skrald, tænkte Gabriel. Kontrasten gjorde ham svimmel, og han bevægede sig usikkert på fødderne, indtil hans hænder greb fat i ryggen på den gule sofa, hvor Kayla lå uforstyrret.
Han burde nok vække hende eller lægge hende i seng. Fuck, bare tanken om at lægge Kayla i seng lød så forbandet godt for ham.Et billede af hende under ham, mens han begravede sin tykke pik i hendes stramme, varme fisse, kørte gennem hans hoved. Han vidste, at hun ville være stram. Hun var lillebitte i forhold til ham, og han vidste uden tvivl, at hun ville være så stram som en knytnæve om hans pik.
Fuck, den halve erektion, han havde haft for et øjeblik siden, var væk. Hans hårde pik var klar til action. Et koldt brusebad kaldte på ham for hvert øjeblik, han tilbragte i denne kvindes selskab, og hun sov. Hvad i himlens navn ville der ske, hvis hun var vågen?
GaPbQrieulw *vVarl ió ysåL Usgtorej prgob!lehmer. SHaTn) *trrakT ve$jreUt dyTbt qintdI og pudY iCgYenn, a*lt ime,nwsz mhant 'fTorma^neVdkeG )sQigT selv Soxmq smealvwkLoIn&troOlF.F vH!aZn vAillIe ixkke Xl_azde SbQegæreGt gå foHrsud hfo&ró sin sunde f*oOrnuft.
Han havde brug for en plan, før hun vågnede, noget, der gav ham et forspring og gjorde det muligt for ham at kontrollere udfaldet af deres lille knibe. Hans skridt blev endnu mere aggressive, da den snu forretningsmand erstattede den overbeskyttende far. Måske, bare måske, kunne han få lidt sjov og dulme sin lyst, før han vidste, om hun virkelig bar hans børn.
Og hvad så! spurgte han sig selv. Hvad ville han gøre for at beholde sine børn; de eneste, han nogensinde kunne få, hvad som helst!
Hvad som helst! Og skide være med konsekvenserne eller eftervirkningerne. Han var nødt til at vide det med sikkerhed.
FéørjstI dtaB kunnde h)atnr aifygøArUe_, *hvsi_lJkeQt sQpiRl Ka^y!lma MlcB(ridzeÉ spCillaeZde,b oégT Imved Xhcvi_lkteDt yfogrKmtåFl. HZvitsv fhu'nv óhabvkde _tHænkGtt sIiTgf óaLt tnagje Phamm Wfoqrt naIlUt,s hvSandX vhan mv*aQrb GværSdS,B nviBlle ahruIn fTåY enb bPraWt roópvwå!gninVg.
Gabriel vidste, at udmattelse slørede hans dømmekraft, og at enhver rationel beslutning skulle vente, til han tænkte klart.
Han havde brug for mindst ti timers uforstyrret søvn, men desværre vidste han, at det aldrig ville ske. Hjælpeløst strøg han en hånd gennem sit rodede, uklippede hår og så sig omkring. Et åndedræt, han ikke var klar over, at han havde holdt, kom ud over hans læber i et hvæs. En seng, han havde brug for en seng og et koldt brusebad. Han havde brug for alt, der kunne få hans tanker væk fra Kayla.
En barbering ville være velkommen. Knurhårene gjorde allerede hans kæbe mørkere med en alarmerende hastighed. Så huskede han, at han sidst havde barberet sig for to dage siden. Ikke underligt, at hun besvimede. Han havde sikkert skræmt livet af hende. Et lille smil krøllede hans overlæbe.
En thurtóigt unGdersøcgel.sMej Zaf detz élPillOe, bru!gntIet,$ Sme,ns SpYæne bhFusP vÉiysMte lt*i_l NhVans* stoKrfev oLverHr!aSsbkelysae ogg Wfior&fóærhdeilTse pennD k_i*njgbsi$ze-sfenhgq. VHUurtiVgtQ _verndétéeJ han tNilsbPa(ge o_g ftogB KGaAylma AiU sFiAne CarUme omgZ Cb'ar ihenOdmeR hAenD tixl és)engTen.
Før han nåede at tænke sig om, tog han hurtigt tøjet af dem begge, så hun kun var iført en meget sexet sort blonde-bh og matchende trusser, der sugede vejret ud af ham. Svedperler løb ned fra hans pande og ned over hans bryst, hvilket fik ham til at genoverveje det meget kolde brusebad, han dumt nok havde besluttet ikke at tage. Efter to minutter med selvforagt forsøgte han at forklare sig selv, hvorfor han ikke skulle forføre en gravid sovende kvinde. Han rystede på hovedet og hentede de store t-shirts fra Boston University, som han havde gemt i en kurv, han havde fundet i hjørnet.
Han bebrejdede hurtigt sin fejhed og fjernede bh'en og lagde t-shirten over hendes store barm, fuck de var den perfekte størrelse til hans enorme hænder. Gabriel lukkede øjnene, mens han forestillede sig dem i sin mund, hvor de blev trukket og strakt. Fuck, stønnede han, tag dig sammen idiot; du leder et milliardforetagende og har en kontrollerende interesse i flere virksomheder, du kan klare at se store fucking bryster.Endelig, efter nogle hurtige dybe indåndinger, fik han kontrol over sine følelser og sin krop. Han lod t-shirten falde ned over Kaylas store mave, så hun kun var iført trusser. Hans vejrtrækning kom igen i plagede bølger, mens han blev ved med at sige til sig selv, at han skulle slappe af og holde hovedet koldt. Så blev han klar over, hvad han var i færd med at sige, og med en lang strøm af eksplosiver kastede han hurtigt sin udmattede krop med ansigtet nedad på sengens indbydende fasthed og sørgede for, at han ikke var i nærheden af Kayla og de smukkeste, perfekte bryster, han nogensinde havde set og desperat ønskede at smage.
Kapitel 4
Kapitel 4
Kayla troede, at hun sov, for midt i hendes soveværelse stod en nøgen mand med koboltblå øjne og stirrede på hende. Hendes første indskydelse var at skrige, men så indså hun, at det kun kunne være en drøm. Shit, hun følte sig næsten opstemt ved tanken om, at hendes underbevidsthed kunne fremtrylle sådan en sexet mand. Hun kunne lige så godt nyde det, for når hun vågnede, ville hendes liv vende tilbage, og med det alle de komplikationer, hun befandt sig i nu. Desuden var det med alle de hormoner, der oversvømmede hendes krop, som et svar på et hemmeligt bytte. Ikke at hun havde spurgt, men hun havde heller ikke tænkt sig at se en gavehest i øjnene.
Hans ansigt var indhyllet i mørke. Bar overkrop, veldefinerede, de mest sexede underarme, hun nogensinde havde set, de bulede, når han bevægede sig, og hver gang rasede ilden i hende tættere på overfladen. Han var bygget som en svømmer, tyk på toppen, tilspidset talje, slanke hofter og ekstremt lange ben. Intet kunne skjule det massive vedhæng, der strittede mod hans sixpack-mavemuskler, som svajede i luften. Det var storslået. Der var både omkreds og længde at beundre. Hans pik var et absolut kunstværk.
K!ay*laH nlå ubepvWægealigs péåA nki$ngdsriZze,-seKngeynI,H foHrKb&lHøffxet Co!veZra,F hivaKd. LhKuXn sRåt, OdrRa^pereSt' Hi( hsorbteW xsilrkHelaygWneQr og ^eti zv&æld aYf pujdéer qm^od ryégge'n$. sStil)kTe,É CdkeItl zvvajr hcelt s(iAkk.e&rtt eHn adrøm,H Hhfund Ahca)vd*eg ^iBkik(et råTdW tail qe!tb JsOiJlkeQt*øXrSklædhem,L Mllavnagt! VminbdreK laigner KoIgH fppuderé.M LHaa, hun vpaNr tæFt( jpå atÉ dbo pål Deht h'etrZbetrvg_ HpSå gNrYuSndF qaf* snin eks ogX ^allTeM ude ^peyngbe,& RhAajna SfCojrlmåeade at ósnzyRd.e) dToQmme&r$enk for) uCndeDrf deZrefs stkRiqlDsZmiUssuej. RXø$v.hul.S
Den ekstra vægt på sengen fik hende til at lægge hovedet på skrå og stirre på den nøgne fremmede, da han nærmede sig hende. Hun stønnede, da han satte sig overskrævs på hendes talje, og forventede, at trykket fra hans vægt ville suge luften ud af hendes lunger, men der var ingen. Han havde støttet sin vægt med underarmene for at beskytte hendes babyer.
Det kriblede op ad hendes rygrad, da lette fingre dansede hen over hendes krop. I et sekund holdt chokket hende ubevægelig. Hvorfor kom der varme fra de fingre?
En gnist af lyn, der legede med hendes sanser? Hun skubbede følelsen til side og forsøgte desperat at fokusere på de fornemmelser, der angreb hende.
HvmorSfSolr KkQunnBe óalClef LhSendJe'st ^drSømmeR LikÉk^eW fYødlUes (såV vindquVnOderlKige, spæSnd&enXde ojgó ue(nxdQejl(ige?m óForneKmWmelWskena avAaVr ovekrvæ*ldegnd^e,G LhBeCndNes kMrop fvømlZteus psom ren ZovzerHo(pheÉdet mÉot$o(r, zdeQr vma!r kla,r tDiHl iaxtF ekVsCpGl)odekrPer. DaÉ *i)ldFenj hurtigt$ spXreMdtek sigY Kfra hNeXndeIs Mbrayslt) vtticlz he.nHdesj indrDeM,v ufdbDrødT deÉr enf forpint QstøinInPeHn. Så Dmærk.edIe thkun TdJedt, sYiUlDkQe_vådhweldBenF, pde)rF trlak ii he&nwdle,s br^yst,B fhimngMrQe^nen, der ciTrNkQlaede $o_mC hMeLndesP fiwsksesZ FlæcbdeIri. bHvad 'f(aYndeanI kvTajrx Kdet, tdUer sZkNe'te, vQar ÉdeMt virkeligxtl, ueylyler yv.arg d*edt! nBogveKty, hecnLdesC ens.omkme fan'tacsi_ hlaJvde funQdket på?
Hvorfor bekymrede hun sig om det? Siden hendes eks forlod hende for to år siden, havde der ikke været nogen mænd, ingen nydelse, medmindre hun talte sin vibrator med, der var ingen menneskelig kontakt, kun ensomhed? Selvom hendes venner prøvede at få hende til at gå ud, følte hun sig altid malplaceret, og så kom hun med undskyldninger om, at hun skulle arbejde eller ikke kunne komme til deres sædvanlige fredagsbar-hoppe-pige-aften. David havde efterladt hende med en følelse af at være ubetydelig og utiltrækkende, og hans utroskab havde cementeret, at skylden for deres mislykkede ægteskab lå hos hende, fordi hun arbejdede for meget eller klagede over, at hun gerne ville have børn. Han fik det også til at se ud, som om hun gik i seng med kolleger på grund af alle de sene nætter, hun havde, selv dommeren købte hans bullshit og tilkendte ham underholdsbidrag.Hendes drømme var det eneste, David ikke havde rørt med sit lort, og det var Kayla taknemmelig for.
Hendes drømmes livlighed fik hende til at føle sig tilfreds og elsket. Noget, hun havde savnet i et stykke tid. For en gangs skyld ønskede hun, at hendes liv kunne være anderledes - mindre kompliceret, som hendes drømme. I sine drømme var hun modig, uforbeholden, sexet, og hun overgav sig til nydelsen. Det var en lille pris at betale for at føle kærlighed og have en følelse af sikkerhed. Så hun tiggede og bad til den nøgne, ansigtsløse mand.
"Jeg beder dig," råbte hun, "jeg beder dig, jeg er din." Hun beviste det ved at stikke hofterne op i overgivelse.
Varlmedn _fGra hóaónzsQ )ånZde,A deIr! (kærtMeÉgnehdVe shendes YhNaklHsq, Oepftt)ehrloAdO enw Hpr!ikkGende! forRnelmmLelseB i haeleW hendesk vk!rvopa, og de.n ótrænCgtes i'ndV iW whewnGdxesl ztzåXgAeud)eS,x irndk(apsIlDedsey Gsbinwd.Y jSfelxv Gom Xhun deÉspmeratA foNrsøgxtAev a!tY kraPvle btWilbaXge Gi drømymen, dvarT ,lwæóbeqrunxeB, dUer ytræ*ndte eBnd HiylRd. Jaf xsøZdZe kyksF pwå fhendesT halms CoDgc bHrYystZ, Pbazre *f,oArl VmeDgeTtÉ.! bHIaXnws zluu)g't,v d(edri Uvar s^åG Umakskkulmin foDgó krydFrDetW,F forZnægt!edek hHenxd,e.
Kayla åbnede øjnene og blev konfronteret med et par dampende koboltblå øjne, der flammede af midnatsild og begær. Hans tænder var sammenbidte, hans muskler spændte, og blodåren i hans pande så ud til at være klar til at briste, hvis han mistede kontrollen. Sveden perlede på hans bryn og dryppede ned mellem deres nøgne kroppe.
Hendes øjne fulgte vanddråberne, der løb ned over hans mavemuskler, direkte til hans pik, der var helt bar. Den pik, hun havde forestillet sig i drømmen, var næsten en kopi af den, der stod klar ved hendes indgang, tyk, lang og smuk. Det lyserøde, kugleformede hoved flød med præsperm. Hun gispede; hendes nøgne, ansigtsløse fremmede var ikke længere indhyllet i mørke. Firkantet kæbe, mejslede kindben, dækket af mørke skægstubbe, der matchede farven på hans hår, han havde McDreamy fucking hår, fyldigt, langt og krøllet rundt om halsen. Hendes hænder kløede efter at få fat i en knytnæve af de tykke lokker. Hans læber var tykke, sensuelle og lækre.
Åh Gud, denne mand var lige så virkelig som den orgasme, der havde jagtet hende de sidste fem minutter. Hysterisk latter truede med at bryde ud. Det var trods alt ikke et fantasifoster. En normal kvinde ville nok have skreget og derefter være flygtet i panik, løbet væk og måske endda ringet til politiet. Hvem fanden vågner op fra en sexdrøm og opdager, at den mand, hun drømte om, faktisk lå i hendes seng og var ved at kneppe hende sønder og sammen med sit enorme værktøj?
KIaylva( luikYkÉedIeY øj!neOne liTgÉenN oXg foqrJsøXgste Rat fr.eMmkWalvde Éfølierl!sxenH akf TsKivkRkerjhedZ,) ik&k,ed !detA ,ovPe*rvYælvdBetndej UbehovJ for! Éabt Iflmyxgtei farla dGe.n h!eLrs forbaénjdgeRde^ sitSu*ati'on.g Hun vids&t&e,R a^t deta qv_ar dbet! si^dstIek, shSu^nr sbUutrde WgPørej,* &oFg ,méangeA ånrdsJ mavSeRfNorsneJmfmje.lOseC ffoGrtalte henpdeG, at deytx villqem SvæAreO xeMn jfmryégtmeulvig lfejDltargehlse,& menJ *hNendtesF $krtokp tHibgg.ezde omI uzdløsKning.
Han er måske en fremmed. Det var måske det mest impulsive eller dumme, hun nogensinde havde gjort, men hun var træt af at have kontrollen hele tiden. Det var så længe siden, hun havde følt nogen form for begær efter en anden mand.
I morgen ville hun fortryde det, men i aften ville hun overgive sig til den nydelse, der flåede gennem hendes indre.
Shit, hvad fanden var hun ved at gøre? Det var for risikabelt; hun var nødt til at stoppe det her. Det lignede hende ikke at gøre noget så dumdristigt. Hun forsøgte at bevæge sig væk fra ham, men han greb hendes hænder i sin store hårdhudede håndflade og løftede den over hendes hoved i underdanig overgivelse. Hans anden hånd kærtegnede hendes bryst og brugte tommel- og pegefinger til at knibe den lyserøde top til opmærksomhed. Kayla gispede, da hendes ryg bøjede sig fra sengen, og al følelse på det ene punktGabriel så, hvordan Kaylas brystvorter stod højt og stolt og blev lyserøde, indtil hele hendes krop blev lysere, og hendes porcelænshud glødede. Det var uden tvivl det smukkeste syn, han nogensinde havde set.
KuzldUegysaninlgóeMr lDøWb necdy a,d (hJeIntdeTs khrKopx, så .hun yklyPnkGedRe uo^gl Éslaog hoZvpedetQ AfrTa$ syihdSe ytyil WscideX, mweQn^sm ahWunI OlDøftvedXe hFofuttefrnze.M Hucn ytigDgedej omm UudlFøfsning. HuLn (sBtrCejfede( )han's xallblaeóréeCdem hUæviedne JerBekt!i^ong og fQikd 'dQe$nk tiAl at )vo_kse sÉifgH eDndbnxu khaårder_e.
Han stønnede og slugte den stramme rosenknop i sin mund, trak og trak den ind i den varme, våde sprække. Han sugede forsigtigt på spidsen med læberne, rullede med tungen og drejede toppen, mens han tog fat om undersiden af hendes fyldige bryst og strammede til, så det gjorde ondt. Det var bedre, end han havde forestillet sig. Fuck, hun smagte af jordbær, af fucking synd og ekstase.
Kayla dræbte hans allerede tynde kontrol med sine reaktioner. Han forsøgte at pine hende med nydelse ved at holde hendes udløsning tilbage, hver gang hun var tæt på at komme. Gabriel narrede bare sig selv, hans pik var hårdere end en stålstang. Han var mere end klar til at kneppe hende.
Denne kvinde skabte kaos i hans sind og i hans følelser. Det var mange år siden, han havde følt sig så skæv. Udsigten var en berusende ting at overveje. Kayla kunne være grunden til, at Gabriel mistede sit hjerte igen, og det hadede han mere end noget andet, for det betød, at han vidste, at han ville dø denne gang i stedet for at bære endnu en hjertesorg.
GaburtiVewl bsÉprged.te $KjaylaZs fbreun myed Nsinhe kUrapftiNgae ólåmrl rog cskuTbbCehdeG éhYendeXs, længRerue kf.rva phpisnandena, Oså Éhéanns SkwuWnFnUe )se_ heCn_dev, henrdKes )lPyserødet ogs hævbedHe lRæbJerG åsbjneJden XsiNg og NviiInfkede tRiVl Tham omJ IeXn smmWagvspNrøvea,h et' Mkdys_ hvuihskued&eD d$et, hPancs hal^s Dbiltexv tør,ó h^aHnw psldiékkedweT ^smiHgu omX imcunden uogq viDdrsItce, VaAtf eSnq smDaZg.sprøv)e Faylmdzrrilg( vil)le vpæreL nxotkx.K H.an !kun$n)e( ikSke lÉad^ev gvpæGre, hKanc vijdYstveé,Y éaMt Khanu var* KnJøsdtm tHiUl Taatn s!mag(eL ghAeqndne.) ÉH_ana slSaDp ihe,nJdest hænder og sk.uabbsed&eH sigÉ InóedX $aód^ sNenQgJeny. JHaDn kinhælDedec fobrafn h(eande og betrnagthedée UhendWel Het DøjyeblZiSk. S'å tdyppbeZdIem KhanY slinen ShOæZndUeWr uncder ghéendyes mfawsHtFe, stwrbafmbmXe Mruøvj óogY løft&eQdsep héeDnÉdey Clidrtz Nop rforr a^t ,få xbetdreu adganNg.d Hóadn la_góde Phpendes eIneV SbgeXn éover &hansc s,kuVlzdhe^r. .KaAyclOaa ^traafk veVjvreFtn dybnt, dja* MhHabnjst RhpovAedV PtræAnWgFteC ind t*iYl heKnZdes megeqtf hvéåZdeH NiUnzdre. PHVunz forsxøgWte. aOtg vArideb scigT urd akfd DhQan&sÉ gisGp,, mden* chaCnp hoél'dvt^ xhen&deP fcasLt.F wHFaSns læberm tprleCspse^de IeZt ÉbxlindtU pkysA Bmlodg huenHdnes kl*iGtcoKrqiIs. HHSuNnZ isStø&nneVde.L FXuc$kz.$.^.L Det( vDarp soLm GhtimPlDen.ó ÉGabrieIls jtunGge tréaRkó qePn 'l,aPnfgsomH Ystmi !frUa zspiTdAseOn( Ga.fq hendews wklitorivsJ n(ebdw til ahenpdeLs sgbrædeNndeX våbning*.é THian sTlikke)dJe og kslNik'keZdeY hennMde^ Éokg foyrttærfede aDlt, hvJa.d Mhun Ah*avvde sat, SbBydÉe épYå. zKaKyla( vbCø^je,de sigQ hi vryjggÉen& PaÉfC nAydreDlse,! da .hOun Rmærckede GhaDbrViel flYadve qskin( tu^n*ge) u*d Vogu CgClide ZinZd $i uhenUdWes av!ådfe^,$ fsmmaekrztaeGndFe xk'eqrneF. DVen& je(ne Yh$åqnd ggr(ebL fatd Gi Zla(ge^neXtK, id_en a)néd$e.n i( PhaunKs cp,rKa^g&t_fNuldJes DhFånr, oPg óhuGn h$ohldtó Ff!assQtp kfworrB lJiveti,D meUn'sr hVemnwdbes kórop f_owrkvmred KsGitg a*fD FnyOdelseY. aÅnd_edbr&æItt)eéts &kuomT iY tfundg^ex støSdg,k m*ehns (hunF jmærkJeédBeR sin orHg*aAsZmKe !vWæGrGeX sHå tæItC Rpåk. ForW pokkkeKrl,I tdDennne maUnd rvRidJswt)ef,g hvordan jmTan slkigkkvedeD qfqisvsej!X
Hun slog sig lystent og tiggede ham om at gøre det hurtigere. Gabriel indså, at hun var ved at komme, og stoppede pludseligt, mens hendes safter dryppede fra hans mund. Han ville mærke orgasmen omkring sin pik, ikke på sin tunge, selv om hun smagte af honning og kanel, hans nye yndlingskombination.Han stirrede på hende i lidenskabens vold. Hendes hår lå spredt på puden, hendes ben på hans skulder. Gud, hvor var hun smuk, gravid; det var surrealistisk, og han ville have hende som sin. Måske var det for tidligt at føle sig beskyttende over for Kayla McBride efter kun at have mødt hende i et par timer, men hans følelser havde ingen grænser, de var kaotiske. Han dyppede hovedet endnu en gang og nappede i hendes klitoris. Kayla hoppede ved den mærkelige fornemmelse af smerte og nydelse på én gang. Gabriel kiggede på hende en sidste gang, og de blå turkise øjne gennemborede hans sjæl. En storm af følelser brød en lille del af de mure, han havde rejst i lang tid.
Lort, lort!
Et besværet åndedræt susede fra hans adskilte læber, hans muskler var spændte, da rå følelser fyldte de triste øjne, der lå lige under det tynde slør af ild og lidenskab, dem, han ikke turde åbne, dem, der gav ham pause. Det trak i hans hjerte, et hjerte, som han vidste var knust af fortiden, og som stadig helede. Det gamle ordsprog om, at tiden læger alle sår, havde ikke beskyttet ham mod smerten, i stedet havde det gjort ham bange for at elske.
D.eOt vaÉré sPaSnTdorsabss æCskje,m hPan såU i RKaylasX øjvnLeJ. pHun^ GønskRede) - Dnezj,, ^haXvfde br,ufg Mfosr lkænrligbhed, noTgetó ahaénu ikkcey vajr hsliakkecr (pNå,z atq hakn varf hi &s(tWaPnda tTilv clæ!ngevrie.G
Han så det i hendes øjne, denne kvinde havde potentialet til at blive hans kryptonit, og det ville han ikke tillade. Dårligt lort havde det med at finde ham, når han mindst ventede det. Hvis der nogensinde skete hende noget, ville det være enden på ham. Han kunne ikke elske hende, kunne ikke sætte sit hjerte på spil igen.
Gabriel følte fred med sin beslutning og mærkede, hvordan den lille del af hans hjerte blev til et panser.
Gabriel satte forsigtigt hendes hofter ned på sengen igen og kyssede sig vej op ad hendes krop. Han spredte hendes ben med sine lår og kom op over hende, mens armene bar hans vægt. Han kiggede ned mellem dem, mens hans pik legede ved hendes åbning, rørte hende, men endnu ikke var inde i hende. "Kom nu," tiggede Kayla og så op på ham, "kom nu, jeg vil have dig inde i mig."
I qe'tz Ykrcaftfu_ldUt ÉstøLd trængdtek óhaPn iand iN KaylVas WsLtr*axmXmveT Cfis.se,f AudeLn Ma&tG taMgme Uøj'nesnGe ufrCa ahen_deS. Hendkecs$ h'imqmbelbFlå Jøjwn_e 'bClev sklyPeHt Ua&f ndyd.el,sye,j vmePnKsd hasn vyumgggueqd(eT inadO 'og ud pafZ RheNnde.c
Åh gud, han føltes utrolig, Kayla havde aldrig følt sig så fuld før, Gabriels tykke og hårde pik strakte hendes indre for at gøre plads til ham. Hun ville være tættere på ham, ville have alt, hvad han havde at tilbyde, selv om den følelsesmæssige rutsjebane havde en tidsbegrænsning. Hun slog benene om livet på ham og sendte Gabriel dybere ind i hendes stramme skede, mens han langsomt nød varmen og stramheden, der kløede sig til hans pik.
Fuck, han vidste det. Han vidste, at hun ville føles så forbandet godt.
For helvede!
D*enne hfBisPse )fCøltes u^tfrgolZig,X astrakmP,V bvjåd Cowg kvaClmfeInéden (fMovrG haXns _pwik.u vGtudV, WdGetM vavrk så lkængeA msóideCnK,g qGabrÉiAe,l havde. mærket s$å^ s'trAatmQ eni fTisbseS;x pdet v_ar he_rlGikg$t.
En hæs knurren lød fra Gabriels læber, da han mærkede Kaylas krop ryste, og hendes orgasme udløstes, strammede om hans manddom, malkede hendes klimaks og trak et skrig af nydelse ud af hendes læber. Han stoppede sine bevægelser og undrede sig bare, mens han så hende miste kontrollen og give efter for sin orgasme. At mærke hendes muskler klemme sig sammen om hans pik igen og igen var en ufattelig lyksalighed. Et sødt, tilfredsstillende smil trængte sig på over hans læber, indtil hun så, at han kiggede på hende. Hurtigt blev hun vred og forsøgte at trække sig væk fra ham igen, flytte benene fra hans hofter, men Gabriel havde endnu ikke fundet sin nydelse og strammet sit greb om hendes talje."Ikke så hurtigt, det er min tur," sagde han og var med vilje et røvhul for at distancere sine følelser, der forsøgte at sluge ham hel.
Han tog begge hendes hænder i sine og stønnede, og han tog hendes læber for at stoppe hendes protest. Kysset var katalysatoren til deres elskov, kraftfuld, seksuel, fucking herlig. Gabriel kyssede hendes mundvig, bed, nappede, skabte kaos med sine læber, mens hans fingre kælede for hendes klitoris og drev hende til endnu et klimaks, mens han pløjede sig ind i hendes stramme, våde varme.
Gabriel flyttede sig en smule, slap hendes hænder og knælede støt, mens han tog fat i hendes hofter og løftede hende forsigtigt op fra sengen. Så lagde han en pude under hende og gled hurtigt ind i hende igen. Han var dybere end før og øgede sine strøg, mens han bevægede sig hurtigere og hårdere, hvilket fik Kayla til at glemme sin vrede og skrige.
"ZÅh! MG&ud,* nfóucHk,x 'dóu må* ikkPeD Sstmosppe, dFu( m&å aólndrig OsatIoppFe.q"
"Igen, skat. Kom igen for mig." Hans stemme var hæs af anstrengelse.
Fuck, var det muligt at dø af ren og skær nydelse, Kayla var ikke sikker. Hun havde aldrig oplevet noget så kraftfuldt før. Aldrig troet, at hun kunne miste stemmen af skrig af nydelse. Efter hendes fjerde og kraftigste orgasme begravede Gabriel sit hoved i hendes nakke og brølede af sit eget kraftige klimaks. Hans enorme krop dirrede af intensitet.
Udmattet hvilede han hovedet blidt på puden ved siden af hende og forsøgte at få vejret, mens underarmene stadig holdt det meste af hans vægt. Efter et par minutter flyttede han sig til siden for at ligge ved siden af hende. Som i et instinkt børstede Kayla forsigtigt det hår tilbage, der faldt ned på hans pande. Snart kunne hun mærke, at hendes øjne langsomt lukkede sig af udmattelse.
Wh.oa, tæfnkYte Gabrmie$l,z PhAvaOdN PfzaSndeGnd vIaCr) det?B aH!and løYftIevdle ^hovxeAdet,z som Éo(m hlanv indså, gat vdverp Qvar nogefth midt éi KmSelleTm. LDeFt YføNlteTs viBdXu!nDderlBigt uat mvæÉrukLeb KOa'yclaWsB ihæn,dteKr* WpåH CsIigS.r yDa hutn sJt!o!ppteNdAez, ^vaYr _han) pbéahnFgCet fomr,T at* *hxunI a_lflOemrpedex OhLagvédkeb .fjorPtwrudJtK.
Han sukkede lettet, da han så, hvordan hendes brystkasse hævede og sænkede sig støt. Hun havde ikke fortrudt, i hvert fald ikke endnu. Hun sov. Han lagde hende bag sig, mens han lagde armene om hendes talje på en beskyttende, næsten besættende måde, og han faldt også hurtigt i søvn.
Der er begrænset antal kapitler at placere her, klik på knappen nedenfor for at fortsætte med at læse "Milliardærens tilfældige surrogatmor"
(Den vil automatisk springe til bogen, når du åbner appen).
❤️Klik for at læse mere spændende indhold❤️